Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvor lang er en armslængde?

Politikerne skal sætte rammerne for DR. Ikke blande sig i programmerne.

Bestyrtelsen var til at tage og føle på, da DFs Søren Espersen for nylig gik i kødet på DR. Tidligere har det handlet om dramaserierne 'Borgen', 'Krøniken' og '1864'. Denne gang var det om 'Historien om Danmark', en dokumentarserie, som Espersen og andre borgerlige debattører mente, var kørt af sporet. Sol og vind var ikke fordelt lige. For mange Jens Otte Krag'er og for få Kaj Munk'er. For mange gamle udgaver af Politiken og for få af Berlingske Tidende. Dansk Folkeparti gik så langt som til at foreslå, at det kritiserede afsnit skulle slettes, og at man iøvrigt skulle beskære DR med 25%. Det sidste er en gentagelse af tidligere trusler, og noget tyder på, at DF og et borgerligt flertal i Folketinget får held til at beskære DR, når næste medieforlig skal indgås.

 
Man kan egentlig undre sig over, at hver gang politikerne åbenlyst bruger deres magt og indflydelse, vækker det opsigt. Sandheden er, at politikerne altid har afprøvet grænserne for det såkaldte 'armslængdeprincip', der handler om, at de ikke skal blande sig i konkrete programmer, men blot lægge rammerne for DR. Når alle danskere bliver afkrævet licens og institutionen fylder så meget i mediebilledet, som tilfældet er, behandler politikerne DR som deres private ejendom. Danmarks Radio bliver en kulturel kampplads, hvor der uddeles hårde træfninger, og hvor grænserne prøves af. 
 
Det kan utallige DR-chefer skrive under på. Erhard Jakobsen fra Centrum-Demokraterne var for år tilbage kendt for at gå meget konkret til værks i sin kritik, både overfor programmer og enkeltpersoner. Formålet var nok at få afsat daværende B&U-chef Mogens Vemmer. Særlig følsomt er - som i det seneste tilfælde med 'Historien om Danmark' - fortællinger om besættelsestiden. Det er et betændt område, og man skal belægge sine ord og vælge sine kilder. Doku-dramaserien 'Jane Horney' fra 1985 - om modstandsbevægelsens likvidering af den svenske kvinde Jane Horney under besættelsen - var tæt på at koste den ansvarlige chef, Werner Svendsen, stillingen, fordi det antydedes, at likvideringen kunne være en fejl. Hvilket bragte modstandsfolk, historikere og politikere i harnisk. 
 
Nyhedsformidlingen har altid haft en en speciel bevågenhed. Den tidligere chef for TV Avisen, Lasse Jensen, skriver i sine nys udgivne erindringer, at han følte sig presset til at give daværende V-økonomiminister Anders Andersen taletid i TV Avisen. Tidligere DR-nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen har fortalt, hvordan Venstres daværende politiske ordfører Jens Rohde var særdeles aggressiv, og i sms'er 'truede med, at det ville kunne koste DR noget i medieforhandlingerne'. Rohde nægter, at han har kædet tingene sammen, men det er åbenlyst, at det netop er det, Dansk Folkeparti har gang i nu. Og her går de for langt.
 
Politikere skal ikke have mundkurv på og har selvfølgelig lov til at have en mening om de enkelte programmer. Som alle borgere i Danmark. Men den frihed kan ikke strækkes til, at politikere kan forlange chefer eller medarbejdere fyret, at de kan kræve bestemte programmer ændret eller slettet eller kræve sig selv på skærmen. Eller true med at beskære licensen, hvis der er et program - eller flere - de er utilfredse med. Gør man det, piller man ved den helt fundamentale magtdeling mellem DR og politikerne. Politikerne skal ikke detailstyre, men derimod sikre uafhængighed og redaktionel frihed. Selvfølgelig er politikerne i deres fulde ret til at beskære DR. Men det skal ske ud fra en seriøs, overordnet og langsigtet betragtning. Ikke ud fra hvad mere eller mindre tilfældige og opmærksomhedssøgende politikere pludselig finder på.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Olav Skaaning Andersen (f. 1965), er journalist, debattør og direktør på forlaget Momenta. Cand.mag i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Prisbelønnet undersøgende journalist og dokumentarist. Tidligere chefredaktør på BT og chef for Sporten, Deadline og P1’s Orientering på DR. Født og opvokset på en gård nær Vejle. Olav har hang til debat og ord om alt fra politisk håndværk/dobbeltmoral og mediekritik over grænseoverskridende kriminalitet og korrupte magtmennesker til daglig værdikamp, hverdagens små udfordringer og sammenhængskraften i vores lille land.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
18.02.18, 12:34
Storbritannien er en nation med fødselsveer. Pludselig diskuteres der politisk indhold i stedet for positioner, markeringer og taktiske krumspring. Læs mere
Af Signe Munk
16.02.18, 08:39
Kald dog en spade for en spade. Læs mere
Af Mikael Jalving
15.02.18, 14:08
Når du træder ind i en af disse endnu eksisterende katedraler, er det som at træde ind i en tidskapsel og mærke, hvor meget du har misset i mellemtiden. Læs mere
Af Jens Kindberg
15.02.18, 08:03
Alternativet er, at velfærdssamfundet smuldrer. Læs mere
Af
14.02.18, 21:58
Jeg har bare så stor respekt for prins Henrik. Han var sjov, sød, klog og vidende. Måske for klog til os her i Danmark. Læs mere
Af Anna Thygesen
14.02.18, 09:30
Skal vi ikke være enige om at sætte en stopper for det der ”modighedsporno” og nøjes med at bruge udtrykket modig, når der virkelig er grund til det? Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
13.02.18, 11:42
De danske politikere der ikke stemmer for burka-forbuddet, vil komme til at sidde med dårlig samvittighed, hvis det næste terrorangreb bliver begået af en terrorist forklædt i niqab / burka. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
13.02.18, 10:05
Har den danske kvindesag så travlt med at kæmpe for retten til at gå med burka, at kvindesagsforkæmperne glemmer kampen for de etniske kvinder, der henvises til Vollsmoses baglokaler? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.02.18, 17:13
Det danske folk har været et folk i mindst 1.500 år. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her