<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kampen om Arktis skal ikke kun udkæmpes i Nuuk og Thorshavn

Vi skal invitere Folketinget og familien Danmark ind i en strategi for Arktis.

Arktis er inde i en ny periode med kamp om magt og indflydelse. De store aktører er USA, Rusland og Kina. Klimaændringerne betyder, at store dele af Arktis bliver åben for skibstrafik, og de enorme naturrigdomme i form af olie, gas og mineraler kan måske udnyttes. USA vil forstærke sin militære tilstedeværelse for at beskytte sine transportveje nord om det amerikanske fastland, og amerikanerne har brug for Grønland som et missilskjold mod Rusland. Samtidig opruster russerne langs sin nordkyst og gør krav på havområder op til Nordpolen, som er overlappende med det danske krav. Kina forsøger at få fodfæste i Grønland, og Sibirien ved at investere i minedrift og infrastruktur. Danmark skal via Rigsfællesskabet forsøge at navigere i dette nye politiske spil, hvor den eksisterende balance nemt kan rykkes med store konsekvenser for både Grønland og Danmark.


En arktisk strategi skal omfatte hele rigsfællesskabet foto: privat

Men den arktiske strategi er sårbar, fordi både amerikanerne, kineserne og russerne har skruet sig ind i vores rigsfællesskab. Og der lader ikke til at være den store velvilje til at diskutere dette i Danmark. Det duer naturligvis ikke, da Danmark i høj grad hæfter for udenrigspolitikken i hele rigsfællesskabet.

Det ville være meget bedre om vi internt i rigsfællesskabet skabte et stærkt fundament sammen. Så kan vi invitere stormagterne indenfor, når vi er klar til det.

Danmark, Grønland og Færøerne skal i fællesskab vise, at vi er et stærkt rigsfællesskab / en arktisk stat, som står sammen om at invitere stormagter indenfor.

En tænketank for rigsfællesskabet er mere vigtig end nogensinde. Det er vigtigt, at politisk uafhængige kommer med anbefalinger fx til en ny arktisk strategi.

Den danske udenrigsminiser har netop introduceret ambitioner om at skabe en værdibaseret udenrigspolitik med USA som nærmeste partner. Der er tale om en total underkastelse, og Danmarks relation til EU omtales kun som en nødvendighed.

Vi skal invitere Folketinget og familien Danmark ind i en strategi for Arktis.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt næstformand i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
29.09.20, 11:38
Vi er i rigsfællesskabet en betydende magt i Arktis. Står vi ikke klippestærkt fast på det, ender vores stat som et militært tomrum.   Læs mere
Af Mikael Jalving
29.09.20, 09:24
Ikke se, ikke høre. Hvis vi lader som om, det ikke eksisterer, forsvinder det nok. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
28.09.20, 15:29
Trump burde kunne trække Nobels Fredspris hjem, selvom det skurrer lidt i ørene. Læs mere
Af Isabella Arendt
28.09.20, 11:49
Når LA fremlægger et forslag om fradrag for at passe egne børn bevæger de sig i en verden, hvor alle forældre arbejder, tjener godt og ikke bliver syge. Sådan er virkeligheden ikke. Hvis man FAKTISK til give familier frihed til at passe egne børn, så må og skal det gælde alle familier. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
28.09.20, 09:26
Igen har grupper af indvandrere forsøgt at tiltvinge sig adgang til et hospital, så politiet må skride ind. Det vil vi ikke have i Danmark. Læs mere
Af Mikael Jalving
27.09.20, 10:00
Islam har i mere end 40 år befundet sig i en dyb indre krise, som bunder i, at alting begynder og slutter med Koranen. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
25.09.20, 12:00
Den røde bloks ivrige ligestillingspolitikere har tydeligvis ikke gjort sig dybere tanker om konsekvenserne af det, de kræver. Læs mere
Af Henrik Højlund
24.09.20, 21:29
Lige nu er diskussionen om social kontrol igen på tapetet, med afsæt i RUC-rapporten. Begrebet "social kontrol" misbruges, så alle der ikke indpasser sig efter majoritetens holdninger rammes af begrebet. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
24.09.20, 16:37
Nu hersker kvindemagten på Ekstra Bladet Læs mere
Af Søren Gade
24.09.20, 13:30
EU burde vende sig mod Australien og lade sig blive inspireret af dets model. F.eks. ved at sige, at de, som kommer illegalt til Europa, aldrig kan få permanent ophold i EU. Læs mere