<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Har du husket at blive krænket i dag?

Krænkelsesindustrien har desværre kronende dage. Stop nu!

Covid-19 var afgjort det, der fyldte 2020 mest negativt. Og godt ind i 2021 har pandemien stadig fat. Men der er heldigvis lys for enden af tunnelen, den slipper os lidt efter lidt og vores liv kan vende normalt tilbage.

Hvad der fyldte næstmest negativt, men som desværre har bidt sig så fast, at det nok ikke slipper os i dette årtusinde, er krænkelseskulturen. Hold nu op, tænker jeg, men forudser, at den er kommet for at blive.

Sidste nye skud på krænkelsesstammen er et show i USA, hvor de fremfører eventyret ”Snehvide”. Her fandt nogle krænkelsesparate kritikere det vigtigt at kritisere, at Snehvide får det berømte kys, som helbreder hende for forgiftningen, efter hun har spist det forgiftede æble. Showets brøde: Kysset bliver givet uden hendes samtykke.

»At lære børn at kysse, når det ikke er fastslået, at begge parter ønsker det, er ikke o.k.,« skriver anmelderne. Der mangler simpelthen et samtykke. I et eventyr? Ak ak.

Anders And, den lille and der aldrig går med bukser, krænker vel også med sin sexistiske og hidsige adfærd. Og hvor er det krænkende for de tre nevøer, som vokser op uden en mor-figur i deres liv, men i stedet må lade sig nøjes med en hidsig onkel, som konstant blotter sig. Væk med Anders And. Og lad os skamme os over vores barndom, hvor vi gladeligt lod os underholde af sådan en omgang makværk.

Tarzan-filmene, som stereotypt lader manden være beskytteren og kvinden den svage. I øvrigt portrætteret af en hvid mand i et land, som primært bebos af sorte. Helten, der slås med farlige krokodiller, mens Jane er gemt godt væk i en træhytte langt oppe i træerne.

Aner man i øvrigt i Tarzan-filmene en undertone af kolonisering pakket diskret ind i en hvid helte-mands-figur, som ikke bare erobrer junglen, men gør antræk til at kickstarte et racistisk hvidt overherredømme, og som viser den hvide mands overlegenhed i form af et pragteksemplar i badebukser?

Nu håber jeg i øvrigt ikke, jeg krænker nogen ved at omtale Tarzan som en mand. For måske føler han sig som en androgyn person (hvis køn omfatter både det mandlige og kvindelige køn og dermed ligger et sted imellem de to), nu han selv har skullet vokse op og identificere sig selv? Væk med Tarzan.

Og hvad med historien om ”Ulven og de tre små grise”? Her er der dyr, der bliver menneskeliggjort, ved at de bærer tøj og bygger menneskeboliger. Det er synd for dyrene. Og ulven bliver fremstillet som direkte ondskabsfuld, i stedet for blot at være et dyr, der spiser andre dyr for at overleve.

Så fortællingen, vi tager med derfra, er, at ulven er et ondt dyr. Og grisen en lille nuttet fætter. Hvis man altså ikke bliver religiøst krænket over, at det er grise, der er heltene, hvorfor fortællingen i stedet bliver lavet om til: Ulven og de tre små kattekillinger.

I 1980’erne diskuterede man også, om børn ville blive voldelige af at se tegneseriefigurerne Tom og Jerry. Mon det er endt sådan, at voldsmanden, der nu sidder i fængsel, blev voldspsykopat som barn ved at lade sig underholde af Tom og Jerry i familiens sofa?

Tidligere på året var det den fantastiske og ikoniske film Grease, der fik det engelske BBC ud i en seerstorm. For ifølge kritikken skulle den åbenbart både være sexistisk, homofobisk og racistisk og i øvrigt så utilpas politisk ukorrekt, at den slet og ret ikke bør vises.

Den amerikanske digter Amanda S.C. Gormans digte ville man oversætte til Hollandsk. Men de fik ligeledes nogle krænkelsesparate hysterikere til at råbe op, for oversætteren havde ikke den rette sorte farve for at kunne oversætte digtene autentisk. Dette efterkom man selvfølgelig og fyrede den hvide førstevalgte oversætter, selvom hun fagligt var mere end ordentligt klædt på til den opgaven.

Herhjemme går vi så sandelig heller ikke ramt forbi. Det var åbenbart også et stort problem, at skuespiller Nikolaj Lie Kaas skulle lægge stemme til en sort animationsfigur. Der trommede kritikerne ligeledes på krænkelsestrommerne. Men når Christopher Læssøe (som har en afrikansk far) spillede Robin Hood på Folketeateret i slutningen af sidste år, ja, så var der sjovt nok ikke nogen, der lod sig krænke af det.

