Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvor lang er en armslængde?

Politikerne skal sætte rammerne for DR. Ikke blande sig i programmerne.

Bestyrtelsen var til at tage og føle på, da DFs Søren Espersen for nylig gik i kødet på DR. Tidligere har det handlet om dramaserierne 'Borgen', 'Krøniken' og '1864'. Denne gang var det om 'Historien om Danmark', en dokumentarserie, som Espersen og andre borgerlige debattører mente, var kørt af sporet. Sol og vind var ikke fordelt lige. For mange Jens Otte Krag'er og for få Kaj Munk'er. For mange gamle udgaver af Politiken og for få af Berlingske Tidende. Dansk Folkeparti gik så langt som til at foreslå, at det kritiserede afsnit skulle slettes, og at man iøvrigt skulle beskære DR med 25%. Det sidste er en gentagelse af tidligere trusler, og noget tyder på, at DF og et borgerligt flertal i Folketinget får held til at beskære DR, når næste medieforlig skal indgås.

 
Man kan egentlig undre sig over, at hver gang politikerne åbenlyst bruger deres magt og indflydelse, vækker det opsigt. Sandheden er, at politikerne altid har afprøvet grænserne for det såkaldte 'armslængdeprincip', der handler om, at de ikke skal blande sig i konkrete programmer, men blot lægge rammerne for DR. Når alle danskere bliver afkrævet licens og institutionen fylder så meget i mediebilledet, som tilfældet er, behandler politikerne DR som deres private ejendom. Danmarks Radio bliver en kulturel kampplads, hvor der uddeles hårde træfninger, og hvor grænserne prøves af. 
 
Det kan utallige DR-chefer skrive under på. Erhard Jakobsen fra Centrum-Demokraterne var for år tilbage kendt for at gå meget konkret til værks i sin kritik, både overfor programmer og enkeltpersoner. Formålet var nok at få afsat daværende B&U-chef Mogens Vemmer. Særlig følsomt er - som i det seneste tilfælde med 'Historien om Danmark' - fortællinger om besættelsestiden. Det er et betændt område, og man skal belægge sine ord og vælge sine kilder. Doku-dramaserien 'Jane Horney' fra 1985 - om modstandsbevægelsens likvidering af den svenske kvinde Jane Horney under besættelsen - var tæt på at koste den ansvarlige chef, Werner Svendsen, stillingen, fordi det antydedes, at likvideringen kunne være en fejl. Hvilket bragte modstandsfolk, historikere og politikere i harnisk. 
 
Nyhedsformidlingen har altid haft en en speciel bevågenhed. Den tidligere chef for TV Avisen, Lasse Jensen, skriver i sine nys udgivne erindringer, at han følte sig presset til at give daværende V-økonomiminister Anders Andersen taletid i TV Avisen. Tidligere DR-nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen har fortalt, hvordan Venstres daværende politiske ordfører Jens Rohde var særdeles aggressiv, og i sms'er 'truede med, at det ville kunne koste DR noget i medieforhandlingerne'. Rohde nægter, at han har kædet tingene sammen, men det er åbenlyst, at det netop er det, Dansk Folkeparti har gang i nu. Og her går de for langt.
 
Politikere skal ikke have mundkurv på og har selvfølgelig lov til at have en mening om de enkelte programmer. Som alle borgere i Danmark. Men den frihed kan ikke strækkes til, at politikere kan forlange chefer eller medarbejdere fyret, at de kan kræve bestemte programmer ændret eller slettet eller kræve sig selv på skærmen. Eller true med at beskære licensen, hvis der er et program - eller flere - de er utilfredse med. Gør man det, piller man ved den helt fundamentale magtdeling mellem DR og politikerne. Politikerne skal ikke detailstyre, men derimod sikre uafhængighed og redaktionel frihed. Selvfølgelig er politikerne i deres fulde ret til at beskære DR. Men det skal ske ud fra en seriøs, overordnet og langsigtet betragtning. Ikke ud fra hvad mere eller mindre tilfældige og opmærksomhedssøgende politikere pludselig finder på.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Olav Skaaning Andersen (f. 1965), er journalist, debattør og direktør på forlaget Momenta. Cand.mag i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Prisbelønnet undersøgende journalist og dokumentarist. Tidligere chefredaktør på BT og chef for Sporten, Deadline og P1’s Orientering på DR. Født og opvokset på en gård nær Vejle. Olav har hang til debat og ord om alt fra politisk håndværk/dobbeltmoral og mediekritik over grænseoverskridende kriminalitet og korrupte magtmennesker til daglig værdikamp, hverdagens små udfordringer og sammenhængskraften i vores lille land.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
23.07.19, 17:08
Det må man håbe for briternes og vores skyld. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
20.07.19, 18:56
Jeg trækker mig fra den offentlige debat. Voldsmanden vinder. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.07.19, 01:42
Grønlandske familier fik hjælp fra danske frivillige, da flodbølgen ramte.  Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.07.19, 12:24
Integrationsministeren skal have ros for at stå fast. Jeg udtrykker et lønligt håb om, at ministeren i fremtiden holder fast i, at han ikke udtaler sig om fakta, han ikke kender, og konsekvenser, han ikke har gennemtænkt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.07.19, 16:09
Det midlertidigt besatte område er heldigvis en lise for sjælen. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.07.19, 21:38
Under 1 af 10 muslimske indvandrere bliver integreret. Læs mere
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere