Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg har klaget til FN omkring det uofficielle grønlandske mindretals rettigheder i Danmark

Vi diskrimineres og udsættes for fordomme og skal som minimum høres omkring rigsfællesskabets fremtid.

En tredjedel af grønlændere, som bor i Danmark efterlades i et tomrum, hvor uvidenhed og usikkerhed får lov at herske. Det fordrer fordomme, diskrimination og uacceptable forhold, som ingen hverken kan eller skal leve med.

En stor del af grønlændere i Danmark oplever diskrimination og oplever en identitetsløs tilværelse, hvor man ikke føler sig hørt og forstået. Det er helt uacceptabelt. Der skal skabes debat om, hvordan vi forbedrer vilkårene for dette uofficielle mindretal. Og den debat skal ikke styres fra selvstyretårnet i Nuuk, hvor man har sin egen agenda.

Det skal foregå ud fra mindretallets præmisser. Ingen andre i rigsfællesskabet (herunder på Grønland og Færøerne) accepterer i dagens rigsfællesskab at stå uden indflydelse og rettigheder. Derfor skal vi naturligvis heller ikke acceptere, at grønlændere i Danmark skal være de eneste, som ingen stemme har, og som ingen indflydelse har på udviklingen.

Der skal etableres et oplysningsforbund, som inddrager alle inklusiv danske skatteydere, som skal finansiere og forstå, hvorfor den danske regering fortsat skal støtte Grønland. Herunder forstå, hvorfor det er i vores fælles interesse at gøre det.

Hvordan inddrager vi alle i en fælles strategi og løfter vidensniveauet på en måde, hvor vi får indsigt i konsekvenser, muligheder og rettigheder, og som reflekterer de mange grønlændere og færinger i Danmark?

Hvis man ser bort fra det årlige bloktilskud, det fælles forsvar, den fælles udenrigspolitik og den fælles interesse for undergrunden, hvad er det så, der knytter Danmark og Grønland sammen i et rigsfællesskab? I Grønland bor der 55.000 mennesker, og i Danmark ca. 5,6 millioner mennesker, hvoraf de færreste nogensinde har sat deres ben i Grønland. De geografiske forskelle mellem Danmark og Grønland er store, og man kan ved første øjekast undre sig over, hvad de to lande har til fælles. Svaret ligger gemt i fortællingerne fra en fælles historie, der rækker mere end 300 år tilbage. Fortællinger om kolonisering, missionærer, ekspeditioner, sprog, hjemmestyre og selvstyre, venskab og familier, som er flettede ind i hinanden på kryds og tværs – alt det er en del af rigsfællesskabet. Men det handler også om mindretallet (både dem i Danmark og i Grønland.

En dialog om rigsfællesskabet skal foregå på et oplyst grundlag, hvor emner som identitet, nationalfølelse, selvstændighed og socialt ansvar kan debatteres sagligt og i en god tone. Ingen politikere, ministre eller meningsdannere har alene retten til at stille de svære spørgsmål om mindretal. identitet, sprog, kultur, olie eller mineraler og sætte standarden for retorikken. Det er vores alle sammens ret. Også mindretallets.

Det er et tegn på et sundt demokrati, når der bliver sat spørgsmålstegn ved tingenes tilstand. Fordomme og uvidenhed danner ofte grundlaget for en debat om den dansk-grønlandske relation. Rigsfællesskabet skal give plads til udvikling, debat og uenigheder, og man skal turde stille krav til hinanden og tage bladet fra munden om de problemer og udfordringer, som eksisterer. Værdien af et forpligtende, oplyst og samarbejdende rigsfællesskab har ingen endnu set resultaterne af. Og ingen kommer til at se resultater, før vi inddrager alle – også de mindretal i Danmark og Grønland (og Færøerne), som er taberne i den overophedede og virkelighedsfjerne debat.

Det er helt uacceptabelt at det uofficielle grønlandske mindretal i Danmark, som diskrimineres og udsættes for fordomme, ikke har en stemme. Et mindretal, som taber på at Grønland i fyrre år har haft ansvaret for et område, som har betydning for os alle – men som ekskluderer mindretallene.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt næstformand i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
07.04.20, 10:22
Jeg er dødtræt af de partier, som mener, kunstnerne skal have bedre vilkår end alle andre. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
07.04.20, 07:57
Det er godt for folkesundheden, at statsministeren har fokus på hygiejnen. Men utroligt, at det skal være nødvendigt at lære os at være renlige. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
06.04.20, 23:30
Markedsøkonomien er – med alle sine mangler – den eneste form for økonomi, der kan bringe velstand og derfor også mere fred og fordragelighed. Læs mere
Af Nauja Lynge
06.04.20, 22:22
Men vi må gerne stille spørgsmål ved, om alle grupper i samfundet er tænkt ind i genåbningsstrategien. Selvfølgelig må vi det i et demokrati. Grønlændere i Danmark er ikke tænkt ind. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
06.04.20, 12:54
Partiet ønsker statsstøtte til aktionærer. Og viser dermed sit sande ansigt - og hvem, de mener, der skal slippe for at være med til at betale for krisen. Læs mere
Af Isabella Arendt
06.04.20, 10:35
KD vil gøre op med den helt grundlæggende fejl i systemet, at alle arbejdsløse bliver betragtet som lønmodtagere og dermed afhængige af, at andre giver dem et job. Vi har brug for et system, hvor man først og fremmest ses som et ansvarligt menneske, der selv kan skabe sin indtægt. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
06.04.20, 02:00
Klimakrisen er den absolut største og mest katastrofale udfordring, som menneskeheden nogensinde har stået over for. Men efter coronaen ved vi nu, at vi kan løse den. Det kræver blot, at vi vil. Læs mere
Af Nauja Lynge
05.04.20, 20:29
Kriser har sine ofre - og vi er ikke forpligtet til at holde hånden under dem, der alligevel ikke ville klare sig. Eller rigmændene. Læs mere
Af Nauja Lynge
05.04.20, 18:44
Lad os vinke til dem, i stedet for at gå en stor bue udenom: Corona rammer alle, men særligt udfordrende er det at være udsat og uforstående overfor forandringer langt væk hjemmefra. Læs mere