Medierne dækker i øjeblikket kun kampen mellem rød og blå blok, flankeret af en hær af analyse elskende eksperter. Meget få er optaget af, hvordan befolkningen har det med det.
De fleste bakkede op om nedlukning af Danmark, da covid-19 ramte os i starten af marts. Men nu er regeringens egenrådigh blevet for stor.
Kæden hopper helt af for en stor del af befolkningen, når der først gives en ordre i prime time på et selvindkaldt pressemøde. Hvorefter alle mulige krumspring sættes i værk for juridisk at skrive statsministeren og regeringen ud af denne såkaldte ”fejl.”
Spittelsen i befolkingen bidrager både rød og blå blok til. Det generer mig voldsomt, at statsministeren angribes for at vise følelser. Det er for mig som borger en styrke at se en sårbar statsminister midt i denne voldsomme krise. Og jeg er ikke i tvivl om, at det altså ikke var krokodilletårer. Det er naturligt at blive påvirket, når man konfronteres med virkeligheden.
Men rød blok er jo ikke et hak bedre. På de sociale medier verserer indlæg om verdens bedste leder, og i kommentarfelterne på statsministerens Facebook side ligner kommentarfeltet mere tilhængere af ikke demokratiske regimer, end det kommentarfelt man normalt ser i vores demokrati. Det tragiske er, at det deler befolkningen i rød og blå. Det er så meget skudt forbi i en tid, hvor vi burde stå sammen og glæde os over at være på vej over i grøn zone.
Man kan godt synes, at regeringen handlede rigtigt, da Danmark blev lukket ned og samtidig råbe vagt i gevær for mere åbenhed nu. Rød og blå blok må gerne holde igen med at iscenesætte sig selv.
Nu er det hele havnet i populistisk mudder.
Jeg vil have demokratiet tilbage, og kampen om corona skal foregå på befolkningen præmisser.
