Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Dansk flådefartøj sejler sammen med franske – selv om vores interesser ikke er de samme

Folketingets partier har givet samtykke til, at dansk fregat indgår i fransk hangarskibsgruppe, selvom franske interesser ikke flugter med de danske. Det kræver, at Danmark justerer sin arktiske politik.

I min blog den 9. februar 2020 ”Elefanten i den arktiske iglo ødelægger 100-års fødselsdag” beskrev jeg med udgangspunkt i arktiseksperten Torben Ørting Jørgensens indlæg på konferencen ”Hvad vil Danmark med Arktis?”, hvorledes den gode stemning på årets Arctic Frontier-konference 2020 i Tromsø blev ødelagt af, at den franske forsvarsminister, Florence Parly, der i et forord til publikationen ”France and the new strategic alliances in the Arctic” citerede et udsagn om, at ”The Arctic? It’s a second Middle East!” og endvidere slog fast, at ”The Arctic belongs to no one”.

Som jeg redegjorde for i mit blogindlæg, så var adressen på den franske udmelding nok i væsentlig grad møntet på de uafklarede forhold vedrørende rammerne for udnyttelsen af ressourcerne i den eksklusive økonomiske zone omkring Svalbard øgruppen, der for netop 100 år siden blev placeret under Norsk overhøjhed ved Svalbard-Traktaten, der i øvrigt residerer i Paris.

Så meget desto mere er det lidt af en overraskelse, at ”Niels Juel” i marts og april indgår i den franske Charles de Gaulle-hangarskibsgruppe, der efter udenrigsministeriets oplysninger skal operere i ”det nordlige atlanterhav, herunder Nordsøen, samt øvrige britiske, norske og danske farvande”.

Der er ingen tvivl om, at de øvelsesaktiviteter, som den danske fregat ”Niels Juel” får lejlighed til at deltage i, giver rigtig god mening for både skib og besætning. Så langt, så godt.

Imidlertid sender Danmark et konkret signal ved at lade et dansk skib indgå i den franske hangarskibsgruppe i forbindelse med øvelsesaktiviteter, der foregår i det nordlige atlanterhav og i norske farvande.

Den sikkerhedspolitiske ekspert, Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet, rider den gamle traver om, at der klart er tale om fransk signalgivning overfor Rusland, der skal læses ind i det ændrede billede af sikkerhedssituationen i Nordatlanten og i særdeleshed den stærke russiske militære tilstedeværelse ved Arktis.

Peter Viggo Jakobsen har tilsyneladende ikke noget særligt kendskab til den nye franske strategi for Arktis, ligesom han heller ikke synes at være oplyst om situationen omkring Svalbard eller den kendsgerning, at det franske olieselskab Total ejer 20% af Yamal LNG (naturgas) og 10% af Arctic LNG, der begge ligger i det arktiske Rusland.

Der er med andre ord flere muligheder for at udlægge signalgivningen ved den franske hangarskibsgruppes aktiviteter i det nordlige atlanterhav end signalgivning til Rusland, men det forudsætter, at vi i Danmark begynder at interessere os seriøst for udviklingen i Arktis og ikke blot sætter forklaringsgeneratoren på autopilot.

Der sker helt nye ting i det arktiske område og sagen her understreger, at der i den grad er behov for en ny arktiske tænketanke, der kan levere saglige informationer til offentligheden og beslutningstagere. Det går ikke længere blot at hente gamle koldkrigs-paradigmer frem og støve dem af. De er, ifølge Torben Ørting Jørgensen, ikke længere dækkende for situationens kompleksitet.

Det forpligter at være en arktisk nation. Og med forpligtigelsen følger kravet om, at man sætter sig ind i de ændringer, der rent faktisk finder sted i Arktis i øjeblikket.

Vores nationale signalgivning skal være både præcis og ske på et oplyst grundlag, der understøtter danske prioriteter. I den konkrete tilfælde vil man nok i Frankrig se den danske fregats deltagelse i den franske hangarskibsgruppe som en dansk forståelse for den nye franske strategi. Hvis det er tilsigtet, så er det vel i orden al den stund, at Folketingets partier står bag beslutningen. Men det vil i givet fald også forudsætte, at den danske politik i relation til det arktiske råd revideres, for de franske interesser flugter ikke med dem, Danmark tidligere har forfægtet her.

Godt togt til ”Niels Juel” og dens besætning.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt næstformand i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
07.04.20, 10:22
Jeg er dødtræt af de partier, som mener, kunstnerne skal have bedre vilkår end alle andre. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
07.04.20, 07:57
Det er godt for folkesundheden, at statsministeren har fokus på hygiejnen. Men utroligt, at det skal være nødvendigt at lære os at være renlige. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
06.04.20, 23:30
Markedsøkonomien er – med alle sine mangler – den eneste form for økonomi, der kan bringe velstand og derfor også mere fred og fordragelighed. Læs mere
Af Nauja Lynge
06.04.20, 22:22
Men vi må gerne stille spørgsmål ved, om alle grupper i samfundet er tænkt ind i genåbningsstrategien. Selvfølgelig må vi det i et demokrati. Grønlændere i Danmark er ikke tænkt ind. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
06.04.20, 12:54
Partiet ønsker statsstøtte til aktionærer. Og viser dermed sit sande ansigt - og hvem, de mener, der skal slippe for at være med til at betale for krisen. Læs mere
Af Isabella Arendt
06.04.20, 10:35
KD vil gøre op med den helt grundlæggende fejl i systemet, at alle arbejdsløse bliver betragtet som lønmodtagere og dermed afhængige af, at andre giver dem et job. Vi har brug for et system, hvor man først og fremmest ses som et ansvarligt menneske, der selv kan skabe sin indtægt. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
06.04.20, 02:00
Klimakrisen er den absolut største og mest katastrofale udfordring, som menneskeheden nogensinde har stået over for. Men efter coronaen ved vi nu, at vi kan løse den. Det kræver blot, at vi vil. Læs mere
Af Nauja Lynge
05.04.20, 20:29
Kriser har sine ofre - og vi er ikke forpligtet til at holde hånden under dem, der alligevel ikke ville klare sig. Eller rigmændene. Læs mere
Af Nauja Lynge
05.04.20, 18:44
Lad os vinke til dem, i stedet for at gå en stor bue udenom: Corona rammer alle, men særligt udfordrende er det at være udsat og uforstående overfor forandringer langt væk hjemmefra. Læs mere