Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hjertelig tillykke med Grønlands nationaldag. Jeg håber en dag at kunne fejre den med stolthed her i Danmark  

Men det er, som om Grønland har taget alt det gode selv: den smukke natur og kulturarven, mens alt det snavsede undertøj bliver hængt til skue i Danmark.
I Grønland er vasketøjet hvidt. I Danmark er det beskidt. Foto: Privat

I dag er det Grønlands nationaldag. Det er ikke en fejring, jeg er vokset op med. Dagen blev først indført af det daværende Hjemmestyre i 1983. Alligevel fejrer mange grønlændere i Danmark dagen med stor glæde, og normalt (altså før corona) byder de grønlandske huse i Danmark på kaffemik på nationaldagen.

For mig er det tillært at fejre dagen, på samme måde som jeg heller ikke fejrede halloween, da jeg var barn. Og så er det alligevel ikke det samme, for fejringen handler om meget mere end en fest. Det er stolthed, savn og sammenhold. Når man siger det, lyder det meget godt. Virkeligheden for grønlændere i Danmark forbinder jeg dog ikke med stolthed og sammenhold.

Nationaldagen har for få år på bagen til at have været en del af min barndom. Men hvis den havde været det, så havde jeg ikke fejret den i Danmark. Ikke fordi jeg som barn ikke savnede Grønland og ønskede at vise min identitet frem, men fordi det at være grønlandsdansker ikke ligefrem er et varemærke. Det var det ikke dengang i 70’erne, og det er det desværre stadig ikke.

Råmaterialet til nationalfølelse findes, men det er svært at få bundet enderne ordentligt sammen her i Danmark.
Det er lidt, som om Grønland har taget alt det gode selv: den overvældende og smukke natur og kulturarven, mens alt det snavsede undertøj bliver hængt til skue i Danmark. Og ja, det er et problem, at man ikke kan se en film eller læse en bog uden at grønlænderen i Danmark er beskrevet som en tandløs med klirrende plasticpose mellem benene. MEN det er ikke danskernes skyld (i hvert fald ikke alene), at disse fordomme stadig lever i bedste velgående. Uanset hvor mange nationaldage vi fejrer, og hvor mange gange vi insisterer på, at langt de fleste grønlændere klarer sig godt, så ændrer intet sig.

Selv om jeg ikke er vokset op med nationaldagen, så er det en tradition, som jeg gerne vil tage til mig. For drømmen om Grønland, min grønlandske identitet og stoltheden over mit hjemland lever dybt inde i mig. MEN det forekommer mig ikke naturligt at skilte med det. Følelsen slippes kun rigtigt løs, når jeg er på ferie i Grønland, hvilket jeg er alt for sjældent, fordi der er for dyrt.
Den rolle, jeg har påtaget mig som grønlandsdansker (til trods for mine ihærdige skriverier i medierne), forekommer stadig ikke helt naturlig. Det er nok også derfor, jeg ikke helhjertet har kunnet give traditionen videre til mine børn. Følelsen af at klare sig bedst ved ikke at vise den grønlandske identitet frem er ikke sådan at slippe af med, når fordomme og ligegyldighed har slået så grundigt rod på Christianshavns Torv, Klostertorvet og mange andre steder.

Der er ingen politisk velvilje til at løse problemet fra grønlandsk side. Det kan nemlig ikke løses uden at pege pilen tilbage på Grønland. Danmark svarer igen med en ligegyldighed, som underminerer rigsfællesskabet og dagen i dag.

Jeg er ikke imod nationaldagen. Tværtimod. Der skal gerne mere til af den slags. At vise det grønlandske og færøske flag i Danmark er noget, jeg selv var med til at foreslå den tidligere regering. Det er bare ikke nok at hejse flaget for at fejre det rådne eller i bedste fald ligegyldige forhold til Grønland. Der skal store forandringer til, som skal ind med modermælken i skolesystemet.

Hjertelig tillykke med Grønlands nationaldag. Jeg håber en dag at kunne fejre den med stolthed her i Danmark.





Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt næstformand i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Seneste blogs
Af Marie Høgh
10.07.20, 16:30
Det er bekymrende, at det eneste, der kan samle borgerligheden, er kampen mod islam. For hvis der er noget, vores egen kultur har brug for, er det et selvopgør. Læs mere
Af Martin Ågerup
09.07.20, 16:51
Sidste blog i sommerserien: Sådan kan de borgerlige trække Danmark i en blå retning Læs mere
Af Peter Kofod
09.07.20, 15:20
Angela Merkel risikerer at ødelægge Europa med sin planlagte reform af EU´s asylpolitik. Hendes "wir schaffen das"-politik spøger stadig. Læs mere
Af Isabella Arendt
09.07.20, 11:42
Del 2 i mine tanker her hen over sommeren. Tanker om borgerligheden i fremtiden og de borgerlige partiers mulighed for at finde noget at være fælles om. I dag skal det handle lidt om, at vi har glemt at sætte borgerens magt i centrum. Vi skal kæmpe for folkestyret helt lokalt og sikre, at der ikke er længere i skole, end at børnene kan cykle dertil. Læs mere
Af Utku H. Güzel
08.07.20, 19:10
For mig forekommer det vildt hyklerisk, at man kan støtte en diktator som Erdogan samtidig med, at man brokker sig over frihedsrettigheder herhjemme i Danmark. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.20, 13:54
Hvor kært at sidestille en demokrat som undertegnede med en kommunist og derfor antidemokrat og voldsparat. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.07.20, 18:55
Lad mig slå fast: Langt de fleste unge grønlændere klarer sig godt og bruger deres stemme på en god måde. Men tiden er for farlig til, at vi kan lade enkelte grønlændere bruge ord som ”decolonize” til at piske en stemning op under betegnelsen kunst. Læs mere
Af Harun Demirtas
07.07.20, 14:50
Ingen skal bede beboere lave lort på kommando i den seng, som hun også skal sove i eller lade dem at hænge i en loftlift i syv minutter, mens man glor på hendes blottede underliv. Læs mere
Af Martin Ågerup
07.07.20, 13:51
DF er reelt et enkeltsagsparti: ældre og islam. S har overtaget disse dagsordner Læs mere