<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg forstår godt grønlændernes trang til at blive fri fra Danmark og danskerne

Selvstændighed for Grønland er dagdrømmeri ifølge tidligere formand for selvstyrekommission, men måske skal vi se nærmere på, hvorfor disse dagdrømmerier fortsat sætter dagsordenen.

Selvfølgelig er der sket meget i Grønland siden kolonitiden og den tid, der fulgte efter. Men slet ikke nok.

Dagdrømmerier og vrede mod Danmark kommer ikke ud af ingenting. Først og fremmest bærer Danmark et medansvar for den voldsomme udvikling, som til dels skete hen over hovedet på lokalbefolkningen. Meget er ændret siden da, og nulevende skal da heller ikke hæfte for forfædres fejl og mangler.

Men man hører stadig om danskere, som knap nok er steget af Danmarksflyveren, før de præsenterer en løsning på alle Grønlands problemer. Nogle af dem stimler efterfølgende sammen i danskerkolonier, hvor de godt nok lovpriser den grønlandske natur. Men i deres idylliserede billeder fra Grønland, som ivrigt postes på sociale medier, er der ofte underliggende kommentarer, som kan tolkes som om man taler hen over hovedet på de lokale. Ikke af ond vilje, men der er en grund til at modviljen efter så mange år fortsat er brændstof for vrede og dagdrømmerier om selvstændighed.

Den tidligere formand for selvstyrekommissionen og nyudnævnte æresdoktor, Janus Janussen, forstår ikke, hvad der driver denne løsrivelsestrang. Hidtil har jeg heller ikke forstået det, for det synes så åbenlyst, hvilke farer, der lurer ved løsrivelse. Ligesom det er åbenlyst, at Grønland ikke kan klare sig økonomisk. Men jeg tror, man skal prøve at forstå, hvis man vitterligt ønsker at ændre på vrede og dagdrømmeri.

I dag har vi så læst om danske håndværkere, som opfører sig som koloniherrer. Meget uheldigt og yderst skadeligt for forholdet mellem Danmark og Grønland. Så er der hele debatten om tilkaldt arbejdskraft, som der helt sikkert er behov for. Pladserne kan i øjeblikket ikke udfyldes af grønlandsk arbejdskraft, men man bør prøve at forstå frustrationerne bag det hele.

Når nogle grønlændere skal vente på bolig i Nuuk det meste af livet, mens tilkaldte får tildelt bolig (som ovenikøbet står tomme halvdelen af året), så kradser det i fugerne. Senest hører man så også, at danske sygeplejersker holder på normeringerne, hvor ufaglært arbejdskraft sagtens kunne udfylde noget af det med madlavning og klargørelse af senge osv. Igen er det ikke de tilkaldtes skyld, men hele det her set-up, som man skal prøve at se ud fra lokalbefolkningens øjne.

Det virker på mig helt vanvittigt, at mine landsmænd hellere vil blive et amerikansk territorium, en kinesisk vasalstat eller bare vente på, at Putin optrapper på sin arktiske del. Men en sådan vrede og frustration opstår altså ikke ud af ingenting.

Der er mange danskere i Grønland, som udfylder vigtige roller og gør alt for at integrere sig. Men der findes også en del, som taler hen over befolkningen og modtager privilegier, som er meget langt fra den almindelige befolkning, som kæmper med at finde bolig og få et job. Ud fra en dansk synsvinkel kan grønlændere virke ikke jobparate. Blandt andet ser vi, hvordan asiatere må udfylde jobs på fiskefabrikker osv. Men nu er vi altså i Grønland. Og så må man jo planlægge job ud fra den betragtning.

Så ja, jeg synes også selvstændighed er dagdrømmeri. Men jeg forstår virkelig godt, hvorfor man så hovedløst ønsker denne løsrivelse fra danskere, som ved bedre og fortsat tror de kan løse alle Grønlands problemer efter et kvarter i Grønland.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt næstformand i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
28.11.21, 09:45
Mennesket er mere og andet end sin seksualitet, men denne erkendelse kniber det med i en seksualiseret tid. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
27.11.21, 11:40
Hvis danske skolebørn bar masker, ville smittetallet falde i Danmark Læs mere
Af Marie Høgh
26.11.21, 17:00
Hold nu op med den automatforargelse over den prøve – hvor værdispørgsmålene tydeligt afslører, hvem man går efter. Læs mere
Af Nauja Lynge
26.11.21, 07:45
Det bør kun indføres igen som sidste udvej. Læs mere
Af Søren Gade
25.11.21, 15:15
Den danske model er bedre for alle parter end mindsteløn. Derfor vil jeg kæmpe for, at Danmark undtages fra direktivet og kan fortsætte med at have et af de bedste arbejdsmarkeder i verden. Læs mere
Af Henrik Dahl
25.11.21, 14:09
Jeg er ude af stand til at se, hvad der skulle være af argumenter imod at beskytte ytrings- og tankefriheden ekstra godt i disse år. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.11.21, 16:28
Frygt ikke kun statsministeren og hendes departementschef. Frygt dig selv, ligesom du frygter havet, søen, isen, skoven eller det forestående danmarksmesterskab i cykelcross. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
24.11.21, 12:00
Man kan kritisere vores statsminister for alt muligt, men i minksagen er der intet at komme efter. Læs mere
Af Nauja Lynge
23.11.21, 22:11
Ingen gider høre på irettesættelser og bortforklaringer længere fra Mette Frederiksen. Læs mere
Af Uffe Elbæk
23.11.21, 12:54
Lige nu er beslutningerne om uddannelser præget af tilfældigheder, særinteresser, manglende indsigt og indføling og ikke mindst et fravær af ambitioner. Læs mere