*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Point til Søren Pind for menneskesynet

Det er vigtigere, at studenter vælger den rigtige uddannelse, end at de gør det hurtigt
Jeg blev student i 80´erne, og dengang var beskeden allerede glasklar. Kom igang med en videregående uddannelse i en fart og få den afsluttet hurtigst muligt. Derudover: Tag en af de uddannelser, der helt sikkert giver dig fast arbejde bagefter. Det lyder jo som banale og fornuftige råd. Problemet var bare, at det ihvertfald ikke var fornuftigt. Dengang lød opfordringen fra skiftende regeringer, erhvervsliv og studievejledere, at man skulle blive ingeniør, for her var ingen arbejdsløshed. 
Mange hoppede på limpinden, også studenter, der slet ikke var interesserede i faget. De gennemførte uddannelsen på rekordtid, og stod så pludselig som færdiguddannet ingeniør som 23-24 år i en verden, der var forandret. Arbejdsløsheden var blevet et vilkår, også for ingeniører, og nu havde de unge mennesker en uddannelse, der dybest set ikke interesserede dem. Det kunne heller ikke give dem smør på brødet eller en fornuftig karriere. Det var på mange måder et skidt valg. 
 
Siden er der strammet yderligere til, og nutidens studenter har i den grad fået besked på at komme ud af starthullerne. Fra et effektivt samfundssynspunkt kan det lyde rigtigt, men det kan ikke stå alene. Det handler om, at man som udgangspunkt skal tage den uddannelse, man har lyst og evner til. Lysten skal drive værket, og har man brug for at tænke sig om, inden man vælger, skal man gøre det. Det sidste har ikke været god latin blandt de ministre, der de seneste mange år har administreret området, men nu lyder nye toner fra forskning- og uddannelsesminister Søren Pind.
 
I flere år har der eksisteret en såkaldt karakterbonus, der belønner de effektive unge, der hurtigt begynder på en videregående uddannelse. De hurtige studenter kan gange deres karaktergennemsnit med 1,08, hvis de søger ind på en videregående uddannelse senest to år efter at have afsluttet for eksempel gymnasiet. Det har vist sig, at det ikke har haft nævneværdig effekt. I løbet af de sidste år - siden 'kvikbonus' blev indført - er der ikke markant flere, der hurtigere er begyndt en længerevarende uddannelse. 
 
Det har fået ministre og ordførere på Christiansborg til at tænke sig om. Og for Søren Pinds vedkommende handler det også om menneskesyn. Pind har vist sig som en politiker, der - selv når han kommer i regering og bliver mødt af strenge krav om effektivitet og alt det, der er vigtigt for stat og samfundet - holder fast i sine idealer. Han indrømmer, at det samfundsmæssigt er bedst, hvis folk kommer igennem uddannelsesystemet uden at 'pålægge samfundet unødige omkostninger og samtidig bidrager snarest muligt'. Men - og her kommer den væsentlige pointe, der gør Pind ære. 'Vi skal ikke se mennesker som statslige skaffedyr i et hamsterhjul. Vi skal respektere, at folk er enkeltindivider med forskellige kundskaber og evner, som kan bidrage på forskellig vis. Vi skal selvfølgelig ikke have slendrian, men vi skal heller ikke indrette os sådan, at vi bare ser folk som skaffedyr for staten', siger han til Berlingske.
 
Kvikbonus-systemet er fristende, men er med til at forvrænge karakterer og eksamensresultat. Man bliver ikke nødvendigvis bedre til at studere Marketing på Copenhagen Business School, fordi man kan gange sit gennemsnit med 1,08. Måske bliver man endda mere moden og studieegnet, hvis man har arbejdet, rejst rundt i verden og prøvet sig selv af. Det er vigtigere, at de unge mennesker vælger rigtigt, end at de vælger hurtigt. De skal ikke presses til at blive ingeniør, hvis de et par år senere finder ud af, at det egentlig var skolelærer, de gerne ville være. Det bliver hverken samfundet eller studenten bedre eller mere lykkelig af. 
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Olav Skaaning Andersen (f. 1965), er journalist, debattør og direktør på forlaget Momenta. Cand.mag i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Prisbelønnet undersøgende journalist og dokumentarist. Tidligere chefredaktør på BT og chef for Sporten, Deadline og P1’s Orientering på DR. Født og opvokset på en gård nær Vejle. Olav har hang til debat og ord om alt fra politisk håndværk/dobbeltmoral og mediekritik over grænseoverskridende kriminalitet og korrupte magtmennesker til daglig værdikamp, hverdagens små udfordringer og sammenhængskraften i vores lille land.
Seneste blogs
Af Rune Lund
18.12.17, 14:45
Det virker urealistisk, at ansatte længere nede i rækkerne hos politiet på egen hånd skulle have taget en beslutning om at påtage sig et stort handelsmæssigt og udenrigspolitisk ansvar. Læs mere
Af Mikael Jalving
18.12.17, 10:57
Her kommer historien om arbejderpartistaten, der afskaffede Norge for at blive en flerkulturel indvandrerstat efter amerikansk forbillede. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.12.17, 20:09
Skal vi nu skabe et land, hvor hver enkelt skal opdrages til altid at handle for egennytte og ego, hvor det altid skal en tur igennem regnebrættet, før man kan række en hånd til nogen? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.12.17, 16:11
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.12.17, 16:42
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
15.12.17, 14:25
Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide. Læs mere
Af Signe Munk
14.12.17, 12:20
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
14.12.17, 11:22
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation. Læs mere
Af Naser Khader
14.12.17, 11:22
… nu begynder kampen ved forhandlingsbordet. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.12.17, 11:06
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her