Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Stop nu det Erdogan-cirkus

Den danske S-regering sejler rundt, når det handler om Tyrkiet og de ydre grænser.

Efter den tyrkiske diktator Erdogans seneste stunt, hvor han åbner grænserne til Europa, har den danske regering fået en idé: Udenrigsminister Jeppe Kofod er simpelthen kommet på det forslag, at Tyrkiet bare skal have nogle flere penge!

Ikke alene har EU betalt milliarder og atter milliarder til Tyrkiet over de seneste år. Den migrantaftale, som bl.a. den danske regering gennem EU, har med Tyrkerne, har Tyrkiet de facto sagt op. Aftalen har aldrig virket. Den har tværtimod været en katastrofe. Økonomisk har den været ekstremt dyr for Europas skatteborgere, og samtidig har den givet magten over indvandringen til Europa direkte til Tyrkiets Erdogan. Så både dyrt og dumt.

Det eneste, der er dyrere og dummere lige nu, er den danske udenrigsministers nye udmelding: At Danmark skal betale mere til Tyrkiet. Nej, Jeppe Kofod, fat det nu, vi er trætte af at smide penge i en aftale, der ikke virker, til en diktator, der ikke vil os det godt og samtidig ikke have direkte kontor over vores grænser!

Problemet er sådan set ikke, at Erdogan er en slyngel - det har han alle dage været. Problemet er snarere, at vi i Europa primært har valgt en samling svage, uduelige bøjelige stats- og regeringschefer, der åbentlyst ligger under for pressionen fra præsidentpaladset i Istanbul! Når vi ved, at Erdogan netop er en slyngel, skal vi huske at behandle ham som én! Det gør vi ikke ved at sende flere fede checks, som er det, den danske regering ønsker.

Regeringens politik i forhold til Tyrkiet er totalt på vildspor. Vi løser ikke problemerne ved de ydre grænser ved at gøre os mere afhængig af Erdogan eller ved at sende større pengebeløb afsted. Tværtimod. Lad os i stedet selv beskytte de ydre grænser og love tyrkerne, at de aldrig får så meget som én euro mere og at de aldrig bliver medlemmer af EU!

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Peter Kofod (f.1990) er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor han er medlem af bl.a. Libe-udvalget, der tager sig af grænsekontrol og migration. Peter Kofod er tidligere medlem af Folketinget og retsordfører for Dansk Folkeparti, og han vil blogge om EU og danske emner. Han bor til daglig i Haderslev og er uddannet skolelærer.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
11.08.20, 20:35
Det er et af de groveste anslag mod mennesker, der tjener mere end andre, at de får mindre udbetalt end nogle, der tjener mindre. Læs mere
Af Jens Kindberg
11.08.20, 07:11
Sønderborg, Mariagerfjord og Skive – det er de 3 steder i Jylland, hvor det giver mere mening at spille på rød på kasinoet i Munkebjerg end at sætte penge i mursten. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
10.08.20, 14:30
Kvinders adgang til ordination har ikke noget med kvindeundertrykkelse at gøre; det er et teologisk spørgsmål. Der er stadig sogne i Danmark, hvor kvinder ikke kan få embede. Men krav om kønskvotering fremmer ikke ligestillingen, men undertrykker friheden for kirken til at indrette sig, som dens teologi og tro bestemmer det. Læs mere
Af Christina Egelund
10.08.20, 12:39
Det er både rationelt og rigtigt at gøre, og burde være en selvfølge for de fleste politiske partier i Danmark. Helt bizar bliver debatten, når det påstås, at de 200 kvoteflygtninge er med til at sætte selve danskheden under pres. Smålighed er ikke en dansk værdi. Læs mere
Af Mikael Jalving
10.08.20, 12:00
Vi andre pragmatikere må få det bedste ud af tingene, som de er. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
10.08.20, 00:34
EU skal indføre sanktioner overfor Europas sidste diktator Læs mere
Af Mikael Jalving
09.08.20, 10:00
Vi har brug for at se os lidt over skulderen. Vi kan også kalde det historisk dannelse. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.08.20, 20:31
Vejen frem er ikke at hakke på de unge, for uden deres opbakning løser vi ikke coronakrisen. De fleste vil gerne være påpasselige og er mere tolerante over for byens diversitet end mange ældre.   Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
07.08.20, 18:08
Danske aviser vælger at citere den nok mest krigsglade mand, John Bolton, i Washington D.C. Hvorfor? Læs mere
Af Marie Høgh
07.08.20, 15:30
Kritikken af DF'erens udmeldinger om kristendommen afslører det dybe dannelseshul, han taler ind i. Læs mere