Hvert syvende grønlandske barn fjernes fra danske hjem. Det kan kun bero på diskrimination
Ny undersøgelse skal finde ud af, hvorfor grønlandsk fødte børn oftere er anbragt uden for hjemmet end børn med ikke-grønlandks baggrund.
På finansloven for 2021 er der afsat penge til at undersøge anbringelsesprocessen og den efterfølgende trivsel hos børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark.
Baggrunden for undersøgelsen er, at børn, der er bosiddende i Danmark, men født i Grønland, eller hvis forældre er født i Grønland, oftere er anbragt uden for hjemmet end børn med ikke-grønlandsk baggrund.
Således viser et notat udarbejdet for Grønlandsudvalget af det daværende Social- og Indenrigsministerium, at 7 pct. af børn, som selv er født i Grønland, og 5 pct. af børn med mindst én forælder, der er født i Grønland, er anbragt uden for hjemmet, mod 1 pct. af andre børn i Danmark.
Grønlændere diskrimineres til trods for dansk statsborgerskab.
Det er simpelthen ikke i orden. At omkring hvert syvende barn i Danmark af grønlandsk herkomst kan være anbragt, kan kun bero på diskrimination. Hvorfor skulle man ellers anbringe børn med dansk statsborgerskab, og som taler et officielt sprog i rigsfællesskabet og i øvrigt opfylder et hvert krav for medborgerskab?
Ifølge rapporten ”ligebehandling af grønlændere i Danmark” er det vanskeligt for grønlændere at komme ind i kampen.
VIVE skal undersøge trivsel og familiebaggrund for grønlandske børn, der anbringes uden for hjemmet. Undersøgelsen skal også afdække, hvordan anbringelsessager med grønlandske familier behandles i udvalgte kommuner, og i hvilken grad der er opmærksomhed omkring børnenes sprog og kultur i sagsbehandlingen og i anbringelsen.
Grønlændere diskrimineres til trods for dansk statsborgerskab.
