Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Marie Krarup, den naive dansker i Dansk Folkeparti

Det er farligt at tro på politiske alliancer med Putins Rusland.

På søndag er der præsidentvalg i Rusland. Lige så sikkert som at langfredag kommer efter skærtorsdag, vil Vladimir Putin vinde valget og fortsat styre landet med sin sædvanlige jernnæve. Oppositionen har ikke en chance. Noget tyder endda på, at han den seneste tid har strammet tommelskruerne endnu et nøk. Putins lakajer sørger for, at hans modstandere får indskrænket deres spillerum så tilstrækkeligt, at de reelt ikke kan agere kritisk opposition. De holdes i ultrakort snor, og de politikere, der måske kunne have udgjort et reelt alternativ til Putin, er for længst sat ud af spillet. Anholdt eller chikaneret af Putins politi. Staten sætter hårdt ind, hvis Putin eller Rusland kritiseres, især mod den debat, der findes på sociale medier. Aktivister, bloggere og kommentatorer bliver i stigende grad retsforfulgt og smidt i fængsel, og Rusland er yderst aktiv for at få Google og Youtube til at fjerne indhold, der ikke passer til magthavernes syn på sagerne.

 

Med andre ord. Rusland er ikke et demokrati, som vi forstår det. Nærmere et kleptokrati, fordi korruption og svindel spiller en stor rolle i magtudøvelsen. Det er der nogenlunde enighed om blandt de efterretningstjenester, eksperter, tænketanke og journalister, der har undersøgt tingenes tilstand i Rusland. Og selvfølgelig blandt de russere, der dagligt lever i et uhyre kontrolleret samfund, og som er bange for at tale frit af frygt for repressalier. 

 
Der er dog undtagelser, og et af de få steder, hvor kendsgerninger falder på gold jord, er hos Dansk Folkepartis Marie Krarup. DF's forsvarsordfører fremturer – omend ikke dagligt, så ofte – med holdninger om, at hverken Rusland eller Putin har onde hensigter, at de ikke er ekspansive. Hun gør heller ikke meget ud af, at Rusland reelt ikke er et demokratisk samfund. Kommer det til spørgsmålet om russisk påvirkning af vestlige landes valgkampe, mener Krarup, at der ikke findes beviser på den slags. 'Påvirkningskampagner er fis i en hornlygte. Alle forsøger at påvirke hinanden. Man kan heller ikke tale om en russisk strategi for destabilisering af Vesten', siger hun og afviser den amerikanske efterretningstjeneste, der mener at kunne bevise, at Rusland påvirkede den amerikanske valgkamp.
 
At Rusland fører cyber-krig er ellers noget af det, der er bred enighed om. At det er en af de måder, hvorpå Rusland forsøger at underminere de vestlige demokratier på. Valgene i USA, Tyskland og Frankrig er blevet forsøgt påvirket via falske nyheder, der er sporet til Rusland. Det er besynderligt, at Dansk Folkeparti – der ellers er dygtige til at skære ind til problemets kerne, når vi for eksempel taler om islamisme – ikke kan se de åbenlyse problemer i Ruslands aggressive måde at agere på. Hverken i forholdet til Ukraine, Krim og Georgien eller – når det kommer tættere på – Norge, Sverige samt de danske interesserer i Arktis. Eller chikanen mod dansk luftrum, som russiske fly i flere tilfælde har stået bag.
 
Men det er måske pointen, at Dansk Folkeparti og Marie Krarup lukker øjnene for forbrydelserne i – og truslen fra – Rusland, fordi landet kan være en fælles allieret i kampen mod islam og nedbrudte grænser i Europa? Det er ofte de argumenter, Marie Krarup tyr til, når en undrende offentlighed stiller spørgsmålstegn ved hendes holdninger. Men det er både naivt og farligt at basere sin sikkerhed ved at gå i seng med fjenden. Og det er netop, hvad Putin er. En mand, der kun har hån til overs for de frihedsværdier, den vestlige verden bygger på.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Olav Skaaning Andersen (f. 1965), er journalist, debattør og direktør på forlaget Momenta. Cand.mag i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Prisbelønnet undersøgende journalist og dokumentarist. Tidligere chefredaktør på BT og chef for Sporten, Deadline og P1’s Orientering på DR. Født og opvokset på en gård nær Vejle. Olav har hang til debat og ord om alt fra politisk håndværk/dobbeltmoral og mediekritik over grænseoverskridende kriminalitet og korrupte magtmennesker til daglig værdikamp, hverdagens små udfordringer og sammenhængskraften i vores lille land.
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
23.06.18, 19:18
Erdogan har god grund til at frygte kurdernes stemmer. De risikerer at gøre hans politiske liv meget, meget besværligt. Læs mere
Af Majbritt Maria Nielsen
22.06.18, 21:00
Den nye erhvervsminister har kaldt godkendelse af medicinsk cannabis for populisme, men nu er produktionen i gang, så man kan passende spørge ministeren, om han glæder sig til samarbejdet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.06.18, 20:37
Det svenske rigsdagsvalg den 9. september kan vende svensk politik op og ned for altid. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
21.06.18, 19:32
Antallet af asylansøgere i Europa skal ned. Derfor er opsamlingssteder uden for EU en god idé. Læs mere
Af Signe Munk
21.06.18, 13:37
Det er på tide, at venstrefløjen vågner op og indser, at der også skal stilles krav, hvis kvinder af ikkevestlig baggrund skal hjælpes. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.06.18, 09:57
Tak til Lars Løkke Rasmussen for at indføre nationale flagdage i Rigsfællesskabet Læs mere
Af Harun Demirtas
20.06.18, 18:15
Ingen glæder sig over at ringe til sin leder, melde sig syg og ligge med feber og en tung og dårlig samvittighed derhjemme, fordi ens kollega nu må løbe endnu stærkere. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.06.18, 15:58
Vi behøver ikke vente på robotterne, de er her allerede. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.06.18, 10:16
Lars Løkkes asylplaner vil føre til storm af asylsøgninger mod Danmark Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her