Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Drop censuren. Lad malerierne hænge, de fortæller vores historie

Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide.
Politisk korrekthed antager mange former. Her i december er det gået ud over et maleri på et museum i New York fra 1938. En kvinde foranstaltede en underskriftsindsamling mod værket 'Thérése drømmer' på Metropolitan Museum. Det er malet af den polsk-franske maler Balthus og forestiller naboens datter, Thérése, der sidder på en stol i en positur, som kan betragtes som seksuelt udfordrende.
 
Underskriftsindsamlerne - over 10.000 - vil have maleriet fjernet, men museet har nægtet, fordi det ifølge en talsmand giver mulighed for at reflektere over vores kultur, 'både over fortiden og nutiden', og talsmanden understreger at billedet kan danne grundlag for 'en begavet diskussion'. Det amerikanske initiativ har fået danske feministiske kunstnere til at opfordre til, at kunst fra danske museer skal fjernes. Feministisk Kollektiv Uden Navn (FKUN) siger kollektivt til Berlingske, at der står en masse 'fucked up kunst' på de danske museer, der accepterer fremvisningen af sexisme, homofobi og racisme. 
 
Der findes givetvis en del kunst i verden, som i 2017 kan opfattes som krænkende og provokatorisk. Det klares bare ikke med censur, og holdningen er udtryk for en farlig tendens, der kan få den konsekvens, at tidligere tiders kunst - og dermed historiske kilder - pakkes væk og ikke længere må vises offentligt på museer eller andre steder. En lignende tendens ser vi, når det handler om historiske monumenter. I flere amerikanske stater har de lokale myndigheder fjernet statuer af krigshelte, der repræsenterede den tabende part, sydstaterne, i den amerikanske borgerkrig. En af dem er en statue af generel Robert E. Lee. Han anses som en krigshelt af mange, men det er også en kendsgerning, at han ejede slaver. Det gjorde mange i sydstaterne, og det var faktisk det - kampen for eller imod slaveriet - der var et af stridspunkterne i den amerikanske borgerkrig. 
 
Som bekendt vandt nordstaterne, og slaveriet blev afskaffet. Sejrherrerne skriver historien, men det betyder ikke, at tabernes historie - de utilpassede og politisk ukorrekte - skal gemmes væk. Deres historie er en del af helheden og skal være genstand for debat og diskussion. Man skal være varsom med at ændre på historien, fordi vi i dag ser på tingene med mere moderne briller. Vores holdninger har ændret sig, men vi skal ikke samtidig ændre de historiske og kunstneriske værker, der er kilder til forståelsen af fortiden. 
 
For nogle år siden gik det ud over den svenske forfatter Astrid Lindgren, der har givet os Emil fra Lønneberg, Brødrene Løvehjerte, Alle vi børn i Bulderby og - måske den mest berømte - Pippi Langstrømpe.
SVT, Sveriges pendant til DR, mente ikke, det var betimeligt, at Pippi i tv-udgaven sagde 'Negerkonge' om sin far, så det ord er klippet ud af de nyrestaurerede afsnit. Jeg mener, det er en fejl. Det siger noget om den tids verdensopfattelse, at Astrid Lindgren brugte ordet negerkonge, og at hun fremstillede kinesere på en måde, vi i dag finder krænkende. Astrid Lindgren skrev Pippi i 1945, og det er således et kunstværk med 72 år på bagen. Et eventyr, men også et produkt af sin tid. Astrid Lindgren sagde 25 år senere i et interview, at hun ikke ville have gjort Pippis far til negerkonge, hvis hun havde skrevet fortællingen i 1970. Hun afviser, at hverken Pippi eller hende selv er racister. 'Men tiderne ændrer sig, og i dag ville jeg ikke have gjort ham til negerkonge. Han ville nok have været kaptajn eller pirat', sagde Lindgren.  
 
Den udtalelse rammer hele debatten ind. Pippi Langstrømpe, maleriet på Metropolitan Museum i New York eller ældre kunstværker på danske museer, vi i dag kan opfatte som umoderne og politisk ukorrekte, er muligvis krænkende. Men de er også kunst og vigtige begivenheder, der gør stor gavn som historiske dokumenter, vi ikke partout skal fjerne. Vi skal ikke censurere, men bruge værkerne som oplæg til debat og diskussion om det liv, vi har levet. Og fremover skal leve.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Olav Skaaning Andersen (f. 1965), er journalist, debattør og direktør på forlaget Momenta. Cand.mag i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Prisbelønnet undersøgende journalist og dokumentarist. Tidligere chefredaktør på BT og chef for Sporten, Deadline og P1’s Orientering på DR. Født og opvokset på en gård nær Vejle. Olav har hang til debat og ord om alt fra politisk håndværk/dobbeltmoral og mediekritik over grænseoverskridende kriminalitet og korrupte magtmennesker til daglig værdikamp, hverdagens små udfordringer og sammenhængskraften i vores lille land.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
18.09.18, 19:47
Grænser er tegnet om på ny hele vejen gennem historien. Det vil også ske i USA en dag. Læs mere
Af Anders Vistisen
18.09.18, 16:44
Dansk erhvervsliv med Dansk Industri i spidsen vil have flere udlændinge til Danmark. Men det tager ikke selv ansvar for samfundsudviklingen og jamrer konstant. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
18.09.18, 15:31
Hvorfor lukker politikerne kulturelle tv- og radiokanaler, der er klassisk public service? Det giver ikke mening. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
18.09.18, 09:52
121 forskellige grupperinger, i 66 forskellige lande. Truslen er global, de fleste ofre er dog muslimer. Denne form for terrorisme har kun været voksende, også i Vesten, og intet peger på, at den har toppet. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.09.18, 22:50
Men hvordan kan danske politikere navigere rundt i indblanding fra kinesere, amerikanere og russere? Det kan de naturligvis ikke. Og der er projekter i gang i Grønland, som faktisk er langt mere bekymrende. Men af uvisse årsager er det umuligt at få danskere til at forstå Kinas interesser i Grønland. Dette selv om det vil påvirke den danske stat på mange måder. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
17.09.18, 22:27
Var Venstre-politikeren en ægte frihedselsker, ville han forsvare Danmarks frihed og sin egen frihed til at sige sin mening. Han gør ingen af delene. Læs mere
Af Mikael Jalving
15.09.18, 07:35
Den ideologiske globalisering er for nedadgående og findes efterhånden kun i EU, blandt svenske journalister og skønlitterære forfattere. Læs mere
Af Nauja Lynge
14.09.18, 10:34
De bruges som usmagelig valgflæsk på bekostning af de unge. Læs mere
Af Jens Kindberg
13.09.18, 22:22
Den europæiske generationskontrakt er vigtig for fremtidens Danmark. Læs mere
Af Gitte Seeberg
13.09.18, 21:32
Respekt for den nye politiske fokus på de forsømte erhvervsuddannelser, men spørgsmålet er, om den ikke kommer en postgang for sent. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her