Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi tillader, at parallelsamfund udvikler sig

Det er betænkeligt, at fædregrupper og imamer - under politiets radar - kan overtale kriminelle bander til en 'våbenhvile'.
Der er valg på tirsdag, og det smitter af på den måde, man taler om mange ting. Også bandekrigen i København. En krig, hvor der nu tilsyneladende er våbenhvile. Overborgmester Frank Jensen skyder skylden for skyderierne på justitsministeren, den konservative Søren Pape, og understreger, at da han - Frank Jensen - selv var justitsminister, fik han løst en svær rockerkonflikt. Pape mener fra sin stol, at Frank Jensen bærer en væsentlig del af ansvaret, og at overborgmesterens beskyldninger er udtryk for politisk drilleri i en valgkamp. Iøvrigt mener han, at politi, myndigheder og efterretningsvæsen gør, hvad de kan for at få styr på sagerne. Politiet har de seneste måneder fået flystøtte fra forsvaret, øget patruljeringen og indsat mobile politistationer. Samtidig afprøver regeringen, om man kan opløse en af banderne, LTF, ved lov. Der er med andre ord pres på, men lige nu ser det ud til, at det hverken er politikere eller politi, der har sat en foreløbig stopper for bandekrigen. Det er derimod en lille gruppe af fædre på Nørrebro, der står bag det foreløbige stop for vold, drab og hyppige skyderier. Det er godt, men det er også kontroversielt. 
 
Det er svært at være uenig i, at det er godt, skyderierne er indstillet. Og at fædregrupperne gør noget og er deres ansvar bevidst. At de har gjort deres indflydelse gældende og satset meget på at få stoppet de blodsudgydelser, der truer helt almindelige mennesker i store kvarterer i København. På den anden side kan man - med rette - stille spørgsmålstegn ved det smarte og betimelige i, at en gruppe fædre og repræsentanter for islamisk Trossamfund skal kunne indgå aftaler med dybt kriminelle grupper. Der er helt konkret tale om, at man laver aftaler med hærdede forbryderbander, der er involveret i drab, drabsforsøg, vold og anden kriminalitet for millioner af kroner. Det minder grangiveligt om de aftaler om våbenhvile, der blev forhandlet mellem mafiagrupper i Chicago og New York i sidste århundrede. En våbenhvile, der ikke er initieret eller godkendt af politiet eller andre myndigheder, og som ikke handler om, at de skyldige skal anholdes, sigtes, tiltales, straffes og fængsles. Men en våbenhvile, der skaber ro i offentligheden, så banderne kan fortsætte deres indbringende kriminalitet. Især salg af hash.
 
Det er forståeligt, at fædregrupper og imamer - ligesom os andre - vil have stoppet bandekrigen. Men det er skræmmende, at de samme imamer og fædregrupper - helt under politiets radar - kan overtale kriminelle bander til en våbenhvile. Aftalen bekræfter de stadigt stigende bekymringer om eksistensen af parallelsamfund i muslimsk-dominerede områder, som længe har floreret, og som blev yderligere dokumenteret i TV2-programmets 'Moskeerne bag sløret'. Her kunne man med egne øje se, hvordan imamer eksempelvis opfordrede muslimske kvinder til at lade være med at anmelde kriminelle forhold til politiet og i stedet lade religiøse råd håndtere lovovertrædelserne. Det er betænkeligt - og en uskik - hvis imamer skal løse problemer, som i et demokratisk retssamfund skal løses af politi og domstole. På den måde fjerner en stor gruppe indvandrere sig fra de institutioner, der udgør kernen i det danske samfund. Vi bevæger os på usikker grund, hvis vi fremover skal forlade os på mere eller mindre tilfældige aftaler mellem fædregrupper. Så tillader vi, at et parallelsamfund med egne love og rettergang udvikler sig. Det kan vi ikke acceptere.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Olav Skaaning Andersen (f. 1965), er journalist, debattør og direktør på forlaget Momenta. Cand.mag i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Prisbelønnet undersøgende journalist og dokumentarist. Tidligere chefredaktør på BT og chef for Sporten, Deadline og P1’s Orientering på DR. Født og opvokset på en gård nær Vejle. Olav har hang til debat og ord om alt fra politisk håndværk/dobbeltmoral og mediekritik over grænseoverskridende kriminalitet og korrupte magtmennesker til daglig værdikamp, hverdagens små udfordringer og sammenhængskraften i vores lille land.
Seneste blogs
Af Rune Lund
19.09.18, 08:45
Danske Bank har spillet hasard med stabiliteten og tilliden til den hele den finansielle sektor i Danmark. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.09.18, 19:47
Grænser er tegnet om på ny hele vejen gennem historien. Det vil også ske i USA en dag. Læs mere
Af Anders Vistisen
18.09.18, 16:44
Dansk erhvervsliv med Dansk Industri i spidsen vil have flere udlændinge til Danmark. Men det tager ikke selv ansvar for samfundsudviklingen og jamrer konstant. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
18.09.18, 15:31
Hvorfor lukker politikerne kulturelle tv- og radiokanaler, der er klassisk public service? Det giver ikke mening. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
18.09.18, 09:52
121 forskellige grupperinger, i 66 forskellige lande. Truslen er global, de fleste ofre er dog muslimer. Denne form for terrorisme har kun været voksende, også i Vesten, og intet peger på, at den har toppet. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.09.18, 22:50
Men hvordan kan danske politikere navigere rundt i indblanding fra kinesere, amerikanere og russere? Det kan de naturligvis ikke. Og der er projekter i gang i Grønland, som faktisk er langt mere bekymrende. Men af uvisse årsager er det umuligt at få danskere til at forstå Kinas interesser i Grønland. Dette selv om det vil påvirke den danske stat på mange måder. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
17.09.18, 22:27
Var Venstre-politikeren en ægte frihedselsker, ville han forsvare Danmarks frihed og sin egen frihed til at sige sin mening. Han gør ingen af delene. Læs mere
Af Mikael Jalving
15.09.18, 07:35
Den ideologiske globalisering er for nedadgående og findes efterhånden kun i EU, blandt svenske journalister og skønlitterære forfattere. Læs mere
Af Nauja Lynge
14.09.18, 10:34
De bruges som usmagelig valgflæsk på bekostning af de unge. Læs mere
Af Jens Kindberg
13.09.18, 22:22
Den europæiske generationskontrakt er vigtig for fremtidens Danmark. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her