Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Når undtagelsestilstand bliver nødvendig

Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund.
Undtagelsestilstand. Smag lidt på ordet. Normalt et begreb, der bruges i totalitære og udemokratiske stater, når regering og militær vil holde en befolkning nede. Så erklæres landet i undtagelsestilstand, og almindelige love sættes ud af kraft. Politi og militær kan agere nogenlunde, som de vil, og der er mange eksempler på, at folk er blevet interneret og fængslet i lange perioder uden rettergang. Undtagelsestilstand er med andre ord ikke noget, vi normalt relaterer til vores vestlige værdier og samfundssystem, men snarere noget, vi forbinder med kommunistiske og fascistiske diktaturer. Eller rettere. Sådan var det engang. I dag sniger undtagelsestilstanden sig også ind i lande, vi bestemt betragter som både demokratiske og veludviklede. Som et forsvar mod kræfter, der vil ødelægge vores demokrati og stabilitet. Senest i Frankrig og USA. 
 
Siden november 2015 har Frankrig, et demokratisk og historisk forbillede for mange vestlige lande - været i undtagelsestilstand. Det betyder, at politiet kan indføre udgangsforbud, lukke offentlige møder, sætte personer i husarrest, oprette sikkerhedszoner og konfiskere våben, der normalt er lovlige. Undtagelsestilstanden har været gældende i næsten to år og erstattes nu på præsident Macrons initiativ af en permanent lov, der har mange ting til fælles med undtagelsestilstanden. Grunden til udviklingen i Frankrig, er som bekendt den islamistiske terror, der har ramt mange lande i den vestlige verden. Angreb på det sårbare demokrati har ikke bare kostet mange uskyldige livet. I takt med at demokratiet indskrænkes via undtagelsestilstand og terrorlove, har islamisterne nået en del af deres mål. At bekæmpe værdier som åbenhed og tolerance, der er afgørende grundsten i de vestlige demokratier. 
 
Tidligere på ugen satte guvernøren i Florida den store sydlige stat i undtagelsestilstand. Den højreradikale ideolog, Richard Spencer, skulle tale på universitet i Florida, og statens guvernør frygtede optøjer. Normalt er undtagelsestilstand noget, der erklæres, når USA rammes af orkaner og oversvømmelser, men i Florida udløses det denne gang af en mand, der vi bruge sin ret til at ytre sig om hvidt overherredømme. Normalt noget, vi i både Europa og USA vil gå langt for at sikre retten til. Et demokratisk samfund skal som bekendt måles på, at det kan rumme forskellige ytringer. Også de ekstreme. 
 
Richard Spencer går ind for opbygningen af en stat, der udelukkende er befolket af hvide mennesker, og sidste gang han ytrede sig offentligt om det - i Charlottesville, Virgina - var resultatet optøjer og massesammenstød i gaderne. Han støttede Donald Trump i valgkampen og har efterfølgende rost Trump for, at præsidenten ikke entydigt fordømte de racister, der deltog i demonstrationen. Spencer er kendt for at have brugt Nazi-referencer i sine taler og har deltaget i demonstrationer sammen med Ku-Klux-Klan. Det skal han i princippet have lov til, medmindre hans optræden resulterer i vold, død og ødelæggelse. Som det gjorde i Charlottesville. 
 
En undtagelsestilstand kan sikre, at politi og myndigheder kan opløse demonstrationer og forsamlinger, hvis de udvikler sig voldeligt. På den baggrund er det rimeligt, at Florida tager sine forholdsregler og forsøger at beskytte sine borgere mod den vold, der kan komme i kølvandet på Spencers tale. Ligesom Frankrig forsvarer sig mod det islamistiske terrorhelvede, der har ramt landet. Undtagelsestilstande er normalt udemokratiske og skal bekæmpes. Men lige nu må vi finde os i, at de bruges til at beskytte de samfund, der er mest sårbare. De vestlige demokratier.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Olav Skaaning Andersen (f. 1965), er journalist, debattør og direktør på forlaget Momenta. Cand.mag i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Prisbelønnet undersøgende journalist og dokumentarist. Tidligere chefredaktør på BT og chef for Sporten, Deadline og P1’s Orientering på DR. Født og opvokset på en gård nær Vejle. Olav har hang til debat og ord om alt fra politisk håndværk/dobbeltmoral og mediekritik over grænseoverskridende kriminalitet og korrupte magtmennesker til daglig værdikamp, hverdagens små udfordringer og sammenhængskraften i vores lille land.
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.19, 10:18
Min ringe person har netop fået tre dages karantæne. Læs mere
Af Jens Kindberg
10.07.19, 00:02
De fleste af os har vel været i berøring med hospitalsvæsnet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.19, 22:14
Af hjertet tak, Harun Demirtas, du fremskynder det tidspunkt, hvor omfattende hjemsendelser på grundlovens og retsstatens grund vil finde sted. Læs mere
Af Harun Demirtas
08.07.19, 15:14
Når et menneske får en invitation til indirekte at takke af og skride fra dette land, kan man ikke længere argumentere for, hvorfor det skulle kunne betale sig at integrere sig i dette land, når landet pisser på en. Læs mere