Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det er ikke Kæmpe Eskimo'ens skyld. Den er kun en dårlig undskyldning for ikke at kvæle fordomme

Der er ingen velvilje overhovedet til at rejse emner i den dansk/grønlandske relation, som kan ændre og forbedre forholdet. Kun hvis man bruger navnet på en is, kommer det op til overfladen.  
 Privat foto af en kæmpe Eskimo fra den nærmeste iskiosk. Der er ridser i lakken på plakaten, men det er jo også en is med mange år på bagen.
 

Det virker mest som en form for aflad eller trang til at sætte flueben ved den dårlige samvittighed over ikke at gøre noget. For min skyld kunne vi godt beholde navnet på Kæmpe Eskimo-isen, hvis vi til gengæld kunne få sat udfordringerne ved den grønlandske forbindelse på den politiske dagsorden.

Personligt har jeg aldrig følt mig stødt over navnet Kæmpe Eskimo, som jeg er vokset op med på linje med Københavnerstangen. Men hvis mange grønlændere føler sig stødt over navnet, så vil jeg omvendt følge med i argumenterne. For nogle grønlændere er eskimo et nedladende ord, og de foretrækker at blive kaldt for inuit. Selv fortsætter jeg med at omtale mig selv som grønlænder, som jeg har gjort hele livet. For mig er Kæmpe Eskimo'en en populær chokoladeovertrukket solbærflødeis, som forbindes med sommer og velsmag.

Isproducenten Hansen Is har valgt at droppe navnet Eskimo, mens Premier Is indtil videre holder fast i navnet Kæmpe Eskimo. Men de vil overveje at ændre det, hvis de får henvendelser om det. Lige så delte er meningerne i befolkningen og blandt politikere, som tilsyneladende anser dette emne for banebrydende.

Som grønlænder med mange år på bagen i Danmark må jeg dog sige, at det ikke er isen, der fodrer fordommene om Grønland. Det gør Grønlands selvstyre ved at hænge det beskidte vasketøj til tørre på danske torve og i parker, hvor guldøl snarere bliver forbundet med en grønlænder end en is. Og i hælene på selvstyret undlader danske politikere at forbedre de forhold for grønlændere i Danmark, som er benzin på bålet af fordomme.

Hvor ville det være rart om de danske politikere og meningsdannere som udtaler sig om Eskimo-isen ville trække i arbejdstøjet og rent faktisk gøre noget, som betyder noget. Det er for tarveligt at nøjes med at snakke om navnet på en is.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt næstformand i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
07.08.20, 20:31
Vejen frem er ikke at hakke på de unge, for uden deres opbakning løser vi ikke coronakrisen!   Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
07.08.20, 18:08
Danske aviser vælger at citere den nok mest krigsglade mand, John Bolton, i Washington D.C. Hvorfor? Læs mere
Af Marie Høgh
07.08.20, 15:30
Kritikken af DF'erens udmeldinger om kristendommen afslører det dybe dannelseshul, han taler ind i. Læs mere
Af Signe Munk
06.08.20, 17:00
De borgerlige partier er røget helt op i loftet over forslaget om at fjerne benzin- og dieselbiler fra vejene på sigt. Men hvad har de selv at byde ind med? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
06.08.20, 13:50
Lige nu sker der ting og sager, der er værd at holde alvorligt øje med i Hviderusland. En brutal diktator kæmper for sin trone. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
05.08.20, 18:55
Religionsfriheden er udvidet ved lov i 1992. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
05.08.20, 18:17
Og det skyldes selvsagt deres i snit langt lavere kvalifikationer. Læs mere
Af Christina Egelund
05.08.20, 17:30
”Forstå det, hvem der kan. Jeg kan ikke.” Sådan afslutter Mikael Jalving sit blogindlæg ”Importen af muslimske migranter er en kronisk fiasko”. Den afslutning er et rammende resumé. For helt ærligt, så er det en lang opvisning af, at Jalving ikke forstår ret meget, når det kommer til udlændingepolitik. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
05.08.20, 10:27
Grundtvig ønskede større frihed, end grundloven giver Læs mere