<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Fordomme mod grønlændere i Danmark fylder en del og påvirker unges studier og selvværd i en negativ retning

Hovedingrediensen i fordomme mod grønlændere er selvstyrets sejlende sociale område og dansk uvidenhed.  

Fordomme mod grønlændere skal fjernes på tre niveauer. Desværre er der ingen nemme løsninger. Vi bliver dog ikke fordomme kvit, før årsagen til dem elimineres. Selvstyret, grønlændere og danskere skal selv i arbejdstøjet.

Desværre er det ikke gjort med at sige fra overfor stigmatisering. Det er godt, at grønlændere begynder at sige fra og dermed fokuserer på udfordringerne. MEN: årsagen til fordommene skal fjernes.

Så længe danskere kan få bekræftet deres fordomme om grønlændere på det nærmeste gadehjørne, slipper vi aldrig af med dem. Om vi så beder samtlige ressourcestærke grønlændere i Danmark om at fortælle den gode historie, så er opgaven umulig uden at involvere selvstyret. Problemet kan nemlig ikke løses uden at pege pilen tilbage på Grønland, som i 41 år har haft ansvaret for det sociale område. Og bekæmpelse af fordomme er tæt forbundet med at løse de sociale problemer. Derfor bør selvstyret prioritere at reducere den udsathed, som desværre udstilles i Danmark, når grønlændere flygter til Danmark. Dels ender de ofte endnu mere ulykkelige end derhjemme, og dels fodrer og vedligeholder deres tilstedeværelse på danske torve fordomme. Det påvirker naturligvis grønlændere i Danmark, forholdet til Grønland og grønlandske studerendes selvværd i en negativ retning.

 I Grønland er vasketøjet hvidt. I Danmark er det beskidt.
foto: privat
 

Fordommene mod grønlændere opstår blandt andet, når man ser de synlige tegn på klirrende plasticposer på byernes torve. Det lange seje træk med at symptombehandle og fjerne årsagerne til fordomme udebliver, og instinktivt opstår de, fordi de bekræftes i dagligdagen.

Så længe Grønland og Danmark ikke i fællesskab går i flæsket på årsagerne, så vil mange danskere bevidst eller ubevidst holde sig til det, der udspiller sig for øjnene af dem. Hvis vi reducerer antallet af socialt udsatte grønlændere i det offentlige rum, så vil fordommene også langsomt forsvinde. Fordomme kredser om sociale forhold. Og selvom vi ikke kan undgå socialt udsatte hverken i Grønland eller i Danmark, så kan der sættes ind for at fjerne hovedingrediensen i danskernes fordomme mod grønlændere.

Vi har som grønlændere også selv et ansvar for at fortælle om vores identitet. Og i den mellemliggende tid (indtil vi bliver klogere på hinanden), må vi appellere til danskere om at holde igen med fordomme og hjælpe med at få andre til at holde fordommene for sig selv. Hjælp jeres børn med at holde denne ubetænksomhed for dem selv. Lad dem klikke på nogle af disse artikler, så de bliver opmærksomme på, hvor ondt fordomme gør. Noget af det er også ubetænksomhed fra dansk side, og den del bør kunne undgås ved hjælp af dialog.

Vidensniveauet om rigsfællesskabet, herunder Grønland, skal løftes. Uddannelse kan og skal være med til at fjerne fordomme. Som sædvanligt slutter jeg dermed af med et ønske om at få løftet vidensniveauet i rigsfællesskabet.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt næstformand i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
07.05.21, 10:00
Vi har ret til at diskutere abort og fosterdrab, som det passer os. Det skal Mette Frederiksen ikke blande sig i. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
06.05.21, 22:20
Hvis regeringens lovforslag om nul asylansøgere i Danmark vedtages og gennemføres, kan det gøre den socialdemokratiske regering uovervindelig i de næste adskillige valg. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
06.05.21, 14:45
Det giver ganske enkelt ikke mening, det som foregår på Christiansborg. Læs mere
Af Annika Smith
06.05.21, 13:45
Hvornår forstår politikerne, at migræne også er deres hovedpine? Læs mere
Af Uffe Elbæk
06.05.21, 05:30
Der ruller en politisk tidsånd hen over det land, jeg har boet i hele mit liv, som jeg hverken forstår eller er enig i. Læs mere
Af Isabella Arendt
05.05.21, 16:11
Landbrugsforhandlingerne er igang. KD bidrager specifikt med at sikre en teknologineutral tilgang. Det har den praktisk fordel, at vi slipper for at skulle lovgive og ændre lovene efterhånden som dansk landbrug finder på nye idéer - og det er trods alt det klogeste for alle. Læs mere
Af Mikael Jalving
05.05.21, 15:10
Europæerne – og Socialdemokratiet – kan med fordel studere deres egen historie lidt mere. Læs mere
Af Henrik Dahl
05.05.21, 14:40
En litterat mener ikke, at vi kan synge "Den danske sang er en ung blond pige" – fordi forfatteren Kai Hoffmann ifølge ham var racist. Det er en opvisning i, hvor farlig "woke-ismen" er. Læs mere
Af Martin Ågerup
05.05.21, 12:06
Kravet om pladsbillet er meningsløs og håndhæves ikke. Drop det Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
05.05.21, 08:19
Floridas republikanere laver valgrestriktioner, der rammer egne vælgere. Læs mere