<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Grønland har ladt Danmark i stikken med et socialt problem, og FN peger fingre

Danmark og Grønland kigger den anden vej, mens de skubber problemet ind under gulvtæppet.

De meget udsatte grønlændere i Danmark udgør en meget lille del af den samlede grønlandske befolkning i Danmark. Desværre kunne disse udsatte lige så godt være selvlysende. Alligevel får det ingen pærer til at blinke, hverken hos den danske eller grønlandske regering.

Kommunale rådgivere i Danmark har svært ved at håndtere de udsatte grønlændere. De beder sjældent om hjælp i tide og affejer enhver form for indgriben i deres skadelige adfærd. Selvfølgelig gør de det. De har vænnet sig til at komme bagest i køen og frygter at udstille sig selv endnu mere ved at tage imod hjælp. Og grønlænderne skiller sig ud fra andre sårbare grupper. Eksempelvis er indvandrere mere pågående og krævende i deres møde med det offentlige. Mens grønlænderne stille og roligt lister ud ad bagdøren eller stiller sig bagerst i køen, hvis der er den mindste optakt til problemer. Alligevel udgør de en stor udfordring for kommunerne, som er forpligtiget til at hjælpe dem med bolig, ydelser osv. Så stor at flere rådgivere indimellem må holde en pause med at hjælpe udsatte grønlændere.

Det er mit indtryk, at udsatte grønlændere ofte ikke får den hjælp, de er berettiget til på grund af kulturelle, sproglige og fordomsfulde forhåndsindtryk. Eller rettere det er mere end en fornemmelse. Det er noget, som Institut for Menneskerettigheder, FN og Europarådets komité om minoriteter har cementeret i tykke rapporter og beder både den danske og grønlandske regering om at forholde sig til.

Det uofficielle grønlandske mindretal i Danmark er blevet en betændt byld for rigsfællesskabet, som truer med at undergrave konstruktionen indefra. For nok drejer det sig kun om få i forhold til de mange, som på papiret klarer sig godt. Der må dog stilles spørgsmålstegn ved, hvor godt den resterende gruppe (som snart udgør en tredjedel af den grønlandske befolkning) klarer sig. Ingen har nogensinde spurgt dem, om de er komfortable med at skulle agere rollemodeller eller bare glide ind og lade som ingenting. Dette selv om FN faktisk kræver det og peger fingre ad Danmark.

Man behøver ikke at være psykolog for at se, hvor usund en spejling dette sejlende socialområde er. Og her peger pilen tilbage på Grønland, som i 43 år har haft ansvaret for det sociale område, men som ikke magter opgaven. Fordi forholdene er så ringe i Grønland, søger mange til Danmark på en engangsbillet. Ulykkelige skæbner, som alene kommer på grund af de højere sociale ydelser, pension, sygehusvæsen osv.

Og selvstyret vender netop det blinde øje til, fordi de godt ved, hvem pilen peger på. Den danske regering stikker hovedet i busken og ser kun op i sporadiske øjeblikke for at imødegå de stadigt stigende krav om indflydelse i Grønland. Danskerne er hunderædde for at blive kaldt for koloniherrer.

En ualmindelig svær knude at løse. Ikke desto mindre er den havnet hos danske kommuner, som har fået en noget nær uløselig opgave, som de er forpligtiget til at påtage sig.

Det er pinligt, at menneskerettighedsorganisationer verden over peger fingre ad os. Og det er en urimelig byrde at presse ned over de resterende grønlændere i Danmark, som må vælge mellem at være rollemodel eller negligere problemet.

Desuden er de pæredanske kernevælgere fløjtende ligeglade med Grønland. Derfor er det kun ridserne i lakken, det handler om. At give køb på de allermest nødvendige krav, som Grønland beder om for at tilfredsstille det øgede pres for selvstændighed. Resten lader man forbløde på et bevidst usmageligt plan. Og så længe mindretallet holder kæft, så forbliver det en sårskorpe, som man kun kradser i og aldrig lader hele. Det er en skændsel for rigsfællesskabet, og det er en smertefuld sovepude, som efterlader en stor del af befolkningen til at sejle i egen sø. Hvor er det uværdigt.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt næstformand i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Seneste blogs
Af Søren Gade
23.09.21, 22:24
Hvis man forbyder fly, vil de fleste formentligt i stedet vælge bilen, hvilket det europæiske vejnet slet ikke er gearet til. Læs mere
Af Isabella Arendt
23.09.21, 22:19
Jeg kan godt forstå, at landbruget føler, at regeringen lyver for dem - og danskerne. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
23.09.21, 18:30
Vi har desværre aldrig kunnet tage os sammen til at få ryddet den kriminelle fristad – nu er det tid. Læs mere
Af Nauja Lynge
23.09.21, 17:34
Selvstændighedsslæden er ikke køreklar for Grønland. Derfor manipuleres der med præmisserne. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.21, 21:00
Grønlands udenrigsminister ønsker stemmeret ud fra etniske skillelinjer, og får en særdeles blid behandling i P1 Morgen. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.09.21, 08:45
Vi har de senere år talt meget om, at mænd taler grimt og nedladende til kvinder. Vi har ikke talt så meget om det modsatte. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
18.09.21, 19:05
Hvornår melder man afbud, og hvornår vælger man at tage afsted til et arrangement med en lille tvivl i maven? Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.09.21, 19:00
Konstant vækst har vist sig at være skadeligt, både for det enkelte menneske og for planeten. Selvfølgelig kan et alternativ skabes. Det starter først og fremmest med, at vi tror på det, selvom liberalisterne altid vil fortælle jer det modsatte. Læs mere
Af Harun Demirtas
17.09.21, 16:40
Spørgsmålet om, hvorfor sygeplejerskerne er så vrede, og hvad mon man har udsat landets sygeplejersker for, siden de har nået hertil, har stadig ingen forholdt sig til. Læs mere