Forargelsen er til at tage at føle på hos flere af mine politiske modstandere, efter at Jyllands-Posten onsdag afslører, at EU-penge er gået til en tyrkisk rapport om islamofobi i blandt andet Danmark. Rapporten er udfærdiget af en tænketank, der notorisk har tætte bånd til Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.
Fra Venstres næstformand, Inger Støjberg, lyder det bl.a: ”Det tilkommer overhovedet ikke en muslimsk semidiktator som Erdogan at give karakterer til hverken mig, min politik eller det, at jeg har Kurt Westergaards Muhammed-tegning som baggrundsskærm på min iPad (som fremhæves i rapporten) ”.
Det er alt sammen meget godt, men det helt oplagte spørgsmål, som Jyllands-Posten af uransalige årsager ikke stiller Inger Støjberg, er, hvorfor Venstre, for at bruge Støjbergs eget udtryk, stadig fastholder Tyrkiet som kandidatland til EU-medlemskab, når det er styret af en ”semidiktator”. Faktum er, at Venstres medlemmer af EU-Parlamentet tre gange i efteråret har stemt nej til endegyldigt at stoppe optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet og smække pengekassen i. Alt imens flyder pengene (Tyrkiet har fået mere end ni mia. euro siden 2009), som er en del af det at være kandidatland, stadig til Ankara, hvorfor det f.eks. er muligt at finansiere rapporter om islamofobi i bl.a. i Danmark for vores skattekroner. Vi er i sandhed til grin for vores egne penge
Så i stedet for at spille hård og slynge om sig med hård retorik, ville det aftvinge noget mere respekt, hvis Inger Støjberg som næstformand for Venstre tog en kammeratlig samtale med sine medlemmer af EU-Parlamentet om linjen i forhold til Tyrkiet. Men det kommer nok ikke til at ske.
Også min kollega i EU-Parlamentet, Christel Schaldemose (S), der aldrig står på mål for egne holdninger og er uofficiel verdensmester i politisk rygsvømning, spiller forarget i artiklen fra Jyllands-Posten. Der er ikke grænser for, hvor frygteligt det er med Erdogan, og ” der er jo ingen, der forestiller sig, at Tyrkiet bliver medlem af EU i en overskuelig fremtid. ”
Også her kunne det have været relevant med kritiske spørgsmål fra Jyllands-Posten; ønsker Christel Schaldemose og Socialdemokratiet Tyrkiet medlem af EU på et tidspunkt? Ud fra hendes udsagn må vi tolke det sådan, at det bestemt stadig er Socialdemokraternes plan, at Tyrkiet skal med i EU, hvorfor hendes hårde udfald mod landet reelt bare er leflen for en dansk folkestemning, som Schaldemose udmærket ved, der findes om Tyrkiet. For hvad er det, Socialdemokraterne ser i Tyrkiet, der gør, at døren ikke bare bliver holdt på klem for dem, men er pivåben?
Svaret er ret simpelt; det skyldes nemlig EU´s flygtningeaftale med Tyrkiet, hvor EU har udliciteret arbejdet med at beskytte EU´s ydre grænse til Erdogan. EU-tilhængerne i Venstre og Socialdemokratiet er så bange for, at Erdogan åbner for sluserne og sender i millionvis af migranter til Europa, at de fortsat bliver ved med at støtte strømmen af milliarder af euro til Tyrkiet. For gør Erdogan alvor af sine trusler om at åbne grænserne, vil det udstille, at EU intet svar har på migrantkrisen, og der intet er sket, siden migranterne væltede ind i 2015. EU´s eneste svar er 10.000 tilkaldevagter til at bevogte den ydre grænse i, hold fast, 2027.Det er en joke.
Det er ganske enkelt ikke til at holde ud at høre på mine kollegers forargelse over Tyrkiet, når det ikke ønsker at stoppe optagelsesforhandlingerne. Jeg vil godt sige det klart; Tyrkiet skal aldrig med i EU, for Tyrkiet er ikke en del af den vestlige kultur, og vi skal ikke have muslimske lande som medlemmer af EU. Hverken nu eller i fremtiden
Desværre er Dansk Folkeparti det eneste parti, der reelt mener det. Husk det næste gang, at samtalen falder på tyrkisk medlemskab af EU
