Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Har vi lært noget af skandalerne i Skat? Hvor hårdt kan medierne beskæres?

Det kan blive svært at fastholde kvaliteten, når de private medier er i krise, og DR, Radio24syv og TV2s regioner skæres til
Steven Spielbergs biografaktuelle fortælling om Washington Post og Pentagon-papirerne, "The Post", er ikke nogen særlig god film. Dertil er karaktererne for sort-hvide og historien for ligefrem. Til gengæld er det en vigtig og livgivende film, når det handler om at bevare troen på et oplyst, demokratisk samfund. At der findes folk, der ikke lader sig kue af magtens maskineri. "The Post" er en film, der i disse fake news-tider åbenbarer, hvor afgørende det er, at vi som samfund holder fast i uafhængig og undersøgende journalistik. At der er nogle, der insisterer på pressens rolle som samfundets vagthund og ikke bare flyder med mediestrømmen, men holder hovedet koldt, når magtens repræsentanter - om de så er advokater eller politikere, mafiatyper eller spindoktorer - sætter tommelskruerne på og spænder til. 
 
Det gjorde både Ben Bradlee og Katharine Graham, henholdsvis chefredaktør og ejer, da Washington Post i 1971 fik fat på de såkaldte Pentagon-papirer, der indeholdt en tophemmelig analyse af, at krigen i Vietnam ikke kunne vindes. Alligevel fortsatte krigen, og mange amerikanske liv gik tabt i en krig, regeringen vidste var umulig at vinde. Nixon-administrationen lagde hårdt pres på og gjorde alt for ikke at få historien ud, men både New York Times og Washington Post insisterede, og sandheden blev således kundgjort for alverden. 
 
Der skal mod til, og der skal penge, insisterende journalister, stærke chefer og villige ejere til at føre den slags ud i livet. Også i 2018, og også i Danmark, hvor både private og offentlige medier går en presset tid i møde. Evnen til at tjene penge på avisdrift og salg af digital kvalitetsjournalistik er stærkt udfordret, og det har ført til utallige nedskæringsrunder på de private medie. Derfor - og fordi mange partier ideologisk er imod for store statslige medier - har fået blå blok til at foreslå, at public-service-medierne skal indskrænkes. 
 
DR, Radio24syv og TV2s regioner skal skæres mere til, mener politikerne. Om det vil hjælpe de private medier bedre på vej, er omdiskuteret. Måske. Måske ikke. Problemet er bare, at vi samlet set står med en branche, der er udfordret, når det handler om ressourcer til den gravende journalistik. En journalistik, vi gennem årene har taget for givet, og som stadigvæk kaster væsentlige historier om vores samfund af sig. Tager man en aktuel rundtur i døgnets rejsestald, hvor der skæres hakkelse til de evigt hungrende, men stadig færre betalende brugere, støder man stadig på historier af væsentlig samfundsmæssig betydning. Berlingskes afdækning af hvidvaskningskandalen i Danske Bank. P1 Orienterings afsløring af slettede mails, så sandheden om Tibet-sagen (nok) aldrig kommer for en dag, Aarhus Stiftstidendes fortælling om ulovlige forhold i Aarhus kommune og BTs afdækning af millionfråds hos Rigspolitiet.  
 
Det er den slags væsentlige historier, der er på spil, hvis de private mediehuse ikke får styr på den digitale indtjening, og hvis nedskæringen i DR, Radio24syv og TV2s regioner kommer til at gå ud over den journalistik, der handler om at holde staten og andre magthavere i ørene. Jeg har aldrig hørt til dem, der mente, at alt var bedre i gamle dage, og man skal bare se på indstillinger til Cavling-prisen, FUJ-prisen eller Publicist-prisen for at forstå, at der i dag bliver lavet rigtig meget journalistik, der gør standen ære og skaber sammenhænge. Trods pres på ressourcer. 
 
