Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg vil så gerne fortælle den gode historie om Grønland, men..

Man kan ikke tale om Grønland uden at pege på landets svøbe: Socialområdet. Den usynlige mur af problemer og fordomme er et samfundsproblem, som vi er nødt til at bede både de grønlandske og danske politikere om at gå helhjertet ind i.

Bloktilskud og misbrugs overskrifter har i mere end 40 år fået lov at undergrave danskernes syn på Grønland og skygge for den gode historie.
Den historie om alle de gode minder fra mit højt elskede hjemland, Grønland drukner i problemer.

Jeg vil så gerne fortælle, at det er en gave at vokse op i Grønland. At barndommens minder fylder mig med glæde og frihed. Duften af blåbær, lyng og hav, som maner stærke og enestående erindringer frem og minder mig om noget, som synes at være gået tabt i vores fortravlede danske samfund. At jeg kun har gode minder om Grønland fra min barndom, for Grønland er et land, der på alle måder er intenst: Velduftende, storslået, smukt, ja, et sted, som kalder på de helt store følelser.

Men der er en forhindring. En mur som er så høj og massiv, at de gode historier fra Grønland ikke kan slippe igennem den uden at tabe noget af den begejstring, som ellers er dybfølt og ægte.

Det skal ikke forhindre os i at blive ved med at fortælle gode historier. Det arbejde er heldigvis allerede i gang gennem et projekt som hedder NUKIGA, som arbejder på at styrke dialogen og samarbejdet på tværs af rigsfællesskabet og gennem den gode historie.

Men det er samtidig nødvendigt, at nogen arbejder på at bryde muren ned, så fortællingerne kan få rodfæste – også i Danmark. Og uanset hvor ofte det fortælles, at langt de fleste grønlændere i Danmark klarer sig godt, så har den historie altså ikke fået rodfæste i Danmark. Jeg betvivler, at langt de fleste grønlændere har det godt. Hvordan skal vi kunne have det godt, når fordomme og fortærende problemer er hovedhistorien? Når man viser dækbilleder af slædehunde fra danske public service-stationer fra Nuuk, hvor vi ikke bruger slædehunde. Og når emner om Grønland og Færøerne sorterer under udlandsafdelingen på vores tv-stationer?

Bloktilskud og misbrugs overskrifter har i mere end 40 år fået lov at undergrave danskernes syn på Grønland og skygge for den gode historie.

Den usynlige mur er et samfundsproblem, som vi er nødt til at bede både de grønlandske og danske politikere om at gå helhjertet ind i. Det skylder vi vores børn: at de ikke skal vokse op med denne altoverskyggende forhindring.

Desværre kan vi ikke løse problemet, uden at pege pilen direkte tilbage på Grønlands store problem, socialområdet.

Hvis du ikke synes, at det er et problem, så skal du spørge dig selv, hvordan du ville have det, hvis det var dig som først skulle trækkes igennem en redegørelse om fx Tøndersagen og finansloven, inden du kunne få lov at fortælle om dit dejlige sommerhus på Samsø eller skovhytten på Bornholm. Det kunne godt være, at du ikke kunne formidle begejstringen helt på samme måde efter en afhøring om sager, som du ikke engang personligt har en aktie i.

Det er derfor, jeg tager alle de svære emner om Grønland og rigsfællesskabet op. Det er derfor jeg sprøjter debatindlæg ud. Fordi jeg som grønlænder hellere selv vil være med til at påpege problemstillingerne, end få dem presset ned over hovedet. Det er derfor jeg skaber debat, selvom jeg ind imellem modtager trusler, forsøges tysset ned og bliver beskyldt for at være en strid kælling, som altid er negativ overfor alt, der rimer på Grønland. Jeg ville elske kun at fortælle den gode historie. For der er ikke nogen nydelse i at være den, der skal påpege alt det, som er nødvendigt at få frem i lyset, men som man ikke høster anerkendelse for.

Jeg har selv været fortaler for at fortælle den gode historie om Grønland. I 2005 blev jeg udråbt til at være en sand mester i storytelling. Den vej kunne jeg belejligt have fortsat. En vej som åbnede døre til det gode selskab og netværk. Men jeg indså, at der ingen nemme veje er til oplysning og hyldest – ikke hvis man ønsker forandring. Jeg ønsker forandring. Gør I ikke også det?

Jeg gør det for at bryde muren ned. For at skabe plads til de gode historier, som også jeg langt hellere vil fokusere på end de negative. Der er stadig langt igen. Muren er stadig alt for høj. Men den er blevet lavere. Det mærker man tydeligt, når jeg sammenligner debatten i dag med dengang, jeg lancerede ”Rigsfællesskabet til Debat” i 2012.

For at kunne være i det og for at tøjle min vrede og frustration forsvinder jeg ind imellem ind i fiktionens verden. Her lader jeg op og bliver klogere på mig selv og samfundet i den proces. Og så er det lærerigt at læse alle jeres kommentarer. Langt de fleste af jer bidrager til at højne vidensniveauet. Tak for det. Jeg har lært meget om rigsfællesskabet ved at debattere med jer.

Vi skal have styr på problemerne, og vi skal have oplyst danskerne om, at Grønland er andet end bloktilskud. Det er ikke en opgave som grønlændere i Danmark alene skal tage på sig. Det er en samfundsopgave. Der skal undervises i rigsfællesskabet i skolen, og vi skal inddrage hinanden i at finde løsninger. Det er ikke hverken min eller jeres opgave alene. Det er et samfundsanliggende.

