<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kampen om fødegangene er både klassekamp og kvindekamp

Når vi tager opgøret om prioriteringen af fødegangen, kæmper vi mod klassesamfundet, men også for anerkendelsen af, at kvinders kroppe og psyker er stærke, men til tider skrøbelige – og ikke mindst aldeles værdifulde.

Dårlige arbejdsforhold, jordemoderflugt og fysiske og psykiske konsekvenser for fødende og deres børn. En sidste dråbe får det til at flyde over med fortællinger om forholdene i svangreomsorgen. Men jeg har flere gange oplevet, at det er blevet påstået, at det er et spørgsmål for den privilegerede middelklasse. Dét er det ikke. Det er klassekamp – og det er kvindekamp – der er på dagsordenen, når sundhedsministeren er i samråd tirsdag.

Graviditet og fødsel finder sted i alle samfundslag, og komplikationer, både fysisk og psykisk, kan opstå både i Hellerup og på Vestegnen. Socioøkonomiske parametre afgør ikke, om man får en fødselsdepression. Men økonomien er dog fuldstændig afgørende for, hvem der får trygge rammer om en graviditet og en fødsel, hvis det offentlige velfærdssystem svigter.

Man kan købe fødselsforberedelse, scanninger, ophold på barselshotel og hjemmebesøg for mange tusinde kroner. Du kan få en times personlig ammerådgivning – hvis du kan lægge 1.000 kr. på bordet, vel at mærke. Den slags priser er på månen for de fleste – nemlig alle de kvinder, der ikke har et arbejde eller arbejder i lavtlønnede job. De må blive i det offentlige, uanset hvor grelt det står til.

Men er det ikke lidt det samme som et spaophold, hvor nogen har råd, og andre ikke har? Den påstand har jeg hørt flere gange i flere varianter: At alt det der med fødselsforberedelse på små hold i stedet for i store auditorier, en jordemoder, der er til stede under hele fødslen og ikke løber mellem flere fødende kvinder på én gang, eller et par dage på barselsafsnittet med en jordemoder i nærheden – det er bare krymmel og ekstra topping.

Men nej, det er ikke en luksus. Det er alt sammen nødvendigt for at undgå komplikationer, psykiske traumer, og at børn og familier mærkes for livet – og får behov for sundheds- og socialsystemet endnu mere i fremtiden. Og derfor er det fundamentalt at sikre det for alle – uanset størrelsen på bankkontoen.

Når nedskæringerne bliver så voldsomme, at jordemødrene flygter fra faget, og familier med penge køber sig ind på privatklinikkerne, så ser vi klassesamfundet folde sig ud. Når vi kæmper for fødegangene og for arbejdsforholdene for de ansatte, så kæmper vi mod et klassesamfund i fuldt flor, hvor helt basal tryghed er forbeholdt dem, der har penge.

Men hvorfor står det så slemt til? Min påstand er, at vi står i den nuværende situation for fødende, fordi kvinders rettigheder bliver rullet tilbage, hvis vi ikke altid skubber fremad. At det her også er kvindekamp.

De mennesker, der bruger svangreomsorgen, og de mennesker, der arbejder i svangreomsorgen, er kvinder. Der findes vist nok to-tre mandlige jordemødre i hele Danmark, og meget få fødende er mænd. Og først i mine forældres generation begyndte mændene så småt at komme med under fødslen. Før så de aldrig den rå virkelighed, som en fødsel er. Historisk har frontlinjen i kvindekampen ofte været i sundhedsvæsenet. Kvinders kroppe har været underprioriteret og alligevel allemandseje på samme tid. Kamp for retten til selv at vælge en abort eller ej. Kamp for retten til barselsorlov og til at lade kroppen komme sig. Kamp mod tabuer om menstruation. Og så videre. Det gamle kvindesyn samt det faktum, at det altovervejende er kvinder, der befolker fødegangene, har selvfølgelig betydet meget for, hvordan fødslerne er prioriteret, og hvor meget der er blevet talt om det.

Men graviditet og fødsel er ikke en sygdom, siger du så. Det er rigtigt.

Men det er ikke ufarligt for hverken krop eller mental sundhed. Barselssengen har formentlig kostet flere kvindeliv gennem historien end alle verdenskrige tilsammen. Kvinder har båret de psykiske konsekvenser og tabuer alene. Det forventes, at det klarer vi, og al hjælp, ud over i tiden fra presseveer, til navlestrengen er klippet, er luksus.

Så når vi tager opgøret om prioriteringen af fødegangen, opgøret om, hvad der er en luksus, og hvad der er basale behov, så kæmper vi mod klassesamfundet. Men vi kæmper også for anerkendelse af, at kvinders kroppe og psyker er stærke, ja, men også til tider skrøbelige og ikke mindst aldeles værdifulde.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Pernille Skipper (f. 1984) er folketingsmedlem for Enhedslisten og tidligere politisk ordfører for partiet. Hun blogger med et kritisk blik klassesamfundet og med forkærlighed for rets- og velfærdssamfundet. Uddannet jurist, oprindeligt fra Aalborg og bor på Nørrebro.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
24.10.21, 22:25
Hvorfor har racismeforskerne ikke sagt det højt for længe siden? Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
24.10.21, 16:35
Radio Loud skifter navn til 24syv. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.10.21, 08:45
En dag vil historikere sammenligne det 21. århundredes dommedagsbasuner med middelalderens og undre sig over, hvor velstanden dog blev af. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
23.10.21, 22:00
Mere end 180.000 sundhedspersonale har betalt med deres liv under covid-19-pandemien Læs mere
Af Nauja Lynge
23.10.21, 21:38
Selvstændighed for Grønland er dagdrømmeri ifølge tidligere formand for selvstyrekommission, men måske skal vi se nærmere på, hvorfor disse dagdrømmerier fortsat sætter dagsordenen. Læs mere
Af Jesper Theilgaard
23.10.21, 14:00
Det burde give nervøse trækning hos alverdens regeringer og deres befolkninger, når optakten til COP26 i Glasgow er så nedslående, som tilfældet er. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
22.10.21, 11:00
Mette Frederiksen lever til fulde op til sit løfte om at ligne Anker Jørgensen. Hans økonomiske politik kom nær afgrunden. Hvad med efterfølgerens? Hvor ender den? Læs mere
Af Henrik Dahl
21.10.21, 13:45
En klumme i svenske Aftonbladet er en opvisning i, hvordan man gør vold på virkeligheden, så den passer til ens egen opfattelse af den. Læs mere
Af Søren Gade
21.10.21, 13:00
Priserne på gas og el eksploderer, men hvad er alternativet? Atomkraften har været placeret i skammekrogen i årtier. Men vi har ikke råd til at negligere energiformens muligheder som en del af en grøn løsning. Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.10.21, 08:19
Danmark tager ikke ligestillingen alvorligt nok, og det har konsekvenser for placering på internationale ranglister, så det er på høje tid, at sagen tages op i Folketinget. Læs mere