Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg forstår ikke, at danskerne lader sig topstyre af regeringen

Det er simpelthen så udansk blindt at følge og ikke kræve indflydelse.

Når jeg tænker på, hvordan det var før Socialdemokratiet fik magten, er det, som om en fjern fortid er blevet erstattet af den form for styreform, som vi normalt tager afstand til i demokratiske Danmark.

Martin Lidegaard holdt altid døren åben for dialog med alle, der kunne byde ind med noget, dengang han var minister. Og det var en god følelse som aktiv lobbyist at føle sig hørt og inddraget. Det samme gjorde Bertel Haarder i høj grad. Ofte medvirkede de gode samtaler til de forandringer, som det politiske Danmark satte i værk. Selv Mette Bock, Rasmus Jarlov og Lars Løkke Rasmussen indbød til kaffe, hvis der var noget, de ikke forstod og var uenige i. Og støttepartierne var om muligt endnu mere lydhøre for input til deres politik. Selv i et andet topstyret parti som DF har de været rigtig gode til at inddrage, når det gjaldt rigsfællesskabet i hvert fald.

I Berlingske kan man i dag læse, »hvordan den socialdemokratiske regering og dens pressefolk med militærisk brutalitet og præcision styrer journalisters adgang til ministre«.

Jeg meldte mig selv i heppekoret under håndteringen af nedlukningen af Danmark. Men nu er vi et andet sted, og selv om kritikken også fylder mere og mere, så er der tilsyneladende stadig stor opbakning til topstyring af den danske stat.

Da jeg var ung og stemte socialdemokratisk, havde jeg aldrig forestillet mig, at det skulle udvikle sig til en højborg, som med jerngreb vil styre danskerne. Det virkeligt underlige er for mig, at danskerne finder sig i det.

For journalister må det være frustrerende. For lobbyister gør det vores indflydelse overflødig. Men for den danske befolkning kan det da slet ikke gavne på nogen måder?

Danmark er et moderne demokrati, som skal udvikle sig om muligt endnu mere demokratisk efter coronakrisen, hvis vi skal komme helskindet ud på den anden side. På sigt tror jeg ikke, befolkningen vil bakke op, hvis den ikke føler sig inddraget.

Jeg håber ikke, at den elendige måde, regeringen har frosset meningsdannere ud i forhold til rigsfællesskabet, er en forsmag på, hvad der venter os i andre forhold i den danske stat. For så ser det virkelig sort ud for demokratiet, og det vil dræbe al frivilligt engagement i samfundet. Ingen gider yde en indsats, hvis de ikke bliver hørt.

Der er kun os – vælgerne – til at sige fra. Det ser desværre ikke ud til, at kursen er ved ændre sig. Tværtimod strammes grebet, og topstyringen vil kvæle initiativ og tro på fremtiden.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
{"DriveBy-Authorized": 10900489,"DriveBy-NotAuthorized": 10900490,"Returning-Authorized": 10900493,"Returning-NotAuthorized": 10900497,"Fan-Authorized": 10900500,"Fan-NotAuthorized": 10900508,"Default": 10900490}