Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sådan fungerer det ikke i Danmark, Carla Sands

USA er ikke en venlig kolonimagt, som skal fortælle danskerne, hvad vi skal mene.

Nato-konferencen, som var planlagt til i morgen, er aflyst af et amerikansk veto mod Nato-eksperten Stan Sloan. Konferencen skulle markere Natos 70-års fødselsdag.

På mange måder har det været forfriskende med tydelige amerikanske udmeldinger. Det har vi ikke mindst set i indblandingen i Grønland. Det har skubbet os ud over vores komfortzone. Dette ingenmandsland, hvor vi befinder os i en selvopfundet selvdestruktiv rolle som den onde danske kolonimagt, der er handlingslammet.
Den tilstand blev vi grundigt rusket ud af, da præsident Trump tilbød at købe Grønland. Og her opstår også den første fejlanalyse af Mette Frederiksens handling eller mangel på samme, da hun erklærede at ”Grønland ikke er Danmarks”. Grønland – og Færøerne - er også Danmark – Kongeriget Danmark. Hvor statsministeren blev internationalt anerkendt for at sætte hælen i overfor Trump, så er der ingen (bortset fra den politiske elite i Grønland), som synes det var en passende bemærkning i rigsfællesskabet.

Både Trump og Carla Sands tvinger os til at forholde os til vores rolle som arktisk stat. Vi var formodentlig ikke vågnet op, før det var for sent, hvis ikke det havde været for en pludselig og overvældende interesse fra amerikansk side.

Men når man er diplomat i Danmark, så er det en fordel at gøre sig umage med at forstå det danske folk. Vi værdsætter ytringsfriheden, anerkender forskellige politiske holdninger, og respekterer politiske modstandere. Dermed anerkender og respekterer vi også, at USA udtrykker deres holdning til udfordringer i Danmark, der kan have konsekvenser for andre - herunder USA. 

Men vi har stærke og rodfæstede traditioner, som vi ikke bare rokker os fra, når en amerikansk diplomat beder os om det. Vi er vel nærmest lidt konservative og stædige på det område. Der skal mere til for at imponere danskerne, end ambassadøren måske er bekendt med. Og selvom vi ikke er meget for at indrømme det, så er vi vokset op med Janteloven. Vi lader os gerne imponere af en amerikansk filmstjerne, men vi sætter hælen i, når vores grundpiller bliver skubbet så meget til. Eksempelvis når man hindrer personer med forskellig politisk observans i at komme til orde. 

Og det er en god ide at have med i betragtning, når Sands og Co. rejser kysten tynd i Grønland. Janteloven er om muligt endnu mere rodfæstet i Grønland end i Danmark.

Det går ikke at opføre sig som en venlig kolonimagt, der skal fortælle danskerne, hvordan Danmark skal agere. Der er nogle usynlige grænser, som ikke engang amerikanerne skal overtræde. En af dem overtrådte Carla Sands, da hun nedlagde veto mod en taler.

Søndag morgen kom det frem, at den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, har nedlagt veto mod Nato-ekspert Stan Sloan. Han er angiveligt for kritisk over for Trump.

Det fik pensioneret kontreadmiral og Arktis ekspert, Torben Ørting Jørgensen, til at melde afbud til den konference, som han var personligt inviteret til af Carla Sands og Atlantsammenslutningen. Han begrundede det med, at det strider mod det grundlag, som NATO og vores demokrati hviler på.

Senere i går stod det så klart, at Nato-konferencen var aflyst af amerikansk veto.

Trump vil vide mere om rigsfællesskabet. Det er nok en god ide at starte med at indsamle viden om, hvordan den danske stat og dens indbyggere er skruet sammen. Vi har i rigsfællesskabet hårdt brug for de indspark, I giver os fra amerikansk side. Vi kan på den anden side hjælpe jer med at indsamle viden om, hvordan rigsfællesskabet fungerer til dagligt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt næstformand i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
25.01.20, 22:25
Skulle det forhold engang ændre sig, så laver vi en ny strategi. Indtil da er vi forenet i et kongerige, og det tager vi udgangspunkt i, når vi udformer en strategi. Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
25.01.20, 16:49
Gak-gak Mette og Rabat Bødskov tager til Bruxelles Læs mere
Af Isabella Arendt
25.01.20, 13:26
SF synes, topchefer tjener for mange penge. Det vil de nu forbyde. Jeg synes, at SF har adskillige forkerte holdninger til samfundet - men har dog ikke tænkt mig at forbyde dem at fremstille forslag, jeg ikke er enig med. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.01.20, 22:58
Deadlinevært Steen Nørskov opførte sig uhyrligt groft over for Tommy Robinson, der kan bevise forsøget på at lave fake news gennem optagelser, han selv foretog i studiet. Læs mere
Af Marie Høgh
24.01.20, 14:30
Mette Frederiksens historisk ringe nytårstale var en opvisning i statslig formynderlyst. Men det kniber med ånden i den borgerlige lejr, hvor der tilsyneladende ikke er nogen, der for alvor anfægter tanken om den gennemregulerede stat. Læs mere
Af Nauja Lynge
24.01.20, 13:29
Det er i ellevte time, at danske politikere officielt får sig en holdning om rigsfællesskabet. En holdning, som ikke kun luftes på varmestuer og i grønlandske medier. Læs mere
Af Søren Gade
23.01.20, 14:30
Danske nyrepatienter kan ikke få betalt en livreddende transplantation i USA af det offentlige – kun hvis man selv har mulighed for at punge ud. Det er en urimelig forskel. Læs mere
Af Louis Jacobsen
23.01.20, 14:13
En kollega udviste solidaritet med mig i praksis. Det er åbenbart efterspurgt. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.01.20, 12:47
En gang var det acceptabelt at køre stærkt i byen, men tiderne er skiftet. Mange kører dog stadig hasarderet, især andengenerationsindvandrere. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.01.20, 11:42
Både røde og blå politikere vil have flest mulig gennem en boglig uddannelse. Det er at svigte de unge Læs mere