Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Erdogan tager røven på EU

EU´s flygtningeaftale med Tyrkiet er en joke, og stort set ingen migranter sendes reelt retur til Tyrkiet, som ellers var aftalen.

Det blev slået op som det helt store slagnummer mod ulovlig migration mod Europa, da EU tilbage i 2016 lavede en flygtningeaftale med Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan. Nu skulle der styr på tilstrømningen til Europa, efter der i 2015 var kommet millioner af migranter til Europa.

Derfor var det også med stolthed, at kansler Merkel, der skabte migrantkrisen i 2015, og EU annoncerede, at der nu var handlet på migrantkrisen. Det var lykkedes, påstod man, at få Erdogan til at stoppe migranter i at tage flugten fra Tyrkiet videre mod Europa. Og skulle det alligevel ske, at der kom migranter mod Europa, havde Tyrkiet forpligtet sig på at tage en stor del af dem retur. Betalingen for at få Tyrkiet til at lave Europas beskidte arbejde var en lind strøm af euro (45 mia kr.), der skulle flyde fra Bruxelles mod regeringskontorerne i Ankara.

Men nu viser det sig, at Erdogan bogstaveligt talt har taget røven på EU. Pengene ryger stadig i et hastigt tempo til Tyrkiet, mens nye tal fra FN´s Flygtningehøjkommissariat, som Kristeligt Dagblad omtaler onsdag, viser, at der kun sendes få retur til Tyrkiet fra Europa. I september var tallet syv (!) personer, og der er kun tilbagesendt 108 personer i 2019. Siden 2016 er der sendt 1914 personer retur ifølge UNCHR. Det selvom der i år til dato er kommet flere migranter til Grækenland fra Tyrkiet end hele sidste år.

Det får migrationsforsker Martin Lemberg-Pedersen fra Aalborg Universitet til at kalde Tyrkiet-aftalen en fiasko i Kristeligt Dagblad og han udtaler:

”Hjemsendelserne er gået helt i stå, hvis de da nogensinde lettede fra jorden. ”

Det må siges at være klar tale om den aftale, som EU, danske EU-politikere og den daværende danske regering har rost til skyerne.

I Dansk Folkeparti advarede vi voldsomt mod aftalen. For det første skaber aftalen en voldsom afhængig af en enevældig hersker som Erdogan, der har ført Tyrkiet i en islamistisk retning. En afhængig, der entydig sætter EU i Erdogans skruetvinge, som der så kan skrues på efter forgodtbefindende. Læg dertil, at EU til stadighed er ude af stand til at beskytte sine ydre grænser, så en katastrofe på højde med det, der skete i 2015 med folk, der vandrede på danske motorveje, ikke kan forhindres.

Det er beskæmmende, at danske politikere fra Socialdemokratiet, Venstre, Konservative osv. har deponeret deres handlekraft på migrationsområdet i hænderne på en totalitær leder, der er utilregnelig og har mere til fælles med islamister end med sekulære, vestlige stater.

Nu truer Erdogan med at gå ind i Syrien for at ramme kurderne. En manøvre, der vurderes at kunne sætte gang i en ny, massiv migrantbølge. Og hvis europæerne brokker sig over Erdogans indtog i Syrien, kan han blot åbne sluserne mod Europa, uden EU kan gøre noget som helst. Imens har Europa og EU været til grin for sine penge, og man har den mistanke, at danske EU-politikere som Søren Gade, Christel Schaldemose, Morten Løkkegaard og Pernille Weiss ikke tør sætte hårdt mod hårdt og endegyldigt stemme for at stoppe for optagelsesforhandlingerne mod Tyrkiet, fordi man er bange for reaktionen hos Erdogan.

For hvad er EU´s respons, hvis det kommer til en ny migrantkrise? Jo, EU-Kommissionen har lovet 10.000 tilkaldevagter til Unionens ydre grænser i 2027. Det er den handlekraft, som proeuropæerne i Bruxelles har kunnet blive enige om.

Det er en joke og viser, at danske politikere lyver, når de forsøger at bilde danskerne ind, at EU kan løse migrantkrisen. Det kommer aldrig til at ske.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Peter Kofod (f.1990) er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, hvor han er medlem af bl.a. Libe-udvalget, der tager sig af grænsekontrol og migration. Peter Kofod er tidligere medlem af Folketinget og retsordfører for Dansk Folkeparti, og han vil blogge om EU og danske emner. Han bor til daglig i Haderslev og er uddannet skolelærer.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
17.10.19, 20:38
Nej, selvfølgelig ikke, men derfor kan hun godt vise tegn på mere sund fornuft end de sidste fem statsministre tilsammen. Læs mere
Af Isabella Arendt
17.10.19, 16:24
Hver gang man definerer noget, så putter man det i en kasse, lukker låget på kassen og skærer det væk, som måtte stikke udenfor i sprækkerne. Læs mere
Af Mathias U. Vinholt
17.10.19, 15:20
Selvom der er fuld blus på arbejdsmarkedet, kan vi så se hinanden i øjnene og påstå, at fællesskabet er klar til at gribe os, hvis dampen går af kedlerne? Læs mere
Af Andreas Høstgaard Poulsen
16.10.19, 21:47
Tyrkiet og USA splitter NATO-alliancen fra hinanden. Dette understreger behovet for et stærkere europæisk samarbejde, som kan gøre EU mere uafhængig af NATO. Læs mere
Af Nauja Lynge
16.10.19, 21:15
Han ser Rigsfællesskabet, Canada og Norge som modvægt til uhindret stormagtskonkurrence. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
16.10.19, 18:56
Religionsfrihed og religionskritik er to sider af samme sag. Læs mere
Af Søren Gade
16.10.19, 17:00
Vi er blevet så trygge, at nogle bliver unaturligt skeptiske over for vaccination og fokuserer på bivirkninger i stedet for effekten. Læs mere
Af Jens Kindberg
15.10.19, 23:39
Transport- og Boligministeriet er ikke bedre, da embedsmændene ikke længere handler som embedsmænd. Læs mere
Af Martin Ågerup
15.10.19, 16:42
Tillid er noget, man gør sig fortjent til. Ikke noget, man kan forlange Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
15.10.19, 00:26
Omsider bliver det for første gang muligt siden 1983, at den udøvende magt kan handle uden om domstolene i et afgørende udlændingespørgsmål. Læs mere