Nogen lader sig krænke af sangen: ”Den danske sang er en ung blond pige”, hvorfor krænkelsen selvfølgelig bliver tilgodeset, for sådan en sang kan man ikke synge med på, hvis man ikke er hvid, blond og en pige.

Andre blev krænket af temafesten på Københavns Universitet hvor de studerende ufrivilligt havde overtrådt den gode moral ved at klæde sig ud som mexicanere. Det er åbenbart nedsættende, fordi så kan man tro, at alle mexicanere render rundt med ponchoer og stor stråhat.

Eller eskimo-is-krænkelserne, som lod isen lide den kranke skæbne at blive udfaset til ære for de krænkede. At der så siden 1961 – og altså stadigvæk – bliver afholdt ”World Eskimo – Indian Olympics” i Alaska, er så fuldkommen ligegyldigt.

Lad os rive de 4.500 år gamle pyramider ned i Egypten. For de blev formentlig opført ved hjælp af slaver. Og arbejdstiden? Nok ikke 37 timer ugentligt. Brugte de egentlig sikkerhedssko?

Lad os vende ryggen til ruinerne af det 2.000 år gamle amfiteater Colosseum i Rom, som bl.a. blev brugt til umenneskelige og barbariske gladiatorkampe til simpel og primitiv underholdning.

Lad os flytte vores parlament Folketinget til nye bygninger, for Christiansborg blev opført uden overenskomst af en konge, som ikke var folkevalgt, hvilket ikke er rimeligt, at vores moderne og topmoralske demokrati skal holde til i en så dårlig energi og amoralske bygninger, hvor undertrykkelsen driver ned ad de historiske vægge.

Lad os nedlægge det smukke Nyhavn som blev udgravet for 350 år siden formentlig af krigsfanger. Lad der aldrig mere blive hygget og udskænket øl til solhungrende gæster i omgivelser, som er skabt på bagkanten af en krig.

Og lad os gå alle vores kunstkatte igennem og destruere alt, der indeholder effekter og afbildninger af folk, som ikke stemmer overens med vores nutidige moral og tænkning. Og det uden undtagelse.

Vi kan stadig nå det: At udråbe 2021 til året, hvor vi graver dybt i vores krænkelsesforståelse ved at dissekere enhver form for film, blad, bog, fortælling, musiknummer, kunstværk, bygning, genstand, handling eller andet, hvor vi vil kunne lade vores irrationelle følelser overmande os og ganske simpelt lade os krænke over alt, hvad vi møder. Og lad året være året, som huskes under mottoet: Føler du dig krænket, så ER du blevet krænket.

Tjek: Er en film udført af et hold af mennesker, som afspejler samfundet, så det er ligeligt repræsenteret af høje og lave, tykke og tynde, hvide, brune, gule, sorte, og hvilken farve man ellers kan opleve sig selv som? Er alverdens seksuelle og religiøse overbevisninger repræsenteret? Er det ligeligt fordelt med folk fra over- og underklassen? Højre- og venstreorienterede? Og dem midt i mellem? Og dem til venstre for dem som er midt i mellem? Er alle hårfarver repræsenteret? Er der en med i en kørestol? Og en med et talehandicap? Er der den rette balance ift. indholdet, så det ikke fastholder en speciel køns- race- seksuel- og religiøs stereotyp forståelse?

Er det tilfældet, kan den gå gennem den stramme – men rimelige – censur, hvor den kan nydes med den rette følelse af politisk korrekthed og passende ro i maven.

Alt andet skal forkastes og ødelægges. Lad os droppe enhver form for historieforståelse ved at ødelægge og fjerne alt, som ikke med nutidens øjne er comme il faut. For vi er som mennesker ikke i stand til at differentiere mellem fortiden og nutiden. For ser vi et maleri på et museum fra 1873, hvorpå der er portrætteret to sorte mennesker i bastskørt og kæde om halsen, som har titlen: ”To negere”, foranlediges vi til at tro, at nutidens sorte er undermennesker, der går i bastskørt, har kæder om halsen og er slaver af os hvide overmennesker.

Vi forstår ganske simpelt ikke den historiske kontekst.

Derfor skal billedet enten destrueres eller i det mindste skal titlen ændres, så den er nutidig og uden at kunne krænke selv den allermest latent krænkende medfølgende en borgmesterbeklagelse af, at vi har malet og behandlet mennesker i vores fortid på en med nutidens upassende måde. Og at titlen fra dengang selvfølgelig er helt og aldeles upassende. For ordet ”neger” krænker i en grad, at vi i stedet er begyndt at bruger ”n-ordet”, fordi vi ikke tør at udtale ordet ordentligt, da vi ved, at det afstedkommer en anklage om racisme og forargede blikke, trods vi læser maleriets titel højt for vores børn, der endnu ikke har lært at læse. Men det er måske omvendt godt for dem, ikke at lære det ord at kende.

