<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Broberg har brug for mere end penge fra Danmark

Selvstændighedsslæden er ikke køreklar for Grønland. Derfor manipuleres der med præmisserne.

Først piskes der en stemning op. Denne gang fik Pele Broberg skruet for højt op for balladen. For lige meget hvordan han vender og drejer sine racistiske udtalelser, så fremfører han Grønlands politik, indtil selvstyreformanden fyrer ham. Det er langt fra første gang Pele Broberg er ude med undergravende meldinger. Og hvis køreplanen skal overholdes, så er han tvunget til at fortsætte i samme spor.

Når han på trods af den virak, som hans racistiske politik medfører, skruer op, skyldes det angsten for at mindretal skal dømme ham og dem ude ved en afstemning. Dette forkrampede forsøg på at udelukke et mindretal (som er stemmeberettigede) fra en afstemning om selvstændighed handler om frygt. Han er simpelthen hunderæd for at disse stemmer er nok til at slukke hans drømme. For både Pele Broberg og partiet Naleraq er helt klar over, at en stor andel af grønlændere ikke er klar til selvstændighed, hvis levestandarden vil gå væsentligt ned. Og det er lige så sikkert som amen i kirken, at levestandarden vil skrabe bunden i det nuværende set-up. Hvis Grønland løsriver sig fra Danmark, så skal bloktilskuddet udfases over 4 år. Men der skal mere end kendsgerninger til at slå dette parti ud af kurs. For så kan man jo bare manipulere med befolkningen og fremstille en historie, som visker vælgernes bekymringer væk.

I denne video bilder partiet Naleraq befolkningen ind, at Danmark er forpligtet til fortsat at betale bloktilskud efter selvstændighed.

Det er Danmark naturligvis ikke, og det er der bestemt heller ikke opbakning til i den danske befolkning. I hvert fald ikke at dømme ud fra kommentarfelterne på danske og grønlandske medier. Nå, alt det ved Pele Broberg udmærket godt, for manden er jo ikke dum. Fremstillingen af denne meget pædagogiske valgvideo er en del af værktøjskassen. Selvstændighedsslæden er på værksted, og den er så langt fra køreklar.

Det er beskæmmende at en hel nation af danske statsborgere på kryds og tværs af Grønland, Danmark og Færøerne betragter denne manipulation med befolkningen uden at gøre noget som helst. Pele Brobergs værktøjskasse er propfyldt med værktøjer, som er i strid med FN’s menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheders anbefalinger. Dertil består den af urealistiske og stærkt manipulerende beregninger, som ikke har hjemme i et demokrati.

Har vi så hørt det sidste fra Pele Broberg? Det korte svar er- nej. Den slæde kommer ikke op at køre uden manipulation, vrede og racisme.

Grønland kan ikke bygge selvstændighed på tredje sal. Der er kun en vej – og det er ned til fundamentet.

Broberg har brug for mere end penge fra Danmark. Han og partiets politik er afhængig af luftballoner, vrede, manipulation og åbenbart også diskrimination


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt næstformand i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere
Af Harun Demirtas
14.10.21, 14:00
Ingen forældre kommer i paradis for at begå overgreb på et barns kønsorgan – og slet ikke under dybt bekymrende forhold. Stop med det! Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.10.21, 08:18
Helle Thorning-Schmidts nye bog er værd at læse. Den er som at høre hende tale. Og fuld af selverkendelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
14.10.21, 08:15
Det burde være ligetil at boykotte VM i Qatar. Men vi har syltet beslutningen, og nu har fodboldlandsholdet tilmed klaret sig suverænt godt. Læs mere