<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det socialdemokratiske lokomotiv kørte galt på Langeland

Når et tonstungt tog styres med fingrene i ørerne, går det galt.

Det socialdemokratiske maskineri har buldret derudaf siden valget for 2 år siden. Coronaepidemien og den medfølgende nedlukning har den socialdemokratiske regering styret mere eller mindre egenrådigt. Herunder en aflivning af minkerhvervet.

Der har været medvind på alle parametre og alt har virket til, at teknikken og mekanikken har været veldrevet, smurt og præcist.

Politikken har været nøje tilrettelagt gennem de seneste år, med justeringer ved hjælp af informationer fra diverse fokusgrupper udelukkende med vælgeroptimering for øje.

Den socialdemokratiske regering kunne mere end gå på vandet. Og trods et over årene tonstungt udlændingeskift - i alt fald i partitoppen - troede man til sidst, at lokomotivet med Mette Frederiksen havde fået vinger og var forvandlet til et flyve- og kampklart F-16 fly. Man kunne med andre ord sætte fuld damp på kedlerne og kværne alt modstand, der kom i vejen.

Man var blevet magtfuldkommen og anså, at selv ens egne støtter ville støtte en ulitimativt. For alternativet – en blå blok – var trods alt for usmageligt for regeringens støttepartier.

Men på Langeland var der en afgrund, som partiet ikke i medvinden havde set komme. Opstanden blev rejst. Langelænderne stod sammen. Og spærreballonerne blev hejst. Her smed de ikke bare lidt grus i maskineriet eller fik et hjul til at knirke.

Her baldrede regeringen ind i et voldsomt stormvejr grundet en placering af et udrejsecenter for de omkring 130 af Danmarks allermest uønskede udlændinge. Dem som regeringen ikke har fået sendt langt ud af landet, men som er her på en eller anden form for utåleligt tålt ophold.

Det kan være personer, der har været dømt for terror, voldtægt, krigsforbrydelser, mord, vold og meget andet. For dem ville Langelænderne ikke have. Nej selvfølgelig vil de ikke det. Det er der i øvrigt, ingen der vil nogen som helst steder. Og det er præcis derfor, de slet ikke skal være her.

Nu gik det eller lige så godt for den socialdemokratiske regering.

De nye faciliteter, der skulle huse disse kriminelle elementer, blev købt i nattens mulm og mørke. Og beslutningen om placeringen blev holdt mellem meget få personer og ikke mindst tæt til kroppen.

Ikke engang regeringens egne støtter kendte til planen, og havde dermed ikke nikket ja til beslutningen. Og det var en fejl. En eklatant fejl. For et af regeringens ellers trofaste regerings ben, Socialistisk Folkeparti, trak støtten til placeringen, og tilbage ligger regeringen rystet og forslået.

Den tidligere regerings planer om et udrejsecenter på øen Lindholm fandt den nuværende regering ikke passende. At placere disse mennesker på en øde ø kunne selvfølgelig få nogle til at overveje, om de skulle til at forlade Danmark. Præcis som den danske regering har bedt dem om.

Samtidig havde regeringen meldt ud, at de ikke længere skulle være på Kærshovedgård. For nu var lokalbefolkningen, blevet budt nok gennem de sidste 5 år. Og regeringen havde lovet at pege på et nyt sted inden sommer. Og det er nu.

Nu skulle et andet lokalsamfund stå for skud. Nu var det Langelændernes tur til at leve med utryghed, splittelse og kriminalitet. Og her havde dartpilen tilfældigvis landet på sydspidsen af Langeland. For der var der, der var nogle ledige bygninger. At det så lige ligger på Langeland betød mindre for regeringen.

Udlændingeminister Tesfaye blev sendt i byen som repræsentant for regeringen og dens beslutning. Og ikke mindst for at absorbere frustrationen i forhold til placeringen og regeringens planer for Langelands befolkning.

Med en bemærkning om at ”jeg er minister. Ikke diktator.” fik Tesfaye kortvarigt smilet frem hos de fremmødte.

Ja, det er altid godt at få præciseret positionerne, hvis nogen skulle være i tvivl. For det kunne jo ske.

Retur kørte ministeren nok godt blæst igennem. Det var en lang dag på kontoret.







Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Pia Kjærsgaard (f. 1947), er medlem af Folketinget (DF) og 2. næstformand i Folketingets Præsidium. Pia Kjærsgaard er Dansk Folkepartis stifter og var Folketingets formand fra 2015 til 2019. Hun er medlem af Folketingets Præsidium fra 2012 og Udvalget for Forretningsordenen samt ridder af Dannebrog af 1. grad. Gift med Henrik Thorup, som hun har to børn med. Uddannet fra Købmandsskolen i København, 1963-1965. Kontoransat inden for forsikrings- og reklamevirksomhed, 1963-1967, og hjemmehjælper, 1978-1984. Medlem af Folketinget for Fremskridtspartiet fra 1984, hvor hun var politisk leder 1985-1994. Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti fra 1994, hvor hun var formand 1995-2012.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.21, 10:00
Medlemmerne i Dansk Folkeparti må spørge sig selv, hvad der er vigtigst: partiet eller Danmark? Læs mere
Af Mikael Jalving
28.11.21, 09:45
Mennesket er mere og andet end sin seksualitet, men denne erkendelse kniber det med i en seksualiseret tid. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
27.11.21, 11:40
Hvis danske skolebørn bar masker, ville smittetallet falde i Danmark Læs mere
Af Marie Høgh
26.11.21, 17:00
Hold nu op med den automatforargelse over den prøve – hvor værdispørgsmålene tydeligt afslører, hvem man går efter. Læs mere
Af Nauja Lynge
26.11.21, 07:45
Det bør kun indføres igen som sidste udvej. Læs mere