Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Min lærer, Steen Fiil, er død

»Kig forbi næste gang«, skrev han. Der kommer ikke en næste gang.
Onsdag aften døde lektor, cand.mag., eksgymnasielærer på Tørring Gymnasium, gastronom, vinimportør, indehaver af Den Blå Port - og meget andet – Steen Fiil Christensen, Sjællandsgade, Aarhus.

Jeg har kendt Steen, siden jeg som en 16-årig meget ung mand første gang satte mine ben på Tørring Gymnasium, og han kom til at betyde rigtig meget for mig. Steen var en af de lærere, der med et forslidt udtryk gjorde en forskel. Der var flere personligheder på det gymnasium, der skød op ude på landet mellem Horsens og Vejle i 1979, som satte sig varige spor, men ingen var som Steen.

Han var en fremmed fugl, der hver dag fløj ind i sin franske bil fra Aarhus – det var inden Teslaen – og fyldte på alle os fra Hjortvang, Aale, Give, Thyregod, Brædstrup, Nr. Snede, Hampen, Jelling og omkringliggende bygder. Vi – B-klassen – var så heldige at have ham til dansk, og han åbnede vores øjne og sind for en helt ny verden, som vi kunne fornemme faktisk betød noget for Steen. Det var ikke bare et job at være lærer, det var en métier.

Han introducerede os for litteratur og film og gav mig lysten til at skrive, læse filmvidenskab på universitetet, udøve journalistisk og lave dokumentarfilm. Vi så italiensk neorealisme, Godard, Fassbinder og Antonioni, læste Morten Nielsens digte (Steen satte særlig pris på sætningen »Jeg er Cigarettens Glød, og Jazzmusikkens Rytme, hurtig, let, men en Underklang af Død«, fra ”Vi Sender Dansemusik om Natten”, kan jeg huske fra timen), og vi blev introduceret til 1980’er-digtergenerationen. Ikke bare i klasselokalet, men på studieture til København, hvor en meget ung Søren Ulrik Thomsen læste op af sine digte på et loft på det ydre Frederiksberg.

Steen var på samme tid moderne og dannet, streng og flegmatisk. Han var en enorm inspiration for mange af os, der bare hungrede efter viden og oplevelser. Steen var åben og humoristisk, men kunne også være hurtig på aftrækkeren og kort for hovedet, hvis han blev mødt med selv ganske relevante spørgsmål. »Det ved jeg sgu ikke«, var hans valgsprog, hvis der blev spurgt om allehånde praktiske spørgsmål, som han ikke lige kunne tage stilling til. Hans måde at være på kunne virke skræmmende, men mest var han inspirerende og givende. Generøs.

Jeg har tit tænkt på, hvor tilfældigt – og heldigt – det var, at vi fik Steen som lærer i Tørring. At han kunne være endt alle mulige andre steder, på Litteraturvidenskab i Kbh, i Aarhus eller – en frygtelig tanke – på Statsskolen i Horsens, men det var altså os, der fik glæde af alt det, han kunne. Det var en gave.

Steen var – ud over at være underviser og oversætter – en iværksætter. Sammen med et par håndfulde andre gymnasielærere købte han biografen i Tørring og sørgede i en årrække for, at man – ud over et normalt repertoire – kunne se god klassisk filmkunst i byen. Det var ingen overskudsforretning. Senere importerede han vin og andre kvalitetsvarer fra Frankrig, Spanien og Italien og åbnede Den Blå Port i Sjællandssgade, som var et overskudslager af fine sager. Især til ganen.

Steen havde i sine unge dage plukket vin i Frankrig, og det var dér, han fik inspirationen til selv at importere vin fra gastronomiens kerneland. Sammen med Tue, min barndoms- og gymnasieven, slog vi i 1984 vejen forbi Steens lejede hus i Valréas i Sydfrankrig på vores interrailtur til Portugal. Vi havde svært ved at finde huset, det var inden GPS’ens tid, men da vi så, der lå en dansk udgave af Umberto Ecos ”Rosens Navn” på bordet uden for huset, vidste vi, at vi var på rette vej. Vi blev belevent behandlet, fik god mad og vin, og det var mit første møde med et Frankrig, jeg også er kommet til at holde meget af.

Jeg har set Steen now and then gennem årene. Sammen med Lene, Sara og Lisa i Sølystgade og senere med Kirsten, Linus og Markus i Sjællandsgade, hvor Nina og jeg senest spiste og drak godt. Jeg havde en god ven i Undervisningsministeriet, der på mærkværdig vis sørgede for, at Steen i en periode altid kom til København som censor, og da så vi ofte hinanden. Vi havde flere projekter gennem årene, og alle blev ikke til noget. Vi skulle sammen skrive en bog om den amerikanske dramatiker og skuespiller Sam Shepard, men trods en del inspirerende møder, hvor Steen øste af sin viden om Amerika, blev det aldrig til en bog. Vi havde nok for travlt med alt muligt.

