Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Er De Konservative blevet EU-føderalister?

De Konservative i EU-Parlamentet ønsker et større EU-budget, mere magt og beføjelser tilført til EU-institutionerne og et fælles europæisk arbejdsløshedssystem trods formaninger om det modsatte i Folketinget.

Europa er hårdt ramt af corona, og derfor har vi de seneste mange uger set, at de europæiske regeringer har måttet reagere på krisen.

I sidste uge kom turen så til EU-Parlamentet, hvor parlamentet åbenbart også skulle komme med et bud på, hvordan en genopretningsplan for Europa burde se ud.

Ikke overraskende var planen selvfølgelig én stor omgang EU-glad føderalisme.

I planen kræver EU-Parlamentet et større EU-budget, mere magt og beføjelser tilført til EU-institutionerne og et fælles europæisk arbejdsløshedssystem. Derudover kræver EU, at der indføres EU-obligationer, således at rige lande i nord (som Danmark) skal kautionere for fattigere landes lån i syd og øst. Og nåh ja, så kræver EU selvfølgelig også, at vi ophæver vores eksisterende midlertidige grænsekontrol.

Jeg stemte selvfølgelig imod, da planen er helt på Månen og mest af alt ligner noget fra de mest EU-tossedes våde drøm. EU skal hverken have flere penge eller mere magt, den danske model skal beskyttes fra føderalistiske idéer om fælles dagpengesystemer, og Danmark skal under ingen omstændigheder uddele pengegaver og hæfte for fælles gæld med uansvarlige sydeuropæiske økonomier. Derudover skal EU holde fingrene langt væk fra vores gode grænsekontrol.

MEN, det mente de danske konservative åbenbart ikke. Det Konservatives Folkepartis danske medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, bakkede op om planen og blåstemplede dermed en lang række føderalistiske holdninger, som ikke engang Venstre eller SF kunne stemme for. Som tidligere folketingsmedlem kender jeg en række af De Konservatives danske politikere, bl.a. Søren Pape, Rasmus Jarlov, Marcus Knuth, Naser Khader, som dygtige og særdeles fornuftige tidligere kollegaer.

Kan det virkelig passe, at De Konservative er blevet jublende EU-føderalister, der nu bakker op tiltag, som man normalt skal langt ind i Europabevægelsen for at finde tilhængere af?

Jeg undres.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
{"DriveBy-Authorized": 10900489,"DriveBy-NotAuthorized": 10900490,"Returning-Authorized": 10900493,"Returning-NotAuthorized": 10900497,"Fan-Authorized": 10900500,"Fan-NotAuthorized": 10900508,"Default": 10900490}