Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nyrup, Ritt Bjerregaard og Per Stigs kamp om sandheden

Historien skrives af dem, der faktisk gør det. De aktive og potente.
Et særligt tv-øjeblik udspandt sig , da DR1 viste anden del af dokumentarserien 'Statsministrene'. Danmarks fem nulevende statsministre, samlet på Marienborg, får lov til at tale ud om glæder og sorger ved jobbet. De kan give deres egen udlægning af vigtige begivenheder i danmarkshistorien. En af dem, Poul Nyrup Rasmussen, brændte igennem i søndagens program. Fordi han turde sige noget. Turde markere sig. Den socialdemokratiske statsminister fra 1993 til 2001, lagde ikke skjul på, at han rent ud sagt foragtede Salman Rushdie, den indisk-engelske forfatter, der har haft en dødsdom hængende over hovedet, siden han fornærmede nogle rettroende islamister i bogen 'De sataniske vers'. 
 
Hvorfor? Fordi Rushdie i fuld offentlighed ydmygede Nyrup, da han på et pressemøde stillede spørgsmålstegn ved den beslutning, Nyrup havde truffet angående Rushdies sikkerhed under et besøg i Danmark i 1996. Det var forfatteren i sin gode ret til, men ifølge Nyrup talte Rushdie med to tunger, og det fik statsministeren op i det røde felt. Han holdt masken, dengang, men glemte det aldrig. Og i søndags fik Nyrup det sidste ord. Han brød sig i det hele taget ikke om Rushdie, fik han sagt ganske markant 21 år senere. 'Heller ikke som forfatter', og Nyrups historie brændte stærkt igennem på tv-skærmen. 
 
Historien er aldrig absolut. Den kan fortolkes og formes, og det er de aktive og potente, der kommer igennem med deres budskab. Som i tilfældet Nyrup, der ellers ofte har været den tilbageholdende. Faktisk indrømmede Rushdie senere, at Nyrup havde haft ret i, at der var en helt konkret trussel mod forfatterens liv, da han var i København. 
 
Statsmænd og magtmennesker, fodboldstjerner og rockikoner. De skriver erindringer for at bidrage til historien og for at oplyse og informere os andre. Men de skriver selvfølgelig også for at manifestere deres egen centrale plads i historien. Det gælder også - og måske især - ex-udenrigsminister Per Stig Møller. Den konservative nestor har skrevet 500 siders erindringer, hvor han udlægger tingene på sin måde. Det er virkelighedsnært, det er dokumenteret, og det er med nuancer, men det er også et partsindlæg, der skal stille Per Stig i et bedre lys. Når han i bogen fortæller, at han flere gange med succes går i rette med Anders Fogh, er det for at ændre offentlighedens opfattelse af magtforholdet mellem Fogh og Per Stig. Et indtryk, der var formet af filmen 'Fogh bag facaden' fra 2003, hvor Fogh kostede godt og grundigt rundt med sin udenrigsminister. Jyllands-Posten anmeldte Per Stigs erindringer tidligere på ugen, og anmelderen siger det lige ud: 'På sin helt egen måde får Per Stig Møller (K) altid pengene til at passe. Han er hovedperson i egen fortælling og optræder i rollen som den, der med indsigt og fremsynethed får historien til at rulle i den rigtige retning'.  
 
En anden politisk sværvægter vil også sikre sin plads i historien. Ritt Bjerregaard skriver sine nye erindringer med det formål at fortælle Socialdemokratiets alternative historie. Officielt er Anker Jørgensen partiets store helt, og han hyldes som en rigtig socialdemokrat. Sådan ser Ritt Bjerregaard ikke på det. Her er Anker den bagstræberiske og gammeldags leder. Partiet fremstilles som mandsdomineret, flere af datidens mandlige topfolk beskyldes for at være skyld i, at en af Ritt Bjerregaards veninder begik selvmord. Fordi hun blev 'knoklet' ned, som det beskrives. Sådan kan man spidsvinkle historieskrivningen, og det er tilladt. Fordi al erindring, objektivt set, er subjektiv. Derfor er det også lidt paradoksalt, når Bent Blüdnikov i sin anmeldelse af Ritts erindringer i Berlingske skriver, at hun ikke fortæller 'hele sandheden'. Nej, det gør hun ikke. Hun fortæller Ritt Bjerregaards version af sandheden. Historien skrives af dem, der faktisk gør det. Og sandheden er ikke absolut. Den er også subjektiv.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Olav Skaaning Andersen (f. 1965), er journalist, debattør og direktør på forlaget Momenta. Cand.mag i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Prisbelønnet undersøgende journalist og dokumentarist. Tidligere chefredaktør på BT og chef for Sporten, Deadline og P1’s Orientering på DR. Født og opvokset på en gård nær Vejle. Olav har hang til debat og ord om alt fra politisk håndværk/dobbeltmoral og mediekritik over grænseoverskridende kriminalitet og korrupte magtmennesker til daglig værdikamp, hverdagens små udfordringer og sammenhængskraften i vores lille land.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
21.02.19, 10:31
Skraldespandsmodellen er en af nyere tids værste eksperimenter, hvor man gambler med skrøbelige mennesker i et kollektivt narrespil, som udspiller sig helt ind i hjertet af Folketinget. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
21.02.19, 00:21
Når Naser Khader siger, vi ikke skal hente syrienkrigere hjem til retsforfølgelse, fordi de er til fare for os, glemmer han, at de uanset hvad vil være til fare for menneskene omkring dem. Om de så er i Danmark eller Syrien. Det udgør et problem, fordi han dermed også glemmer, at menneskeliv er lige meget værd – i Danmark og i Syrien. Læs mere
Af Jens Kindberg
20.02.19, 14:17
Din bankrådgiver ved det bare ikke endnu. Læs mere
Af Sonja Mikkelsen
20.02.19, 11:43
Dansk Folkeparti kan igen få sin vilje med Lars Løkke og regeringen, uanset hvor uklogt det er. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
19.02.19, 13:32
Hvor mange gange skal en imam have lov til at snyde os, før det officielle Danmark skærer alle bånd til vedkommende? Læs mere
Af Nauja Lynge
19.02.19, 11:04
Eksperimentets vigtigste redskab er offerkortet, som trækkes efter forgodtbefindende. Typisk sker det (som nu) i en valgkamp, eller når man vil opnå noget fra dansk side. Læs mere
Af Jesper Guldbrandsen
19.02.19, 10:56
Det er ikke dem, som rejser på de største strækninger, der kommer til at mærke konsekvenserne. Læs mere
Af Anders Vistisen
19.02.19, 10:06
Når EU og pro-europæeren Morten Løkkegaard skal indstille det moralske kompas, bliver hånden holdt over vennerne, mens de upopulære regeringer skal straffes Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.02.19, 12:03
Forfatterne kan da ikke selv tro på, at problemerne kan løses. Læs mere
Af Josephine Fock
18.02.19, 08:01
De konstante lovændringer på udlændingeområdet har enorme konsekvenser for mennesker med flygtningebaggrund. Samtidig efterlader stramningerne frivillige i meget vanskelige dilemmaer i forhold til flygtninges sundhed, familiesammenføring og integration Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her