Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Magtens arrogance: Så snart politikere får magt, skærer de ned på åbenheden

Søren Pape og regeringens forslag til revision af offentlighedsloven er en slem skuffelse.
Så kom den endelig. Regeringens længe ventede forslag til revision af offentlighedsloven. Lad os bare begynde med konklusionen: Det blev en slem og gedigen skuffelse. 
Efter mange måneders snak blev der kun flyttet lidt rundt på nogle sætninger i et par paragraffer og tilføjet en ny. Man sidder stadig tilbage med fornemmelsen af, at et flertal i Folketinget ønsker at mørklægge væsentlige dele af lovgivningsarbejdet. Ønsker at holde flere og flere processer hemmelige for offentligheden. 
 
Siden en ny offentlighedslov blev vedtaget i 2013, er det væltet ind med kritik mod de partier, der vedtog loven. Demonstrationer, 190.000 underskrifter mod loven samt sønderlemmende kritik fra de medier, der bliver forment adgang til aktindsigter. Loven blev hurtigt benævnt 'Mørklægningsloven', fordi den af mange betragtes som et tilbageskridt, når det handler om borgernes mulighed for at følge med i lovgivningsarbejdet, følge med i arbejdet i politikernes og embedsmændenes maskinrum.  
 
Især en paragraf er faldet kritikerne for brystet, paragraf 24, der handler om ministerbetjening. Paragraffen sørger for, at mange dokumenter i det lovforberedende arbejde mellem ministre og embedsmænd kan fritages for aktindsigt. Det har ifølge Ombudsmanden ført til mindre åbenhed i den offentlige forvaltning siden vedtagelsen i 2013, og det er kritisk for et land, der normalt bryster sig af at være et af de mest åbne og demokratiske lande i verden. I øvrigt en position, der siden vedtagelsen af den nuværende lov har været slemt udfordret.
 
Forslaget til den reviderede offentlighedslov løser på ingen måde problemet. Ifølge flere eksperter er mørklægningsprincipperne i embedsmændenes betjening af ministrene bibeholdt, men blot flyttet til en anden paragraf. Nogle, heriblandt tidligere forskningschef på Journalisthøjskolen, Oluf Jørgensen, mener endda, at aktindsigten bliver yderligere indskrænket. 
 
Det nye forslag fra regeringen er skuffende, men ikke overraskende. Det fortsætter en hyklerisk trend, der har været fremherskende ved debatten om offentlighedsloven de seneste år. Hvis politikerne er i opposition, går de ind for langt mere åbenhed, end hvis de sidder i regering. Sidder på magten. Socialdemokratiet var en arg modstander af loven, da den blev fremlagt. Karen Hækkerup kaldte forslaget 'uacceptabelt', fordi det forhindrede, at man i et demokrati kunne se 'magthaverne over skuldrene' og 'afdække skandaler', og Morten Bødskov var også kritisk. Det samme var SF og Radikale – altså lige indtil de indtog regeringskontorerne. Så begyndte Bødskov i sin egenskab af justitsminister at tale om et 'fortroligt rum' mellem politikere og tjenestemænd, og var ikke det mindste bekymrede for manglende åbenhed. 
 
Da SF og Radikale forlod regeringen, blev de igen kritiske og ville lave loven om. Det samme ville Konservative og Liberal Alliance. Søren Pape prædikede åbenhed og mente, at med denne 'lov er vi gået for langt', mens LA's Anders Samuelsen kaldte det en 'skamplet på demokratiet'. Forhandlingerne har været længe undervejs, og resultatet er – som sagt – slemt skuffende. Udgangen bliver, at politikere og embedsmænd fjerner sig længerere og længere væk fra de borgere, de skal betjene. Åbenhed og gennemsigtighed taber til magtens arrogance. Og det er skidt.
 
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Olav Skaaning Andersen (f. 1965), er journalist, debattør og direktør på forlaget Momenta. Cand.mag i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Prisbelønnet undersøgende journalist og dokumentarist. Tidligere chefredaktør på BT og chef for Sporten, Deadline og P1’s Orientering på DR. Født og opvokset på en gård nær Vejle. Olav har hang til debat og ord om alt fra politisk håndværk/dobbeltmoral og mediekritik over grænseoverskridende kriminalitet og korrupte magtmennesker til daglig værdikamp, hverdagens små udfordringer og sammenhængskraften i vores lille land.
Seneste blogs
Af Morten Løkkegaard
15.01.19, 22:26
Forventeligt drama i London. Massivt nej til Brexit-aftalen. Men er alt håb så ude nu? Læs mere
Af Martin Ågerup
15.01.19, 21:06
Det gode ved regionerne skal bevares, og det dårlige skal erstattes af noget bedre Læs mere
Af Harun Demirtas
14.01.19, 18:25
Sygeplejen bygger ikke på mistillid og mistænkeliggørelse af menneskers sygdom. Det må Skive Kommune og Kristian Jensen forstå Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
13.01.19, 19:04
DR's søndagsdrama 'Bedrag' går fokuseret til værks. Og det er godt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.01.19, 16:55
Og vi fortsætter med at underlægge os internationale organer, der intet demokratisk har ved sig. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.01.19, 07:30
Landets førende analytikere misforstår det konservative opgør med årtiers socialdemokratiske og liberale udlændingepolitik. Læs mere
Af Rune Lund
12.01.19, 14:25
Så kan topdirektørerne holde fri resten af året! De har nemlig i løbet af årets 12 første dage tjent det samme, som en almindelig arbejder tjener på et helt år. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
12.01.19, 13:37
Der er brug for mere lukkelov. Ikke mindre – som regeringen foreslår. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
11.01.19, 14:09
Giv kommunerne mere ansvar, og brug privathospitalerne meget mere. Læs mere
Af Gitte Seeberg
11.01.19, 13:27
Rettigheder og pligter skal følges ad. Det er i hvert fald den parole, vi altid får tudet ørene fulde af, når politikere fra begge sider begrunder initiativer, der på den ene eller anden måde stiller krav til befolkningsgrupper og borgere. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her