Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Drop censuren. Lad malerierne hænge, de fortæller vores historie

Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide.
Politisk korrekthed antager mange former. Her i december er det gået ud over et maleri på et museum i New York fra 1938. En kvinde foranstaltede en underskriftsindsamling mod værket 'Thérése drømmer' på Metropolitan Museum. Det er malet af den polsk-franske maler Balthus og forestiller naboens datter, Thérése, der sidder på en stol i en positur, som kan betragtes som seksuelt udfordrende.
 
Underskriftsindsamlerne - over 10.000 - vil have maleriet fjernet, men museet har nægtet, fordi det ifølge en talsmand giver mulighed for at reflektere over vores kultur, 'både over fortiden og nutiden', og talsmanden understreger at billedet kan danne grundlag for 'en begavet diskussion'. Det amerikanske initiativ har fået danske feministiske kunstnere til at opfordre til, at kunst fra danske museer skal fjernes. Feministisk Kollektiv Uden Navn (FKUN) siger kollektivt til Berlingske, at der står en masse 'fucked up kunst' på de danske museer, der accepterer fremvisningen af sexisme, homofobi og racisme. 
 
Der findes givetvis en del kunst i verden, som i 2017 kan opfattes som krænkende og provokatorisk. Det klares bare ikke med censur, og holdningen er udtryk for en farlig tendens, der kan få den konsekvens, at tidligere tiders kunst - og dermed historiske kilder - pakkes væk og ikke længere må vises offentligt på museer eller andre steder. En lignende tendens ser vi, når det handler om historiske monumenter. I flere amerikanske stater har de lokale myndigheder fjernet statuer af krigshelte, der repræsenterede den tabende part, sydstaterne, i den amerikanske borgerkrig. En af dem er en statue af generel Robert E. Lee. Han anses som en krigshelt af mange, men det er også en kendsgerning, at han ejede slaver. Det gjorde mange i sydstaterne, og det var faktisk det - kampen for eller imod slaveriet - der var et af stridspunkterne i den amerikanske borgerkrig. 
 
Som bekendt vandt nordstaterne, og slaveriet blev afskaffet. Sejrherrerne skriver historien, men det betyder ikke, at tabernes historie - de utilpassede og politisk ukorrekte - skal gemmes væk. Deres historie er en del af helheden og skal være genstand for debat og diskussion. Man skal være varsom med at ændre på historien, fordi vi i dag ser på tingene med mere moderne briller. Vores holdninger har ændret sig, men vi skal ikke samtidig ændre de historiske og kunstneriske værker, der er kilder til forståelsen af fortiden. 
 
For nogle år siden gik det ud over den svenske forfatter Astrid Lindgren, der har givet os Emil fra Lønneberg, Brødrene Løvehjerte, Alle vi børn i Bulderby og - måske den mest berømte - Pippi Langstrømpe.
SVT, Sveriges pendant til DR, mente ikke, det var betimeligt, at Pippi i tv-udgaven sagde 'Negerkonge' om sin far, så det ord er klippet ud af de nyrestaurerede afsnit. Jeg mener, det er en fejl. Det siger noget om den tids verdensopfattelse, at Astrid Lindgren brugte ordet negerkonge, og at hun fremstillede kinesere på en måde, vi i dag finder krænkende. Astrid Lindgren skrev Pippi i 1945, og det er således et kunstværk med 72 år på bagen. Et eventyr, men også et produkt af sin tid. Astrid Lindgren sagde 25 år senere i et interview, at hun ikke ville have gjort Pippis far til negerkonge, hvis hun havde skrevet fortællingen i 1970. Hun afviser, at hverken Pippi eller hende selv er racister. 'Men tiderne ændrer sig, og i dag ville jeg ikke have gjort ham til negerkonge. Han ville nok have været kaptajn eller pirat', sagde Lindgren.  
 
Den udtalelse rammer hele debatten ind. Pippi Langstrømpe, maleriet på Metropolitan Museum i New York eller ældre kunstværker på danske museer, vi i dag kan opfatte som umoderne og politisk ukorrekte, er muligvis krænkende. Men de er også kunst og vigtige begivenheder, der gør stor gavn som historiske dokumenter, vi ikke partout skal fjerne. Vi skal ikke censurere, men bruge værkerne som oplæg til debat og diskussion om det liv, vi har levet. Og fremover skal leve.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Olav Skaaning Andersen (f. 1965), er journalist, debattør og direktør på forlaget Momenta. Cand.mag i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Prisbelønnet undersøgende journalist og dokumentarist. Tidligere chefredaktør på BT og chef for Sporten, Deadline og P1’s Orientering på DR. Født og opvokset på en gård nær Vejle. Olav har hang til debat og ord om alt fra politisk håndværk/dobbeltmoral og mediekritik over grænseoverskridende kriminalitet og korrupte magtmennesker til daglig værdikamp, hverdagens små udfordringer og sammenhængskraften i vores lille land.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
23.02.19, 14:20
Ironisk nok bliver Riskær manden, der tvinger danske politikere til at gøre status over 40 års “selvstændighed.” Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
22.02.19, 20:24
Fire af fem efterkommere er uintegrerede. Mindst. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
22.02.19, 16:32
Når justitsministeren ikke er villig til at beskytte befolkningen, så burde han gå. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.02.19, 14:00
Partiet mener tilsyneladende, at Danmark er et stykke hvidt papir, en blank tavle, et hotel, som alle kan tjekke ud og ind på. Læs mere
Af Anna Thygesen
22.02.19, 11:12
Skal vi ikke bare lade være med at overdrive omfanget af alle de penge, vi kan tjene på det her cykelløb. Det lyder både dumt og naivt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.02.19, 08:48
Ja, fordi kaos er vejen frem. Læs mere
Af Louis Jacobsen
21.02.19, 15:16
Vi bør alle bakke op om Helga Mathiassen. Læs mere
Af Jan E Jørgensen
21.02.19, 14:41
Lad os give ordet til Pet Shop Boys og Barack Obama. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.19, 10:31
Skraldespandsmodellen er et af nyere tids værste eksperimenter, hvor man gambler med skrøbelige mennesker i et kollektivt narrespil, som udspiller sig helt ind i hjertet af Folketinget. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her