Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvem ejer Victor Borge og Jørgen 'Gamle' Hansen?

Nye spillefilm på vej. Men hvem har egentlig rettighederne til historiens hovedpersoner?

Det var en litterær fejde, hvor de hårde beskyldninger føg gennem luften. Den ene kronik afløste den anden i midten af 1980´erne. Forfatteren Thorkild Hansen havde i sine tre dokumentarromaner - via et enormt researcharbejde - om slaverne på De Dansk Vestindiske øer beskrevet og frembragt nye, vigtige detaljer og oplysninger om Peter von Scholten, øernes danske guvernør. Sven Holm, en samtidig forfatter, skrev et filmmanuskript om samme von Scholten, og Thorkild Hansen beskyldte Holm for at have stjålet hans hovedperson og hele den detaljerede historie. Som en tyv om natten, som Hansen skrev i en kronik.  
 
Holm gjorde på sin side gældende, at ingen vel har patent eller en særlig ret til danmarkshistorien. Den tilhører os alle og kan fortolkes og bruges i alle mulige og umulige udgaver. Sven Holm mente, at han sagtens kunne portrættere von Scholten indgående uden at bruge bogen, mens Thorkild Hansen mente, det ville være umuligt. Der kom ikke endelig kendelse, der afgjorde den slags tvister én gang for alle. Fordi det er umuligt. Afgørelsen må træffes i hvert enkelt tilfælde. I tilfældet Hansen-Holm blev filmen om Peter von Scholten produceret. Ingen rettighedspenge til Thorkild Hansen, der heller ikke nævnes i filmens creditliste.  
 
Opgøret fra 80´erne er ikke noget særsyn. Både før og siden har forfattere, manuskriptforfattere, instruktører, hovedpersoner og familie kæmpet om, hvem der har mest ret til - moralsk og juridisk - at fortolke den virkelige verdens hovedpersoner. Og antallet af spillefilm, der er baseret på virkelige begivenheder, er stigende. I andre lande er det en naturlig ting, at filmproducenten køber rettighederne til den hovedbiografi, der er skrevet. Bare ikke i Danmark.
 
For nylig kom det frem, at to forskellige producenter arbejder på at lave en spillefilm om den berømte danske entertainer Victor Borge. Journalisten Jacob Wendt har skrevet biografien 'Victor Borge - Mennesket bag smilet', hvor han har talt med 70 forskellige kilder for at nuancere portrættet af Borge, og der er selvsagt også kritiske røster om den verdensberømte dansker. Wendt har indgået aftale med en 'etableret' producent og instruktør om en film, mens den Oscar-vindende producent, Kim Magnusson, har lavet en aftale med Borges efterkommere om at lave en film og en tv-serie. Magnusson har sagt til Jyllands-Posten, at han ikke har læst Wendts bog, og det virker ærlig talt lidt useriøst, at producenten ikke har læst den nyeste biografi om den mand, hvis liv han skal filmatisere. Stikker der noget andet under? 
 
Det samme spørgsmål må forfatteren til biografien om bokseren Jørgen 'Gamle' Hansen stille sig selv. Birgitte Lorentzen har med mange nye detaljer skrevet bogen, der portrætterer karrieren og privatlivet hos den stoute og lune fighter fra Aalborg. Til juni får en spillefilm om 'Gamle Hansen' premiere, og de første klip er sendt ud for at markedsføre filmen. Mikkel Boe Følsgaard spiller Jørgen Hansen og Søren Malling er promotor Mogens Palle. Intet tyder dog på, at filmselskabet har betalt så meget som en bøjet femøre til forfatteren eller officielt har ladet sig inspirere af den eneste biografi om manden, der findes på markedet. Igen. Det lyder lidt mærkeligt. 
 
Når vi taler om romaner, fiktive værker, er sagen enkel. Så siger loven, at rettighederne tilhører forfatteren. Derfor er det en selvfølge, at Jussi Adler Olsen skal krediteres og have betaling, når hans krimier filmatiseres. Selvfølgelig er der ingen, der ejer historien eller historiske personer. Der findes mange sandheder om folk. Thorkild Hansen mente heller ikke, han havde eneret på Peter von Scholten. Det samme gælder givetvis de forfattere, der har skrevet biografier om Victor Borge og Jørgen Hansen. Men de har alle tilføjet helt nye oplysninger, der - hvis de kommer frem i filmen - er så afgørende for forståelsen af tiden og hovedpersonerne, at de skal krediteres. Alt andet er ualmindelig dårlig stil.
Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.