Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Grønlændere i Danmark er taget som gidsler i selvstændighedsdebatten

Hvis man vil vide, hvordan vi har det, så ringer man til Nuuk. Og det holder altså ikke.

Eksperter verden rundt fortæller os, at hvis Grønland erklærer sig selvstændigt, så vil flugten til Danmark stige eksplosivt. For nuværende bor snart en fjerdedel af alle grønlændere i Danmark. Men ingen ved rigtigt hvor mange, for vi tilhører en gruppe, som er svær at definere. Jeg tilhører selv en af dem, som ikke tæller med i regnskabet, selvom jeg bekender mig til at være grønlænder.

Det er der mange grunde til, og en af dem er, at Grønland ikke har formået at forvalte det sociale område, som man har haft 40 år til at få styr på. Alligevel tæller vores stemme ikke overhovedet. Selvom det er os, der har stemmeret i Danmark og os, der vil mærke konsekvenserne i samme øjeblik, man måtte sende brevet om selvstændighed til København.

Jeg vil som uofficielt mindretal gerne have indflydelse, fordi det står klart, at der ingen plan er for vores fremtid. Det er på tide, at vi tager debatten om, hvordan det vil influere på vores status, hvis Grønland løsriver sig. Vil man så anerkende os som et mindretal, eller forventer man bare, at vi sluger kamelen og erklærer os enige i, at det er okay at en fjerdel af alle grønlændere føler sig uden rettigheder? Og så har vi slet ikke nævnt det danske mindretal i Grønland.

I 2017 var 16.370 grønlændere bosiddende i Danmark. Ifølge FN-statistikker vil det antal stige eksplosivt, hvis Grønland erklærer sig for selvstændig. Det vil bla. være trygt at flytte til Danmark pga. pension, sociale ydelser, sygehus og uddannelse og tryghed i øvrigt. Og så er der naturligvis alle os, som bor her af familiemæssige årsager.

Problemet er, at vi som danske statsborgere har nøjagtig samme rettigheder som alle andre statsborgere. Men vi har ikke samme muligheder, og de begrænses yderligere, når danske politikere ringer til selvstyretårnet for at høre, hvordan vi har det, og hvordan man ønsker vores fremtid skal forme sig. Det forsøges tysset ned, mens stemmerne fra fortiden og hovedfigurerne bag selvstændighed falder fra en for en. Jeg advarer mod et begyndende oprør blandt fortalerne for rigsfællesskabet i det her land, hvor rigsfællesskabs stemmer indenfor forsvaret og dansk erhvervsliv aldrig er blevet hørt. Det er uhørt udemokratisk, og det kan udløse en bølge af utilfredshed, som ved næste valg vil kaste skygger af krav for demokratisk handling fra danske politikere, som i berøringsangstens epidemi har undladt at spørge os, hvad vi mener.

Institut for Menneskerettigheder har mange gange anbefalet, at vi – grønlændere i Danmark – spørges, hvilken status vi ønsker. Det er blevet affejet med ønskerne fra Nuuk om, at vi ikke skal høres og med henvisninger til, at det vil være bedst for os at sortere under selvstyret og dermed reelt blive umyndiggjort. En noget arrogant udmelding taget i betragtning, hvor nærtagende de grønlandske politikere i øvrigt er, når det gælder spørgsmål, som de ikke er arkitekterne bag.

Det tenderer et politisk spil, som kun har det formål at fremme en grønlandske elites ønske om indflydelse.

Samtidig er det ganske bemærkelsesværdigt, at de, som startede selvstændighedsdebatten, ikke længere ønsker selvstændighed. De melder sig en for en og er sammenstemmende enige om, at selvstændighed ikke længere er løsningen for Grønland.

I grønlandske kredse bliver der i øjeblikket talt rigtig meget om Aqqaluk Lynges udtalelser om, at grønlænderne kun kan overleve som folk, hvis de bliver sammen med Danmark. Som ung kæmpede Aqqaluk Lynge indædt for Grønlands selvstændighed.

Nu – fyrre år efter – kæmper han for øget samarbejde i rigsfællesskabet. Faktisk ser han Grønlands eneste overlevelsesmulighed som værende en del af Danmark. I en artikel i Information siger han, at vi skal knytte endnu tættere bånd mellem Grønland og Danmark. For som han skriver, så smelter isen, og amerikanerne er blevet utilregnelige.

