Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

En del af en større farce

DBU og kvindelandsholdet skyder sig selv i foden, når de ikke kan blive enige

Jo, landskampe er da før blevet aflyst. Krig, naturkatastrofer, uvejr og dødsfald har stået i vejen for vigtige, nationale opgør på fodboldbanen. Selvfølgelig. Men at en landskamp er blevet aflyst på grund af en arbejdskonflikt, har ingen rigtig hørt om. Men den slags sker i Danmark i 2017. Dansk Boldspil Union (DBU) har aflyst kvindelandsholdets EM-revanchekamp mod Holland. Opgøret skulle være spillet på et udsolgt stadion i Horsens og have tjent som hyldest og endnu en løftestang for kvindefodbolden i Danmark.

 
På overfladen handler konflikten om penge. Skal fodboldkvinderne aflønnes bedre, selv om DBUs indtægter på kvindelandskampe stadig ligger på et ganske lavt niveau i sammenligning med mændene? Det kan man have en holdning til. Men sagen handler i lige så høj grad om principper, og kvindelandsholdet er blevet en prøveklud i kampen mellem Spillerforeningen og DBU. Spillerforeningen vil have DBU til at anerkende, at spillerne er i et reelt ansættelsesforhold, mens unionen blot ønsker at betale honorar til spillerne. 
 
De to parter kan ikke blive enige, og næste år lurer en endnu større konflikt. Her skal mændenes A-landshold forhandle en ny aftale, og selvom DBU får badwill på den aflyste kvindekamp, er det ikke noget i forhold til det ramaskrig, der vil lyde, hvis det drejer sig om Christian Eriksen og Co. Spillerforeningen er i et dilemma. Hvis de accepterer, at DBU ikke er arbejdsgiver for de kvindelige landsholdsspillere, vil de næste år stå i en svagere forhandlingssituation, når det drejer sig om den økonomiske noget større aftale med det mandlige landshold. Hverken DBU eller Spillerforeningen er interesseret i, at det endelige opgør udsættes til næste år. Derfor er kvinderne blevet gidsler i en ulykkelig sag, der truer med at ødelægge den kommende VM-kvalifikationsturnering. 
 
Historisk set har forholdet mellem DBU og Spillerforeningens direktør, Mads Øland, været elendigt, og det er en af grundene til, at de to parter står stejlt overfor hinanden. Alligevel er det DBU, der står tilbage med en dårlig sag. I flere år har interessen for både det mandlige og kvindelige landshold stået i stampe. I sidste halvdel af Morten Olsens regeringsperiode, faldt interessen markant blandt både tilskuere i Parken og seere ved tv-skærmen, mens kvinderne aldrig for alvor er slået folkeligt igennem. Det har ændret sig de seneste måneder. Åge Hareides tropper er efter de to seneste VM-kval-sejre ved at finde formen og taget i befolkningen. Kvindernes EM-sølv-triumf genererede enorm interesse blandt befolkningen, og når man kan fylde et stadion til en revanchekamp i Horsens, tyder meget på, at interessen stadig er tilstede. 
 
Men succesen hviler på et skrøbeligt grundlag. På tirsdag skal landsholdet møde Ungarn i den første VM-kvalifikationskamp, og selv hvis parterne på den ene eller anden måde - via en aftale eller en time-out i forhandlingerne - finder hinanden, står kvinderne med dårlige odds. De har ikke spillet eller trænet sammen siden EM, og en helt ny landstræner skal forsøge at få noget ud af en flok frustrerede spillere. 
 
DBU står med aben og vil blive gjort ansvarlig for en eventuel dansk VM-fiasko. Da DBU for fire år siden fik ny ledelse, lancerede man et nyt slogan 'En del af noget større'. Ideen var, at spillerne og DBU skulle åbne sig mod verden og invitere befolkningen indenfor. Før var DBU kendt som en noget støvet og lukket organisation. Det er lykkedes et stykke hen af vejen at skabe et nyt image. Spillerne er langt mere synlige og til rådighed for pressen. De går som udgangspunkt ikke rundt og surmuler. En lang konflikt med nationens nye kvindelige kæledægger vil imidlertid katapultere DBUs image 5-6 år tilbage. 
Fra 'en del af noget større' til en del af en større farce.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Olav Skaaning Andersen (f. 1965), er journalist, debattør og direktør på forlaget Momenta. Cand.mag i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Prisbelønnet undersøgende journalist og dokumentarist. Tidligere chefredaktør på BT og chef for Sporten, Deadline og P1’s Orientering på DR. Født og opvokset på en gård nær Vejle. Olav har hang til debat og ord om alt fra politisk håndværk/dobbeltmoral og mediekritik over grænseoverskridende kriminalitet og korrupte magtmennesker til daglig værdikamp, hverdagens små udfordringer og sammenhængskraften i vores lille land.
Seneste blogs
Af Angela Brink
19.01.18, 20:27
I omtalerne i forbindelse med Synnøve Søes bortgang glemmes det, at hun var en virkelig verdensdame, der aldrig sagde et ondt ord – et kendetegn, man ikke just kan genfinde hos alle dem, der havde en holdning til hende. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.18, 19:01
Politikere er sjældent ideologer eller tænkere, og derfor finder idé- og værdidebatten som regel sted andre steder end på Christiansborg og Slotsholmen. Læs mere
Af Harun Demirtas
19.01.18, 14:25
Selvom sygeplejerskerne i årevis er blevet omrokeret, har en statsminister aldrig stået halvnervøst frem og meddelt dem og hele offentligheden om det. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
19.01.18, 10:09
Det er næppe en forudsætning for at løse rollen som økonomisk vagthund, at man er tilstede inde i Finansministeriet (eller at man kan gå dertil fra den nuværende adresse lige ved Amalienborg). Læs mere
Af Naser Khader
19.01.18, 08:09
Mainstream medierne kan simpelthen ikke komme sig over, at Trump blev valgt, og de er fast besluttede på, at han skal ned med nakken. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
18.01.18, 12:52
Hvis man ikke er villig til at sætte sin egen taburet og mandat på spil for befolkningens sikkerhed og tryghed, så er man ganske enkelt ikke værdig til at repræsentere borgerne. Læs mere
Af Jens Kindberg
17.01.18, 19:19
Giveren er privat, og modstanderen er kommunen, som ikke vil gøre det muligt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.01.18, 17:36
Mediernes behandling har været udsøgt ringe. Læs mere
Af Christel Schaldemose
17.01.18, 13:35
Europa-Kommissionens længede ventede plastikstrategi kommer med langsigtede mål, men med her-og-nu-handlinger på størrelse med mikroplastik. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.01.18, 12:15
København skal ikke leve af statslige arbejdspladser Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her