Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Grønlands selvstyre bærer skylden for grønlænderes elendige forhold i Danmark

Det nytter ikke at give danskerne skylden for de mange fordomme mod grønlændere, som lever i bedste velgående og forhindrer grønlændere i Danmark i at kunne hvile i deres identitet.

Grønland har i 41 år haft ansvaret for det sociale område, og i lige så mange år er det kun gået ned ad bakke.

Fordommene fra dansk side fodres dagligt ved synet af det beskidte vasketøj, som selvstyret så skammeligt hænger til tørre på danske torve og i parker. Og det nytter ikke, at vi som cirkusheste bliver bedt om at fortælle den gode historie og med jævne mellemrum må påpege, at langt de fleste grønlændere klarer sig godt. Den fortælling kan ikke slå rod, så længe Grønland bruger Danmark som skraldespand for de problemer, som de på ingen måder magter at tage hånd om. Alt tyder på, at flugten til Danmark vil fortsætte og stige, i takt med at det sociale område i Grønland forværres. Og det er urimeligt at bede grønlændere i Danmark om at optræde med en forestilling om grønlændere som en succes. Jeg vil gerne være med til at fortælle den gode historie, men det skal ikke dikteres fra selvstyrets side, hvem der må mene noget. Det bliver det indirekte, fordi selvstyret kun støtter projekter, som forvalter grønlandsk fiktion om, hvor strålende det går. Eventyret kan ikke tvinges frem. Det skal komme fra hjertet, og det kan det ikke komme, før selvstyret tager ansvaret på sig.

Danske politikere bærer naturligvis også en del af ansvaret. De har forsømt at danne sig en mening om rigsfællesskabet i tide, og de har i berøringsangstens hellige navn holdt sig væk. Det har været altødelæggende for forholdet til Grønland, og det er uværdigt. Som om vi som grønlændere er en slags uvorne teenagere, som ikke tåler kritik. Sådan behandler man ikke ligeværdige borgere i et rigsfællesskab. Og det fratager ikke politikerne fra ansvar, at de stikker hovedet i jorden. Det er en pinlig og farlig leg med ilden, som nu for alvor er ved at blusse op, fordi stormagterne er ved at overtage den rolle, som Danmark for længst burde have taget på sig.

Tilbage er kun det beskidte arbejde med at kræve handling fra grønlandsk og dansk side. Herefter skal oprydningsarbejdet foregå i etaper, hvor vi en for en får fjernet de mange grænsehindringer og konstruktionsfejl, som forhindrer en ellers enestående konstruktion (rigsfællesskabet) i at fungere. De tre vigtigste er flypriser, mindretal og det at etablere en tænketank for rigsfællesskabet.

Der er ingen prestige i at være grønlænder i Danmark. Og mens grønlændere i Grønland har travlt med at mærke sig med kulturarven, må vi fortsat tage til takke med ikke at være en mærkevare. Hvis man vil vide, hvordan vi har det, ringer man til selvstyretårnet. Det er simpelthen så uværdigt at blive umyndiggjort, alt imens vi ydmyges og opfordres til at fortælle eventyr.

Som sædvanligt vil jeg også slutte af med en opfordring til at få rigsfællesskabet øverst på skoleskemaet.


I Grønland er vasketøjet hvidt, men i Danmark bliver det beskidt. Foto: privat
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt næstformand i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
07.08.20, 20:31
Vejen frem er ikke at hakke på de unge, for uden deres opbakning løser vi ikke coronakrisen!   Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
07.08.20, 18:08
Danske aviser vælger at citere den nok mest krigsglade mand, John Bolton, i Washington D.C. Hvorfor? Læs mere
Af Marie Høgh
07.08.20, 15:30
Kritikken af DF'erens udmeldinger om kristendommen afslører det dybe dannelseshul, han taler ind i. Læs mere
Af Signe Munk
06.08.20, 17:00
De borgerlige partier er røget helt op i loftet over forslaget om at fjerne benzin- og dieselbiler fra vejene på sigt. Men hvad har de selv at byde ind med? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
06.08.20, 13:50
Lige nu sker der ting og sager, der er værd at holde alvorligt øje med i Hviderusland. En brutal diktator kæmper for sin trone. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
05.08.20, 18:55
Religionsfriheden er udvidet ved lov i 1992. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
05.08.20, 18:17
Og det skyldes selvsagt deres i snit langt lavere kvalifikationer. Læs mere
Af Christina Egelund
05.08.20, 17:30
”Forstå det, hvem der kan. Jeg kan ikke.” Sådan afslutter Mikael Jalving sit blogindlæg ”Importen af muslimske migranter er en kronisk fiasko”. Den afslutning er et rammende resumé. For helt ærligt, så er det en lang opvisning af, at Jalving ikke forstår ret meget, når det kommer til udlændingepolitik. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
05.08.20, 10:27
Grundtvig ønskede større frihed, end grundloven giver Læs mere