Men jeg er glad for, at vi nåede at lave noget sammen. Jeg begyndte for halvandet år siden som forlægger på Momenta, og Steen var meget entusiastisk og hjalp med gode råd, forslag til udenlandske udgivelser og oversættelser, fordi han var så velbevandret i udenlandske aviser og tidsskrifter. Steen oversatte en af mine første bøger, en moppedreng af en ny biografi om David Bowie, selv om han allerede da var mærket af kræften og havde nok at gøre med sin familie. Det er Momentas bedst sælgende bog, kan jeg lige tilføje.

Steen var i det hele taget altid hjælpsom. Hjalp min familie og venner med bolig i Sølystgade/Sjællandsgade-blokken, som han også styrede. Han overkom rigtig meget og var glad og stolt over Kirsten, og hvordan hans fire børn klarede sig i verden. Jeg skrev med ham i sidste uge, hvor han baksede med et projekt med opfinderen Paul Cadovius fra Aarhus, som han gerne ville skrive om. En af barndommens helte. »Går og pusler lidt med dansk design- og innovationshistore: arkitekten og opfinderen, racerkørereren og sejlsportsmanden Paul Cadovius, der satte kursen for mig på vej hjem fra skole, hvor jeg hver dag passerede hans runde hal, hvor han fik bygget sin kæmpestore yacht, og derhjemme, hvor vi havde hans reolsystem Royal …,« skrev han.

Sådan var han. Innovation, klassiske råvarer, nytænkning, godt design, interessant journalistik og litteratur var noget, der virkelig betød noget for Steen. Han var en af de første i Danmark, der købte en Tesla, og han kunne ganske enkelt ikke forstå – altså SLET ikke forstå – at man i et land som Danmark ikke prioriterede vilkår for elbiler på en helt anden måde, end vi gør det i dag.

I mandags tog jeg et smut forbi Sjællandsgade, da min egen far var kommet på hospital i Skejby. Jeg fik at vide, at Steen lidt akut også var kommet på hospitalet. Jeg talte med ham i telefonen og vi sms’ede om hans og min fars tilstand. Hans sidste besked i tirsdags lød:

»Kig forbi næste gang.«

Der kommer ikke en næste gang.

Vi er mange, der allerede savner dig.

Æret være Steens minde.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Olav Skaaning Andersen (f. 1965), er journalist, debattør og direktør på forlaget Momenta. Cand.mag i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Prisbelønnet undersøgende journalist og dokumentarist. Tidligere chefredaktør på BT og chef for Sporten, Deadline og P1’s Orientering på DR. Født og opvokset på en gård nær Vejle. Olav har hang til debat og ord om alt fra politisk håndværk/dobbeltmoral og mediekritik over grænseoverskridende kriminalitet og korrupte magtmennesker til daglig værdikamp, hverdagens små udfordringer og sammenhængskraften i vores lille land.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
19.09.18, 14:33
Nu skal vi importere arbejdskraft udefra. Hvad om vi først fik aktiveret den, der allerede findes? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.09.18, 10:43
Nationalstaterne har fejlet big time Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
19.09.18, 09:37
95 gange i 2017 sendte vandværkerne drikkevand ud til danske forbrugere, med mere sprøjtegift end reglerne tillader. Alligevel har Venstre mere travlt med at skælde ud på oppositionen end med at sikre danskerne rent drikkevand. Læs mere
Af Rune Lund
19.09.18, 08:45
Danske Bank har spillet hasard med stabiliteten og tilliden til den hele den finansielle sektor i Danmark. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.09.18, 19:47
Grænser er tegnet om på ny hele vejen gennem historien. Det vil også ske i USA en dag. Læs mere
Af Anders Vistisen
18.09.18, 16:44
Dansk erhvervsliv med Dansk Industri i spidsen vil have flere udlændinge til Danmark. Men det tager ikke selv ansvar for samfundsudviklingen og jamrer konstant. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
18.09.18, 15:31
Hvorfor lukker politikerne kulturelle tv- og radiokanaler, der er klassisk public service? Det giver ikke mening. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
18.09.18, 09:52
121 forskellige grupperinger, i 66 forskellige lande. Truslen er global, de fleste ofre er dog muslimer. Denne form for terrorisme har kun været voksende, også i Vesten, og intet peger på, at den har toppet. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.09.18, 22:50
Men hvordan kan danske politikere navigere rundt i indblanding fra kinesere, amerikanere og russere? Det kan de naturligvis ikke. Og der er projekter i gang i Grønland, som faktisk er langt mere bekymrende. Men af uvisse årsager er det umuligt at få danskere til at forstå Kinas interesser i Grønland. Dette selv om det vil påvirke den danske stat på mange måder. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
17.09.18, 22:27
Var Venstre-politikeren en ægte frihedselsker, ville han forsvare Danmarks frihed og sin egen frihed til at sige sin mening. Han gør ingen af delene. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her