Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Grønlandsk parti: Spild ikke flere penge på en forfatningskommission

Det grønlandske parti Atassut vil ikke fortsat deltage, hvis det blot er spild af økonomiske ressourcer. Det forstår jeg godt og har også flere gange foreslået at sætte den på hold af samme årsag.

Vi skal som Atassut foreslår sætte forfatningskommisionen på hold.

De skriver: ”Alle, inklusiv os, som ikke ønsker selvstændighed i den nærmeste fremtid, er med til at finansiere forfatningskommissionen via skatteydelser. Det er derfor yderst interessant at skulle vide om projektet virkelig skal fortsættes ved hjælp af de øgende omkostninger, som samfundet yder,” siger partiets næstformand Nikolaj Rosing i en pressemeddelelse.

”Hvis projektet er gået i stå fordi det var for urealistisk eller at det blot er til for udsmykning, så er det netop blevet tid til at revurdere eksistensen af forfatningskommissionen - og vurdere, om vi fortsat virkelig vil bruge flere millioner på det.”

Grønland kan under alle omstændigheder ikke forhandle tilknytning til andre stater, før man har fået selvstændighed. Det indebærer, at Grønland har hjemtaget alle områder, hvilket på ingen måder er nært forestående. Se blot på et af de områder, som Grønland har haft 40 års selvbestemmelse over – f.eks. socialområdet.

Sæt forfatningskommissionen på hold.

Grønland har efter 40 år med først hjemmestyre og nu selvstyre så meget selvbestemmelse, som det overhovedet er muligt. Vi kan ikke lade Grønland ende som en B-version af Puerto Rico under USA.

Hvis vi ikke i rigsfællesskabet tager os af det enorme område, vi råder over, så vil andre udfylde tomrummet, og vi vil ende som endnu mindre småstater, der - som så ofte i historien - må lade andre bestemme over vores skæbne. Stormagternes fremfærd gør rigsfællesskabet mere relevant end nogensinde.

Ud over at sætte forfatningskommissionen på standby, må vi bede den danske regering udvikle rigsfællesskabet.

Den største udfordring for Danmark bliver at involvere danskerne i, hvad det vil sige at bo i en arktisk stat – herunder at gøre det forståeligt, hvilke udfordringer og muligheder det giver. Det er en pinlig forestilling, at danskere er så uvidende om arktiske forhold. Især fordi amerikanernes og kinesernes interesse pludselig er blevet omdrejningspunktet for en arktisk strategi.

Vi skal finde opbakning blandt de vælgere, som skal betale. Og fordi det er den eneste måde at finde opbakning blandt danske vælgere til at prioritere Arktis. Vi skal få danskerne til at forstå, hvorfor det fortsat er vigtigt at sende mange skattekroner mod Grønland.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt næstformand i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
24.02.20, 18:13
»Så vælger en af drengene at urinere på mig og filme det« Læs mere
Af Jens Kindberg
24.02.20, 13:38
Er danske politikere virkelig så langt fra almindelige borgere? Læs mere
Af Utku H. Güzel
23.02.20, 14:43
Selvom det står klart, at krigen i Syrien er skabt af udefrakommende grunde, og at de vestlige lande har en meget stor finger med i spillet, så prøver man fortsat at skabe en anden historie. Det er til at brække sig over. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.02.20, 10:30
Dannelse skal hverken afspejle eller efterligne demokratiet, men hæve det, kvalificere det, ja, muliggøre det. Læs mere
Af Martin Ågerup
22.02.20, 00:34
Den danske SU er i forvejen den mest generøse i verden Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.20, 18:06
Folketingets partier har givet samtykke til, at dansk fregat indgår i fransk hangarskibsgruppe, selvom franske interesser ikke flugter med de danske. Det kræver, at Danmark justerer sin arktiske politik. Læs mere
Af Marie Høgh
21.02.20, 13:45
Hvis samtykkeloven bliver en realitet, kvæles det personlige ansvar, tilliden og friheden i slipstrømmen på #MeToo, der næres af mistillid mellem kønnene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.02.20, 19:18
Her kommer min kommentar helt uden Debatten. Læs mere
Af Søren Gade
20.02.20, 15:30
Hvorfor er vores unge blevet så kropsfikserede? Påvirkning fra medierne og influencere bærer med deres deres udstilling af nogle ofte absurde idealer en stor del af skylden for det, der kan ende galt. Læs mere