Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sig mig, sover I, Danmark?

USA åbner konsulat i Grønland nu. Hvor er danskere i den proces?

Den grønlandske selvstændighedsdebat har i mere end fyrre år haft negativ indflydelse på grønlændere i Danmark. Den fælles forhistorie mellem Grønland og Danmark har sat grønlandske politikere i en offerrolle, hvor de uden modspil stiller krav til Danmark. Samtidig har det fået berøringsangsten til at brede sig til hele Folketinget.

Frygten for at blive kaldt for neo-kolonialister er større end fornuften. Det må jo ikke skygge for at få en aktiv Arktis-politik, nu hvor USA ruller ind i Grønland, og Kina står på lur. Det er på tide, at vi selv får en Arktis-politik, som inkluderer alle danske statsborgere. Vi bliver kørt ud på et sidespor, når stormagterne rykker ind i Grønland, mens vi holder os væk. Og i næste uge rykker USA ind i Grønland!

Danske skatteborgere og vælgere er aldrig blevet draget ind i debatten om rigsfællesskabet. Det ville ellers kunne mindske fordommene, hvis danskerne forstod, hvorfor det er i vores fælles interesse at finansiere den nordatlantiske del af staten. Det kommer til at se ud, som om amerikanerne forstår vores identitet, mens danskerne ikke gør. Og det er jo ikke sandheden.

Derfor kan jeg kun opfordre danske politikere til at komme ind i kampen og spørge sig selv, hvorfor forholdene i Grønland har fået mange grønlændere til at flygte til Danmark. For det kan godt være, vi ikke tør blande os i interne grønlandske forhold, men vi skal blande os i, hvordan det påvirker alle danske statsborgere med denne stigende og omklamrende interesse for vores forhold.

Den gode historie om Grønland og Færøerne har ikke fået fodfæste i Danmark. Det var måske på tide, at den fik det? Og at vi én gang for alle besluttede at sætte rigsfællesskabet på skoleskemaet. Det er, som om vi er blevet statister, der ser til, men amerikanerne etablerer ambassader i Grønland, og kineserne forsøger det samme.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt næstformand i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Seneste blogs
Af Marie Høgh
10.07.20, 16:30
Det er bekymrende, at det eneste, der kan samle borgerligheden, er kampen mod islam. For hvis der er noget, vores egen kultur har brug for, er det et selvopgør. Læs mere
Af Martin Ågerup
09.07.20, 16:51
Sidste blog i sommerserien: Sådan kan de borgerlige trække Danmark i en blå retning Læs mere
Af Peter Kofod
09.07.20, 15:20
Angela Merkel risikerer at ødelægge Europa med sin planlagte reform af EU´s asylpolitik. Hendes "wir schaffen das"-politik spøger stadig. Læs mere
Af Isabella Arendt
09.07.20, 11:42
Del 2 i mine tanker her hen over sommeren. Tanker om borgerligheden i fremtiden og de borgerlige partiers mulighed for at finde noget at være fælles om. I dag skal det handle lidt om, at vi har glemt at sætte borgerens magt i centrum. Vi skal kæmpe for folkestyret helt lokalt og sikre, at der ikke er længere i skole, end at børnene kan cykle dertil. Læs mere
Af Utku H. Güzel
08.07.20, 19:10
For mig forekommer det vildt hyklerisk, at man kan støtte en diktator som Erdogan samtidig med, at man brokker sig over frihedsrettigheder herhjemme i Danmark. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.20, 13:54
Hvor kært at sidestille en demokrat som undertegnede med en kommunist og derfor antidemokrat og voldsparat. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.07.20, 18:55
Lad mig slå fast: Langt de fleste unge grønlændere klarer sig godt og bruger deres stemme på en god måde. Men tiden er for farlig til, at vi kan lade enkelte grønlændere bruge ord som ”decolonize” til at piske en stemning op under betegnelsen kunst. Læs mere
Af Harun Demirtas
07.07.20, 14:50
Ingen skal bede beboere lave lort på kommando i den seng, som hun også skal sove i eller lade dem at hænge i en loftlift i syv minutter, mens man glor på hendes blottede underliv. Læs mere
Af Martin Ågerup
07.07.20, 13:51
DF er reelt et enkeltsagsparti: ældre og islam. S har overtaget disse dagsordner Læs mere