Jeg er mere bekymret, når det handler om kombinationen af nedskæringer i branchen og den stadige oprustning blandt de magthavere, der skal ses efter i sømmene. I dag er der ansat flere kommunikationskonsulenter på det lokale rådhus end på den lokale avisredaktion, flere spindoktorer og journalister hos de politiske partier end på Politiken, Jyllands-Posten og Berlingskes politiske redaktioner. Fodboldklubber, interesseorganisationer og fagforeninger opruster mediemæssigt og styrer kommunikationen gennem sociale medier. Det kan man ikke klage over, det er et vilkår. Værre er det, at politikerne har strammet Offentlighedsloven i en grad, så gennemsigtigheden i den politiske proces er blevet yderligere mørkelagt. Forsøg på at få det mærkbart ændret til det bedre, ser ud til at løbe ud i sandet. 
 
Kan medierne blive ved med at matche magten, konsulenterne og pengemagten? Måske, men man skal være opmærksom på, at der findes en grænse. Da Skat over en længere årrække blev skåret langt ind til benet, lød forklaringen, at det kunne 'systemet' sagtens klare. Lige indtil det gik galt, og fejlene væltede frem i lyset og milliarderne røg ud af statskassen, fordi Skat simpelthen ikke kunne stå imod. Ikke var klar til at møde en barsk verden, der udfordrede systemet. Kan man sammenligne med mediernes situation? Ja, hvis private medier ikke får styr på forretningen, og de statslige skærer ned på ressourcerne til den vigtige og mere krævende journalistik, kan den undersøgende kvalitetsjournalistik blive det næste offer. Så er der frit slag for fake news og konstant spin. I så fald er "The Post" bare en nostalgisk film. Langt væk fra virkeligheden...
 
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Olav Skaaning Andersen (f. 1965), er journalist, debattør og direktør på forlaget Momenta. Cand.mag i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Prisbelønnet undersøgende journalist og dokumentarist. Tidligere chefredaktør på BT og chef for Sporten, Deadline og P1’s Orientering på DR. Født og opvokset på en gård nær Vejle. Olav har hang til debat og ord om alt fra politisk håndværk/dobbeltmoral og mediekritik over grænseoverskridende kriminalitet og korrupte magtmennesker til daglig værdikamp, hverdagens små udfordringer og sammenhængskraften i vores lille land.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
20.04.19, 10:25
Det er fristende at skælde ud på de små med tablet, smartphone og spilkonsol. Men pilen peger på de voksne. Læs mere
Af Anders Vistisen
19.04.19, 16:56
Danmark har nok en gang fået grønt lys til en særaftale, selv om det ifølge ja-siden og såkaldte EU-eksperter forekom nærmest umuligt. Læs mere
Af Gitte Seeberg
19.04.19, 06:00
Hurtigere ladestandere bliver i stigende omfang sat op, og fabrikkerne er nu også i stand til at masseproducere elbilerne til konkurrencedygtige priser. Læs mere
Af Signe Munk
18.04.19, 09:25
Jeg tror, der er masser af plads til gode liv og lykke i et bæredygtigt samfund. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.04.19, 20:06
Løsningen er at ignorere disse typer og give plads til midtersøgende unge. Læs mere
Af Anna Thygesen
17.04.19, 13:17
Jeg betragter nu ikke mig selv som hverken rabiat eller ekstrem på nogen måde, men den her åndssvage Paludan-sag tvinger mig til at tage stilling. Læs mere
Af Anders Vistisen
17.04.19, 13:13
Social dumping vil fortsat eksistere i transportbranchen efter ny EU-lovgivning. Og det til trods for, at socialdemokraterne roser den nye aftale til skyerne. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.04.19, 11:09
Hvis I virkelig mener, at I er sønner og døtre af Danmark, må I grine lidt mere og slås lidt mindre. Læs mere
Af Martin Ågerup
17.04.19, 08:07
Alene rettigheder kan blive krænket. Følelser kan kun blive såret. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her