Og han er langt fra den eneste fra den gamle garde, som fødte selvstændighedsdebatten, som nu kalder til samling. Det gør også Josef Motzfeldt. Og jeg husker min farfars beskrivelse af grønlændernes rettigheder. Han var som sine venner så glad for, at Grønland fik hjemmestyre, for så kunne man lære af egne fejl. Han sagde:

”Vores fremtid afhænger af, hvorvidt vi skulle kunne se tilbage uden at glemme og se frem uden at være naive.”

Det synes noget naivt at kunne forme vores fælles fremtid uden at høre et stadigt stigende antal grønlændere i Danmark, hvad de ønsker.

Det ville være ganske befriende, om man dels lyttede til dem, som startede selvstændighedsdebatten, og til os, som er danske vælgere.

Det journalistiske arbejde kan koges ned til udtalelser som, at en agurk koster 40 kroner i Grønland. I et land, hvor man har friheden til at lave de handelsaftaler, som man vil, og hvor man skal retfærdiggøre overfor danske vælgere fortsat at betale et milliardbeløb i overførsel uden at få andet end utak til gengæld, er det simpelthen uhørt.

Samtidig har man som journalist kun adgang til Grønland, hvis man ikke ytrer sig alt for kritisk om Grønlands selvstændighed. Det er noget, man gerne ytrer bag lukkede døre, men er påpasselig med at sige offentligt, for så risikerer man simpelthen at miste sit arbejde.

Jeg kræver at blive hørt, og vi kræver at få en stemme i debatten. Og det er ikke okay, at man ringer til Nuuk for at høre, hvordan grønlændere i Danmark har det,

Hvad skal der til for, at vi bliver hørt?

Det er dybt problematisk, at danske tilhængere af rigsfællesskabet nøjes med at sende pressemeddelelser rundt til de få grønlandske medier om deres visioner for rigsfællesskabet. De danske medier skal involveres på en demokratisk og tidssvarende måde, som afspejler det trusselsbillede, som vi i rigsfællesskabets står overfor, og som vi i fællesskab skal løse for at undgå en ny kold krig. Det har aldrig været vigtigere med dansk deltagelse, og det bliver skæbnesvangert ikke at deltage i debatten.

Grønlændere i Danmark er blevet taget som gidsler i debatten om selvstændighed. Og det må høre op nu! Den nuværende danske regerings ide om at please grønlandske og færøske mandater er simpelthen ikke tidssvarende, og de underminerer demokratiet i en grad, som den danske stat ikke kan være tjent med.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt næstformand i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
22.11.19, 12:30
Det er så fristende at tro, at vi kan tie antisemitismen ihjel. Det kan vi ikke – og det skal vi ikke. Og handlingsplaner er ikke nok. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
22.11.19, 10:44
Alle de store, fine ord om klima fra regeringen ender i ingenting. Læs mere
Af Signe Munk
21.11.19, 14:30
Det er oplagt at integrere klimaet i alle uddannelser. For det berører alle områder – og klimaet kommer kun til at fylde endnu mere. Læs mere
Af Isabella Arendt
21.11.19, 13:19
Kampen om Sjælsmark stod længe og hårdt. Alt for mange år har børn været fanget i fængselslignende forhold og hvor deres trivsel og psyke langsomt er ødelagt. Det er dog ikke hele krigen, der er vundet. Læs mere
Af Jens Kindberg
21.11.19, 11:32
For nylig udskød EU optagelsesforhandlingerne med Nordmakedonien og Albanien på grund af Mette Frederiksen. Læs mere
Af Søren Gade
20.11.19, 08:55
Det er ikke rimeligt, at borgere fra andre EU-lande efter én måneds arbejde i Danmark kan få fuld adgang til danske dagpenge og tage dem med til hjemlandet i op til seks måneder. Jeg mener, at danske velfærdsydelser tilhører danskerne. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.11.19, 23:03
Vi kender alt for lidt til hinanden indenfor Rigsfællesskabet Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.11.19, 22:28
Venstres formand har udtrykt sig stærkt problematisk på Venstres landsmøde. Læs mere
Af Peter Kofod
19.11.19, 09:27
Schengens grænsekontrol fungerer ikke, og folk kan let komme ind på falske visa. Alligevel bliver vi ved med at betro EU opgaven. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
18.11.19, 21:50
Hitler havde en skør pseudovidenskabelig teori om udbytning af arbejderne. Ligesom Marx. Læs mere