Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Trumps tilbud om at købe Grønland var kun toppen af isbjerget

Trump kunne ikke få Mexico til at betale for muren mod USA. Men nu har han fået Danmark til at betale for en radarmur mod Rusland, fordi Grønland nu står øverst på efterretningstjenestens risikovurdering.

Forleden udkom Forsvarets Efterretningstjenestes årlige risikovurdering.

Grønland står nu øverst på den liste. Det hedder sig, at det bliver sværere at balancere ønsket om at fastholde Arktis som lavspændingsområde.

Der er ingen tvivl om, at både USA, Kina og Rusland har store interesser i Grønland. Vi skal passe på ikke at ende i et stormagtsspil, som kan gøre Grønland til en farlig legeplads for kinesere, russere og amerikanerne. Men lige nu stiger amerikanernes ønsker for Arktis dag for dag. Købstilbuddet fra Trump var kun toppen af isbjerget.

Den danske forsvarsminister, Trine Bramsen, siger, at tilgangen til at holde Arktis som lavspændingsområde er udfordret.

USA er vores allierede, men vi skal ikke glemme, at USA har en stor interesse i at sætte Grønland ind som højspændingsområde. Og det gør USA kun for at beskytte sig selv. Der er ifølge pensioneret kontreadmiral og Arktis-ekspert Torben Ørting Jørgensen ret konkrete trusler imod USA og det nordamerikanske kontinent forårsaget af missiler, som Rusland har udviklet.

Amerikanerne har en interesse i at få udvidet deres forsvar af det nordamerikanske kontinent. Og det er altså ikke af hensyn til forsvaret af Grønland, at de ønsker opgradering i området.

Ser man på den nye trussel fra de supersoniske missiler, så udspringer det nærmere af et behov for at opstille nye sensorer, der tidligst muligt kan varsle imod de supersoniske missiler og give dybde i det amerikanske missilforsvar.

Vi har en reel udfordring som arktisk stat, fordi stormagterne kiler sig ind i vores rigsfællesskab. Men reelt er Grønland ikke mere truet i dag, end det har været siden Den Kolde Krig.

Man skal ikke et øjeblik være i tvivl om, at den enorme interesse fra USA skyldes, at amerikanske sikkerhedsinteresser er på spil.

Og selv om USA er vores nærmeste allierede, så er det bekymrende, at man maler Danmark op i et hjørne og påstår, at vi ikke yder tilstrækkeligt for at sikre Grønland. Det er for amerikanerne deres adgangsbillet til at kunne overtage landet.

Det trusselsbillede skal vi ikke uden videre godtage. Vi skal snarere fortælle amerikanerne, at de kommer meget længere, hvis de spiller med åbne kort og samarbejder. Som gode allierede.

Den største opgave for den danske regering består i at få rigsfællesskabet ind i danske statsborgeres bevidsthed. Før amerikanerne vågnede op, havde vi den kinesiske trussel hængende over hovedet. Kina forsøgte på alle tænkelige måder at kile sig fast i Grønland. Og netop det, at stormagterne så aggressivt kiler sig fast, er katastrofalt for den danske stat og for danske statsborgere – ikke mindst de plus 50.000, som er bosat i Grønland.

Vi står bedst i et fællesskab, som vi gerne skal dele med vores allierede i USA.

Det kræver, at de danske politikere, som erklærer sig som fortalere for rigsfællesskabet, også tør bekende kulør over for vælgerne. For nuværende undervurderes vi (vælgerne), idet man ikke tror, at man kan få danskere til at interessere sig for rigsfællesskabet. Grønland udgør 98 pct. af det danske territorium, og den internationale interesse, der er for den danske stat, skal materialiseres ud til hr. og fru Danmark. Hvis vi ikke formår det, må vi overlade vores skæbne til stormagterne, som danser rundt om Grønland.

Derfor duer det heller ikke, at den danske statsminister siger, at Grønland ikke er danskernes. Grønland er en del af den danske stat. Så enkelt er budskabet, hvis vi ikke skal lade stormagterne udfylde vores tomrum. For ét er sikkert. Tomrum bliver altid fyldt ud. Og vi har en forpligtelse til at beskytte hele den danske stat.

Magter vi ikke den opgave, så er det helt sikkert, at andre, f.eks. amerikanerne, er villige til at tage over.

I modsætning til tidligere, så er både Danmark og Grønland i samme båd, når det kommer til forsvarsaftalen, og vi bør naturligvis stå sammen over for USA, så vi i fællesskab kan sikre, at vi får en udvikling, der er acceptabel for alle.

Naturligvis skal hverken Grønland eller Danmark betale for en elektronisk mur i Grønland. Det skal USA i videst muligt omfang betale under hensyn til de ønsker, som Grønland og rigsfællesskabet måtte have i forbindelse med serviceaftalen. Og USA skal forpligte sig til at tilgodese grønlænderne.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt næstformand i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Seneste blogs
Af Utku H. Güzel
08.07.20, 19:10
For mig forekommer det vildt hyklerisk, at man kan støtte en diktator som Erdogan samtidig med, at man brokker sig over frihedsrettigheder herhjemme i Danmark. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.20, 13:54
Hvor kært at sidestille en demokrat som undertegnede med en kommunist og derfor antidemokrat og voldsparat. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.07.20, 18:55
Lad mig slå fast: Langt de fleste unge grønlændere klarer sig godt og bruger deres stemme på en god måde. Men tiden er for farlig til, at vi kan lade enkelte grønlændere bruge ord som ”decolonize” til at piske en stemning op under betegnelsen kunst. Læs mere
Af Harun Demirtas
07.07.20, 14:50
Ingen skal bede beboere lave lort på kommando i den seng, som hun også skal sove i eller lade dem at hænge i en loftlift i syv minutter, mens man glor på hendes blottede underliv. Læs mere
Af Martin Ågerup
07.07.20, 13:51
DF er reelt et enkeltsagsparti: ældre og islam. S har overtaget disse dagsordner Læs mere
Af Martin Ågerup
06.07.20, 11:13
Kimen til den borgerlige krise blev lagt, da Fogh trak Venstre mod midten Læs mere
Af Nauja Lynge
05.07.20, 19:23
Hvad sker der med grønlændere, som kommer til Danmark for at studere, men som vender hjem som glødende frihedskæmpere? Læs mere
Af Martin Ågerup
05.07.20, 17:42
Femte blog om den borgerlige krise og veje ud af den Læs mere
Af Isabella Arendt
04.07.20, 15:03
I et års tid nu har vi alle ventet på, hvad de borgerlige partier mon stiller op med sig selv. Vi har brug for en fælles borgerlig vision. Ikke som krisehåndtering eller valgflæsk, men som en reel vision for, hvor Danmark skal bevæge sig hen om ikke bare fire år, men 40 år. Læs mere