<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

”Kampen om Grønland” går ikke internationalt, fordi udviklingen har overhalet præmisserne for filmens tema – ikke fordi instruktøren er hvid

Jeg anbefaler på det varmeste at se denne film og bruge den til debat om forholdet mellem grønlændere og danskere. Men lad os ikke trække i den modsatte offerrolle og tro, at den ikke får international succes, fordi instruktøren er hvid.  

Det er en vidunderlig og flot filmet historie om kampen mellem det dansk/grønlandske. En film, som giver rigtig god mening i forhold til at forstå, hvor meget kampen handler om identitet, sprog og vores fælles forhistorie i rigsfællesskabet.

Når det har taget så mange år at skabe filmen, hænger det også sammen med, at hovedpersonerne er blevet skiftet ud undervejs. I starten fulgte man også grønlændere i Danmark og blandt andet kampen for rigsfællesskabet set sydfra. At holdet så siden hen valgte at fokusere på unge grønlændere i Grønland, giver god mening, og især Tillie Martinussen og Josef Tarrak-Petrussen er interessante personer at følge, som på en sød måde beskriver hver deres kamp for og imod rigsfællesskabet. Det er en nærværende og interessant film, som bestemt er værd at se og diskutere værdier ud fra.


”Kampen om Grønland”. Foto: privat

Desværre for filmproducenten har udviklingen overhalet indholdet. Det kunne man nok ikke forudse, og selv om ordene hvid mand måske har været nævnt, så tror jeg ikke, det er årsagen til, at filmen ikke går internationalt.

Vinklen fra Danmark, som man har valgt at skære fra, handlede rigtig meget om det internationale perspektiv i rigsfællesskabet med stormagterne, som danser omkring Grønland. Problemstillingen med, at Grønland i fremtiden snarere skal vælge mellem at blive et amerikansk territorium eller en kinesisk vasalstat som erstatning for rigsfællesskabet, er så ikke kommet med i historien. Det er nok også årsagen til, at filmen ikke er så interessant ude i verden uden dette højaktuelle stormagtsperspektiv. Men filmen er stadig meget interessant i forhold til at tale om identitet i rigsfællesskabet og til at forstå de stærke kræfter for selvstændighed. Men at konkludere, at det skyldes en hvid instruktør, tror jeg ikke holder.

Kampen om Grønlands fremtid kan ikke længere debatteres uden stormagtsperspektivet i Grønland og rigsfællesskabet. Og som en grønlandsk instruktør udtaler, er filmen blevet god, selv om instruktøren er hvid.

Jeg anbefaler på det varmeste at se denne film og bruge den til debat om forholdet mellem grønlændere og danskere. Men lad os ikke trække i den modsatte offerrolle og tro, at den ikke får international succes, fordi instruktøren er hvid.

Filmen kan i øjeblikket ses på DR.









Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt næstformand i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Seneste blogs
Af Rune Lund
30.09.20, 12:23
- der er råd til både grøn omstilling og velfærd Læs mere
Af Harun Demirtas
30.09.20, 07:59
Er du i tvivl om, hvad der skal ske med Kofod, kære statsminister? Så spørg dig selv: hvad hvis det var min datter? Men der er åbenbart forskel på folk. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
29.09.20, 22:27
De storladne tanker har meget lidt med virkeligheden at gøre. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
29.09.20, 18:40
Forstå det nu, Folketing. Vi har brug for et mobilt politi og ikke mursten. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
29.09.20, 16:26
Det skal gøres nemmere at bruge mere tid med sine små børn, hvis man for en periode ønsker at tjekke lidt ud fra hamsterhjulet. Det har familier meget ringe muligheder for i den socialdemokratiske velfærdmaskine. Læs mere
Af Nauja Lynge
29.09.20, 11:38
Vi er i rigsfællesskabet en betydende magt i Arktis. Står vi ikke klippestærkt fast på det, ender vores stat som et militært tomrum.   Læs mere
Af Mikael Jalving
29.09.20, 09:24
Ikke se, ikke høre. Hvis vi lader som om, det ikke eksisterer, forsvinder det nok. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
28.09.20, 15:29
Trump burde kunne trække Nobels Fredspris hjem, selvom det skurrer lidt i ørene. Læs mere
Af Isabella Arendt
28.09.20, 11:49
Når LA fremlægger et forslag om fradrag for at passe egne børn bevæger de sig i en verden, hvor alle forældre arbejder, tjener godt og ikke bliver syge. Sådan er virkeligheden ikke. Hvis man FAKTISK til give familier frihed til at passe egne børn, så må og skal det gælde alle familier. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
28.09.20, 09:26
Igen har grupper af indvandrere forsøgt at tiltvinge sig adgang til et hospital, så politiet må skride ind. Det vil vi ikke have i Danmark. Læs mere