Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg hader tanken om forskel på hvide og sorte

Black Lives Mattar demonstration søndag i København var intolerant og ekskluderende. Kæmpe hykleri, når man ellers hører arrangørerne.

Black Lives Matter arrangerede søndag en stor demonstration i København, hvor der ifølge Københavns Politi var omkring 15.000 deltagere. 

Det er totalt skødesløst, at arrangørerne kan lade dette ske i en tid, hvor samfundet har været lukket totalt ned i månedsvis. Konfirmationer og bryllupper langt på is, begravelser er foregået i næsten tomme kirker, hele brancher i knæ med mange, mange tusinde jobs i farezonen – ja, samfundet har været sat helt i stå. Nu er det på vej i fart igen med genåbningen. Man kalder det for en ”kontrolleret genåbning”. Det, der skete med demonstrationen søndag, var alt andet en kontrolleret. Tusinder var samlet tæt – netop det, flere eksperter advarer om kan føre til voldsom smittespredning. 

Hvordan kan man egentlig tillade sig at udvise så lidt samfundssind? Jeg begriber det ikke. 

Demonstrationen slår mig heller ikke som hverken særligt inkluderende eller tolerant. 

Ugen forinden var det et par politikere, som forsamlingen ikke kunne lide. De skulle spærres inde, måtte man forstå i slagordene. Ikke videre befordrende for dialogen. 

I weekenden blev der udsendt en guide for, hvordan demonstranter skulle opføre sig – og den er tragisk at læse. Der er nemlig en del formaninger, der retter sig mod hvide mennesker i demonstrationen. Jeg citerer fra guiden(som jeg har oversat fra engelsk), som oversat hedder ”Protestetikette for hvide mennesker”: ”Ikke alt er for hvide mennesker, selv for dem, der møder frem i solidaritet. At blive kvalt og skudt er ikke ting der sker for hvide mennesker på den samme måde som for sorte mennesker”. Derefter en opfordring til ikke at bruge ”the black power fist” – hvis en hvid person bruger dette tegn, så er det at betragte som ”appropriation”. Altså at hvide mennesker overtager kulturelle symboler, som kun kan bruges af andre. I dette tilfælde sorte mennesker. Pressen vil helst tale med hvide mennesker, må man forstå. Derfor skal hvide mennesker sende journalister videre – for det handler om at rapportere organisatorernes budskaber. Ikke pointerne fra nogle hvide. Dette er bare få uddrag. 

Jeg blev faktisk chokeret over at læse det. Denne guideline symboliserer alt, hvad jeg ikke bryder mig om ved disse BLM-demonstrationer: Raceadskillelse. Jeg HADER tanken om, at der skal være forskel for hvide og sorte. Det er skræmmende, hvis vi som samfund er i gang med at acceptere en eller anden amerikanskinspireret identitetspolitisk bevægelse, der i virkeligheden går mere op i at sætte folk i forskellige kasser defineret ud fra deres hudfarve fremfor at insistere på, at folk skal behandles ens af samfundet uanset hudfarven. 

Identitetspolitikken tager friheden fra os. Den giver os kun ulige muligheder, hvis vi hele livet skal acceptere de vilkår, der ligger i den fraktion i samfundet, vi er født ind i. Det er begrænsende for vores individuelle muligheder. Hele den situation hører Amerika til. Dér er befolkningen dybt splittet af forskellige årsager(race er kun én ud af mange forklaringer) og det har rod i den amerikanske historie. Det er tragisk for USA. For det er aldrig sundt for et samfund at være i indre konflikt med sig selv. 

I Danmark har vi en anden historie uden den samme splittelse. Og der kommer ikke noget godt ud af, at importere andres spændinger. Tværtimod. I Danmark har vi den modsatte opfattelse: Her handler det om at inkludere flest muligt i det danske fællesskab – ikke at fordele folk efter grupperinger. Her har vi traditionelt kunnet definere vores tilhørsforhold som stærkt til samfundet, civilsamfundet, lokalsamfundet, staten. Her er vi fælles. Her definerer vi ikke vores tilhørsforhold til en bestemt etnisk gruppe. Det er desværre ved at vende og gå den gale vej. Jeg er alvorligt bekymret for, at netop den identitetspolitiske venstrefløj er i gang med at importere de samme amerikanske traumer, som den siger, den vil bekæmpe. 

Derfor er BLM i virkeligheden udtryk for netop det, den siger, den vil bekæmpe.   

Danmark er – gudskelov – ikke som Amerika. 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Peter Kofod (f.1990) er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor han er medlem af bl.a. Libe-udvalget, der tager sig af grænsekontrol og migration. Peter Kofod er tidligere medlem af Folketinget og retsordfører for Dansk Folkeparti, og han vil blogge om EU og danske emner. Han bor til daglig i Haderslev og er uddannet skolelærer.
Seneste blogs
Af Alex Vanopslagh
13.07.20, 17:09
Alle er forfærdede over sagen om stakkels demente Elses umenneskelige behandling, men de automatiske svar – flere penge og flere regler – vil næppe forhindre den slags sager i at opstå. Der er brug for et nybrud, hvor borgeren kommer før systemet. Læs mere
Af Louis Jacobsen
12.07.20, 20:53
Til efteråret planlægges det at hæve pensionsalderen yderligere, men det går ikke. Læs mere
Af Gitte Seeberg
12.07.20, 09:28
Når en regering griber til så omfattende og indgribende foranstaltninger som forsamlingsforbud, mulighed for at tvangsvaccinere borgere, tvangslukning af store dele af erhvervslivet og neddrosling af medier som TV 2 og DR og grænselukninger, så skal beslutningerne kunne retfærdiggøres og forsvares. Lad os komme tilbage til normale retstilstande nu. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.20, 16:35
Den totalitære techgigant tåler ikke ytringsfrihed. Læs mere
Af Mikael Jalving
11.07.20, 11:00
Biologi betyder også noget, og tak for det. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
11.07.20, 10:21
Vi bliver nødt til at forholde os til, om udlændinge skal bestemme, hvem der må være i Danmark. Læs mere
Af Marie Høgh
10.07.20, 16:30
Det er bekymrende, at det eneste, der kan samle borgerligheden, er kampen mod islam. For hvis der er noget, vores egen kultur har brug for, er det et selvopgør. Læs mere
Af Martin Ågerup
09.07.20, 16:51
Sidste blog i sommerserien: Sådan kan de borgerlige trække Danmark i en blå retning Læs mere
Af Peter Kofod
09.07.20, 15:20
Angela Merkel risikerer at ødelægge Europa med sin planlagte reform af EU´s asylpolitik. Hendes "wir schaffen das"-politik spøger stadig. Læs mere