Det er en strategi.

Der er også en anden.

Det er den, hvor vi sænker skuldrene og slapper lidt af. Den strategi, hvor vi lader Snehvide, Grease, Anders And, Tarzan og Jane være, samt lader Ulven være ulven, der jagter grise, der bor i murstenshuse og går med tøj, uden at det eksplicit er understreget, at tøjet er produceret bæredygtigt. Og den strategi der forstår, at et maleri malet for 150 år siden, var i en helt anden sammenhæng og tid, end den heldigvis er nu. Uden at vi behøver at komme med den store ny-moralske censurpensel for at føle os bedre tilpas, som om vi kan bortskaffe fortidens tanker og handlinger, men alligevel ikke helt da fortidens åg får os til at sænke blikket med dårlig smag i munden grundet vores historiske forfædres handlinger, hvilket får os til at undskylde til højre og venstre. Og helst lidt på forhånd.

Agerer vi noget mere rationelt, kan vi jo lære af fortiden, netop for ikke at gentage den. Og lade Danny Zuko opføre sig kejtet overfor den yndige Sandy i filmen Grease, mens vi lader os underholde af, hvad det er: Et stykke underholdning. Og ikke en guideline til og om livet.

Lad nu de kunstnere, skuespillere, digtere, oversættere, osv. være, hvad de er er uanset deres baggrund, opvækst, hudfarve osv. og lade dem udføre det stykke arbejde, som de gør så sublimt, og som de sagtens kan udføre, uanset hvem og hvad deres baggrund er.

Jeg nægter i al fald at lade mit hjem og sind støvsuge for politisk ukorrekte film, bøger, malerier, brugsgenstande og tanker. Historieløshed er i bund og grund den største fjende. Og den vi skal undskylde for, hvis vi endelig skal undskylde for noget som helst.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Pia Kjærsgaard (f. 1947), er medlem af Folketinget (DF) og 2. næstformand i Folketingets Præsidium. Pia Kjærsgaard er Dansk Folkepartis stifter og var Folketingets formand fra 2015 til 2019. Hun er medlem af Folketingets Præsidium fra 2012 og Udvalget for Forretningsordenen samt ridder af Dannebrog af 1. grad. Gift med Henrik Thorup, som hun har to børn med. Uddannet fra Købmandsskolen i København, 1963-1965. Kontoransat inden for forsikrings- og reklamevirksomhed, 1963-1967, og hjemmehjælper, 1978-1984. Medlem af Folketinget for Fremskridtspartiet fra 1984, hvor hun var politisk leder 1985-1994. Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti fra 1994, hvor hun var formand 1995-2012.
Seneste blogs
Af Pia Kjærsgaard
18.06.21, 12:42
Regeringen skal spille med åbne kort – ikke bruge myndighederne som bølgebrydere. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
18.06.21, 11:00
Det er bekymrende, når fagfolk sår tvivl om, hvorvidt de jurister, der uddannes nu, er dygtige nok. Den advarsel kan man ikke sidde overhørig. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.06.21, 21:01
Måske skal også grønlandske politikere besinde sig på, at medierne agerer vagthund over for magtmisbrug. Læs mere
Af Louis Jacobsen
17.06.21, 20:45
Sygeplejerskerne viser mod ved at insistere på blive både hørt og taget alvorligt. Læs mere
Af Utku H. Güzel
17.06.21, 20:19
Billederne af holdkammeraternes beskyttende-cirkel omkring Eriksen, sekunderne efter hans kollaps og alle de ‘god bedring’ beskeder som både fansene, men også mange andre kendte og ukendte personer, sendte til Eriksen, fik mig til at tænke på, at vi som mennesker faktisk godt kan samles om én ting, nemlig vigtigheden af et menneskeliv. Læs mere
Af Carolina M. Maier
17.06.21, 13:00
Alt for mange bruger alt for ofte alt for meget tid på brok og kvæl. Episoden i Parken mindede os om, hvor meget kostbar tid vi risikerer at spilde i vores liv på knubbede ord. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
15.06.21, 16:47
Det er helt i orden at mobbe medlemmer af Krifa, mener SF's folketingsmedlem. Læs mere
Af Henrik Dahl
15.06.21, 09:15
Kampen imod aktivistisk skodforskning er ikke blot en politisk markering. Det er en kamp for at beskytte fredelige og uskyldige borgere imod, at komplet skøre teorier pludselig bliver gjort til den virkelighed, de er nødt til at acceptere. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.06.21, 12:10
Peter Starup kan ikke se for sig, at Danmark tager et opgør med måden at fortolke de internationale konventioner på. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.06.21, 10:00
Et sundt samfund reflekterer over tidens toneangivende sandheder og ligger hverken under for magelighed eller konspirationsteorier om hudfarve og køn. Læs mere