Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Fat det nu: Vi er til grin for egne penge

Udenlandske studerendes SU-gæld fortsætter med at stige, mens regeringen intet gør af frygt for EU.

De fleste mennesker vil nok hurtigt stoppe med at låne penge ud, hvis man aldrig fik dem igen. Men den simple læresætning gælder ikke, når de EU-positive partier i Folketinget og EU er indblandet.

Gennem flere år er SU-gæld fra udenlandske studerende til den danske stat vokset, mens det reelt ikke lykkes de danske myndigheder at indkræve nogen penge overhovedet. Studerende fra EU-lande har via EU-regler ret til at optage SU-lån (og få SU) på samme vilkår som danske studerende. Problemet opstår, når udenlandske studerende forlader Danmark, for her har de ikke pligt til at oplyse danske myndigheder, hvor de rejser hen, og derfor er det reelt umuligt at indkræve pengene.

I efteråret 2019 havde udenlandske studerende fra andre EU-lande misligholdt SU-gæld for 314 millioner kroner ifølge en opgørelse fra Skatteministeriet. Et år forinden udgjorde gælden 258 millioner kroner, og siden 2015 er den steget med hele 184 procent. Også antallet af skyldnere er steget fra 4.668 personer i 2018 til 5.514 personer i 2019.

Og så skulle man tro, at Folketingets partier ret hurtigt kunne blive enige om at lukke pengekassen for udenlandske studerende, når vi i sandhed er til grin for vores egne penge. Men nej, det tør Venstre, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Konservative ikke af frygt for at fornærme EU.

I stedet iværksatte den tidligere regering for to år siden flere initiativer, der skulle være med til at få flere af pengene tilbage til den danske statskasse. Men nu viser det sig, at det hele har været en eklatant fiasko, og det kun er lykkedes at få én udenlandsk studerende til at betale sin gæld. Ja, du læste rigtigt. Én studerende! Danske myndigheder har ligeledes prøvet at lave aftaler med Tyskland, Polen og Storbritannien om bistand til at inddrive gæld, men det har landene øjensynligt ikke ønsket. Ligesom den danske regering tilbage i 2017 gjorde EU-Kommissionen opmærksom på, at der var behov for bedre lovgivning på området, så det er muligt at få bedre redskaber til at kradse gælden ind. Men det har EU-Kommissionen siden ikke gjort noget ved.

Det er simpelthen en joke, at vi tillader, at danske skattekroner på den måde fosser ud af landet, mens vi bare står og ser på. Andrej fra Polen, Jürgen fra Tyskland og Emily fra Storbritannien må virkelig knibe sig i armen over den danske naivitet.

I Dansk Folkeparti hilser vi udenlandske studerende velkommen i Danmark, men de skal ikke have adgang til SU. Det er et velfærdsgode, som er forbeholdt danske statsborgere.

Det er en gåde, hvorfor Dansk Folkeparti er det eneste parti, der synes det.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Peter Kofod (f.1990) er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor han er medlem af bl.a. Libe-udvalget, der tager sig af grænsekontrol og migration. Peter Kofod er tidligere medlem af Folketinget og retsordfører for Dansk Folkeparti, og han vil blogge om EU og danske emner. Han bor til daglig i Haderslev og er uddannet skolelærer.
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
05.08.20, 18:55
Religionsfriheden er udvidet ved lov i 1992. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
05.08.20, 18:17
Og det skyldes selvsagt deres i snit langt lavere kvalifikationer. Læs mere
Af Christina Egelund
05.08.20, 17:30
”Forstå det, hvem der kan. Jeg kan ikke.” Sådan afslutter Mikael Jalving sit blogindlæg ”Importen af muslimske migranter er en kronisk fiasko”. Den afslutning er et rammende resumé. For helt ærligt, så er det en lang opvisning af, at Jalving ikke forstår ret meget, når det kommer til udlændingepolitik. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
05.08.20, 10:27
Grundtvig ønskede større frihed, end grundloven giver Læs mere
Af Nauja Lynge
03.08.20, 21:12
Jeg anbefaler på det varmeste at se denne film og bruge den til debat om forholdet mellem grønlændere og danskere. Men lad os ikke trække i den modsatte offerrolle og tro, at den ikke får international succes, fordi instruktøren er hvid.   Læs mere
Af Mikael Jalving
03.08.20, 17:07
Med syrerne var det anderledes. Der var jo tale om powerflygtninge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
02.08.20, 20:20
Sverige vil synke ned i et dybt mørke i kraft af forandringerne i sammensætningen af befolkningen. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
02.08.20, 15:06
Hvem er egentlig mest uværdig. Den tvungne eller den tvingende? Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
31.07.20, 12:00
Det er oprørende, at hospitalernes manglende hygiejne kræver tusinder af menneskeliv. Læs mere
Af Nauja Lynge
31.07.20, 10:43
Hovedingrediensen i fordomme mod grønlændere er selvstyrets sejlende sociale område og dansk uvidenhed.   Læs mere