Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Medmindre vi sidder inde med viden, som overstiger Søren Brostrøms, skal vi holde kæft og rette ind

Men vi må gerne stille spørgsmål ved, om alle grupper i samfundet er tænkt ind i genåbningsstrategien. Selvfølgelig må vi det i et demokrati. Grønlændere i Danmark er ikke tænkt ind.

Vi skal vaske hænder, nyse i armhulen og spritte, hvis vi er så heldige at have fået fat i noget af den dyre væske. Men som jeg nævnte i en tidligere blog, er jeg dybt bekymret for de mange udsatte grønlændere i Danmark. Gennem årene har vi set, hvordan de er blevet holdt udenfor af andre udsatte og blevet nedprioriteret hos både politiet og sundhedsvæsenet. Nogle husker måske sagen, hvor politiet spurgte, om det var en grønlænder, for derefter ikke at reagere. Andre husker måske, hvordan grønlændere blev stenet ud af Gellerupparken i Aarhus af indvandrere, hvor de tilsyneladende rangerer nederst i hierarkiet. Dette selv om de er danske statsborgere og har krav på samme hjælp som andre.

Vi ved fra tidligere undersøgelser fra bl.a. Institut fra Menneskerettigheder, at grønlænderne stiller sig bagest i køen på jobcentret, hvor andre udsatte grupper ikke har noget problem med at råbe højt og bede om hjælp. Vi ved også, at man er særligt udsat, hvis man er langt væk hjemmefra og har mistet sit livsgrundlag.

Grønlændere i Danmark har ikke tradition for at bede om hjælp og råbe højt. Den dyd deler de ikke med resten af det danske samfund, som skriger på hjælpepakker. Vi skal bare sikre os, at også de grønlændere, som ikke beder om hjælp (selv om de har stærkt brug for det) også bliver tilgodeset.

Coronakrisen må ikke blive en kamp om at bede om mest hjælp. Bliver den det, så har grønlænderne tabt på forhånd, for de beder ikke om hjælp, før det er allermest nødvendigt.

Sørg nu for at få tænkt den store del af den grønlandske befolkning, som af ulykkelige årsager er bosat i Danmark, ind. Vi skal kunne se os selv i spejlet efter krisen. Og det kan vi ikke, hvis de svageste falder igennem.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
{"DriveBy-Authorized": 10900489,"DriveBy-NotAuthorized": 10900490,"Returning-Authorized": 10900493,"Returning-NotAuthorized": 10900497,"Fan-Authorized": 10900500,"Fan-NotAuthorized": 10900508,"Default": 10900490}