Vi må i fællesskab få løst de problemer, som skaber fordommene. Og så skal uvidenhed erstattes med den nysgerrighed, som herskede før Grønland fik hjemmestyre.

Uanset hvad fremtiden måtte bringe, så er der stadig mange grønlændere i Danmark. Vi har krav på at få de samme muligheder som alle andre danske statsborgere og på at være ligeværdige borgere. Grønlændere rangerer nederst i hierarkiet i det danske samfund. Det er uacceptabelt. Og det er frustrerende, at vores rødbedefarvede pas skal spænde ben for at finde løsninger. Selvom vi som danske statsborgere har nøjagtig samme rettigheder som alle jer, så har vi altså ikke samme muligheder. Muren er for høj og undergraver vores identitet. Lad os hjælpe hinanden med at nedbryde den mur. Der er ingen nemme løsninger. Vi skal i arbejdstøjet og en gang for alle samarbejde om at løse de sociale problemer og oplyse danske statsborgere i alle afkroge af rigsfællesskabet om, hvad det er for en samfundskonstruktion, vi bor under. Rigsfællesskabet.

Jeg nyder ikke at have fået en platform, hvor jeg kan nedgøre mine landsmænd og de danske og grønlandske politikere, som insisterer på, at vi ikke har et problem, og som fralægger sig ansvaret. Jeg gør det her, fordi jeg ønsker bedre vilkår for de kommende generationer. Og fordi jeg ser det som en ødelæggende konstruktionsfejl i rigsfællesskabet, at vi har forsømt at tænke på hinanden og reparere på vores fælles fundament, før vi bygger videre, og før vi som nu er havnet i en situation, hvor stormagter kan drage fordel af, at vi ikke har styr på vores indbyrdes relationer til skade for danske statsborgere.

Institut for menneskerettigheder og Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal har gentagne gange har anbefalet, at grønlændere i Danmark bliver spurgt, hvordan de har det. En anbefaling, som er blevet fejet af bordet af både den danske og den grønlandske regering.

Det er ikke godt nok. Ingen andre samfundsgrupper ville acceptere denne tilstand uden modstand.


Opdatering med en kommentar fra folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen:

”Vi skal huske langt de fleste grønlændere, også grønlændere i Danmark, lever et godt og trygt liv. Samtidig er gruppen af udsatte kæmpe stor ift. andre lande, som vi sammenligner os med. Det gælder også grønlændere i Danmark, som jo har mindst ligeså meget med i bagagen, som vores landsmænd hjemme i Grønland og det påvirker hele samfundet, også dem der klarer sig godt. Social elendighed må ikke blive normaliseret, men vi skal løfte bunden og fjerne den massive ulighed i vores samfund, som i dag er ligeså stor som uligheden i USA! Lige nu påvirkes vi alle negativt af den utilstrækkelige sociale indsats og hvis Naalakkersuisut fortsætter linjen med brandslukning, så er det en sovepude, at Danmark betaler og så står vi stadig med mange overgreb om 4 år fordi den helt tidlige indsats ignoreres.”












Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt næstformand i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
25.01.20, 22:25
Skulle det forhold engang ændre sig, så laver vi en ny strategi. Indtil da er vi forenet i et kongerige, og det tager vi udgangspunkt i, når vi udformer en strategi. Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
25.01.20, 16:49
Gak-gak Mette og Rabat Bødskov tager til Bruxelles Læs mere
Af Isabella Arendt
25.01.20, 13:26
SF synes, topchefer tjener for mange penge. Det vil de nu forbyde. Jeg synes, at SF har adskillige forkerte holdninger til samfundet - men har dog ikke tænkt mig at forbyde dem at fremstille forslag, jeg ikke er enig med. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.01.20, 22:58
Deadlinevært Steen Nørskov opførte sig uhyrligt groft over for Tommy Robinson, der kan bevise forsøget på at lave fake news gennem optagelser, han selv foretog i studiet. Læs mere
Af Marie Høgh
24.01.20, 14:30
Mette Frederiksens historisk ringe nytårstale var en opvisning i statslig formynderlyst. Men det kniber med ånden i den borgerlige lejr, hvor der tilsyneladende ikke er nogen, der for alvor anfægter tanken om den gennemregulerede stat. Læs mere
Af Nauja Lynge
24.01.20, 13:29
Det er i ellevte time, at danske politikere officielt får sig en holdning om rigsfællesskabet. En holdning, som ikke kun luftes på varmestuer og i grønlandske medier. Læs mere
Af Søren Gade
23.01.20, 14:30
Danske nyrepatienter kan ikke få betalt en livreddende transplantation i USA af det offentlige – kun hvis man selv har mulighed for at punge ud. Det er en urimelig forskel. Læs mere
Af Louis Jacobsen
23.01.20, 14:13
En kollega udviste solidaritet med mig i praksis. Det er åbenbart efterspurgt. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.01.20, 12:47
En gang var det acceptabelt at køre stærkt i byen, men tiderne er skiftet. Mange kører dog stadig hasarderet, især andengenerationsindvandrere. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.01.20, 11:42
Både røde og blå politikere vil have flest mulig gennem en boglig uddannelse. Det er at svigte de unge Læs mere