Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Når undtagelsestilstand bliver nødvendig

Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund.
Undtagelsestilstand. Smag lidt på ordet. Normalt et begreb, der bruges i totalitære og udemokratiske stater, når regering og militær vil holde en befolkning nede. Så erklæres landet i undtagelsestilstand, og almindelige love sættes ud af kraft. Politi og militær kan agere nogenlunde, som de vil, og der er mange eksempler på, at folk er blevet interneret og fængslet i lange perioder uden rettergang. Undtagelsestilstand er med andre ord ikke noget, vi normalt relaterer til vores vestlige værdier og samfundssystem, men snarere noget, vi forbinder med kommunistiske og fascistiske diktaturer. Eller rettere. Sådan var det engang. I dag sniger undtagelsestilstanden sig også ind i lande, vi bestemt betragter som både demokratiske og veludviklede. Som et forsvar mod kræfter, der vil ødelægge vores demokrati og stabilitet. Senest i Frankrig og USA. 
 
Siden november 2015 har Frankrig, et demokratisk og historisk forbillede for mange vestlige lande - været i undtagelsestilstand. Det betyder, at politiet kan indføre udgangsforbud, lukke offentlige møder, sætte personer i husarrest, oprette sikkerhedszoner og konfiskere våben, der normalt er lovlige. Undtagelsestilstanden har været gældende i næsten to år og erstattes nu på præsident Macrons initiativ af en permanent lov, der har mange ting til fælles med undtagelsestilstanden. Grunden til udviklingen i Frankrig, er som bekendt den islamistiske terror, der har ramt mange lande i den vestlige verden. Angreb på det sårbare demokrati har ikke bare kostet mange uskyldige livet. I takt med at demokratiet indskrænkes via undtagelsestilstand og terrorlove, har islamisterne nået en del af deres mål. At bekæmpe værdier som åbenhed og tolerance, der er afgørende grundsten i de vestlige demokratier. 
 
Tidligere på ugen satte guvernøren i Florida den store sydlige stat i undtagelsestilstand. Den højreradikale ideolog, Richard Spencer, skulle tale på universitet i Florida, og statens guvernør frygtede optøjer. Normalt er undtagelsestilstand noget, der erklæres, når USA rammes af orkaner og oversvømmelser, men i Florida udløses det denne gang af en mand, der vi bruge sin ret til at ytre sig om hvidt overherredømme. Normalt noget, vi i både Europa og USA vil gå langt for at sikre retten til. Et demokratisk samfund skal som bekendt måles på, at det kan rumme forskellige ytringer. Også de ekstreme. 
 
Richard Spencer går ind for opbygningen af en stat, der udelukkende er befolket af hvide mennesker, og sidste gang han ytrede sig offentligt om det - i Charlottesville, Virgina - var resultatet optøjer og massesammenstød i gaderne. Han støttede Donald Trump i valgkampen og har efterfølgende rost Trump for, at præsidenten ikke entydigt fordømte de racister, der deltog i demonstrationen. Spencer er kendt for at have brugt Nazi-referencer i sine taler og har deltaget i demonstrationer sammen med Ku-Klux-Klan. Det skal han i princippet have lov til, medmindre hans optræden resulterer i vold, død og ødelæggelse. Som det gjorde i Charlottesville. 
 
En undtagelsestilstand kan sikre, at politi og myndigheder kan opløse demonstrationer og forsamlinger, hvis de udvikler sig voldeligt. På den baggrund er det rimeligt, at Florida tager sine forholdsregler og forsøger at beskytte sine borgere mod den vold, der kan komme i kølvandet på Spencers tale. Ligesom Frankrig forsvarer sig mod det islamistiske terrorhelvede, der har ramt landet. Undtagelsestilstande er normalt udemokratiske og skal bekæmpes. Men lige nu må vi finde os i, at de bruges til at beskytte de samfund, der er mest sårbare. De vestlige demokratier.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Olav Skaaning Andersen (f. 1965), er journalist, debattør og direktør på forlaget Momenta. Cand.mag i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Prisbelønnet undersøgende journalist og dokumentarist. Tidligere chefredaktør på BT og chef for Sporten, Deadline og P1’s Orientering på DR. Født og opvokset på en gård nær Vejle. Olav har hang til debat og ord om alt fra politisk håndværk/dobbeltmoral og mediekritik over grænseoverskridende kriminalitet og korrupte magtmennesker til daglig værdikamp, hverdagens små udfordringer og sammenhængskraften i vores lille land.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
21.01.18, 21:32
Sverige er på vej til et nyt stadie. Læs mere
Af Angela Brink
19.01.18, 20:27
I omtalerne i forbindelse med Synnøve Søes bortgang glemmes det, at hun var en virkelig verdensdame, der aldrig sagde et ondt ord – et kendetegn, man ikke just kan genfinde hos alle dem, der havde en holdning til hende. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.18, 19:01
Politikere er sjældent ideologer eller tænkere, og derfor finder idé- og værdidebatten som regel sted andre steder end på Christiansborg og Slotsholmen. Læs mere
Af Harun Demirtas
19.01.18, 14:25
Selvom sygeplejerskerne i årevis er blevet omrokeret, har en statsminister aldrig stået halvnervøst frem og meddelt dem og hele offentligheden om det. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
19.01.18, 10:09
Det er næppe en forudsætning for at løse rollen som økonomisk vagthund, at man er tilstede inde i Finansministeriet (eller at man kan gå dertil fra den nuværende adresse lige ved Amalienborg). Læs mere
Af Naser Khader
19.01.18, 08:09
Mainstream medierne kan simpelthen ikke komme sig over, at Trump blev valgt, og de er fast besluttede på, at han skal ned med nakken. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
18.01.18, 12:52
Hvis man ikke er villig til at sætte sin egen taburet og mandat på spil for befolkningens sikkerhed og tryghed, så er man ganske enkelt ikke værdig til at repræsentere borgerne. Læs mere
Af Jens Kindberg
17.01.18, 19:19
Giveren er privat, og modstanderen er kommunen, som ikke vil gøre det muligt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.01.18, 17:36
Mediernes behandling har været udsøgt ringe. Læs mere
Af Christel Schaldemose
17.01.18, 13:35
Europa-Kommissionens længede ventede plastikstrategi kommer med langsigtede mål, men med her-og-nu-handlinger på størrelse med mikroplastik. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her