Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvad vil Danmark med Arktis?

Debat om den nye verdens kampplads – Arktis - får omsider dansk deltagelse!

Ja, hvad vil Danmark egentlig med Grønland og rigsfællesskabet, som gør Danmark til en arktisk stat. Det er jo et særdeles relevant spørgsmål i en tid, hvor udenrigs- og sikkerhedspolitik aldrig har været så vigtig for hele den danske stat.

Historien om Trumps købstilbud på Grønland er ikke alene gået verden rundt. Den er også nået helt ud til Udkants Danmark, hvilket næsten er en større sensation i en tid, hvor selv vores public service-kanaler ikke prioriterer rigsfællesskabet.

Forleden læste jeg i avisen, at USA vil have danskerne ud af Grønland. Ja, der stod ligefrem, at USA er i færd med at opløse et NATO-land – Danmark.

Samtidig advarer Forsvarets Efterretningstjeneste og et utal af eksperter verden over mod kinesiske investeringer i Grønland. Og samme bekymring rejser sig omkring russernes rolle i Arktis. For Rusland vil med garanti opruste på deres del af Arktis, hvis den danske stat ikke længere sikrer lavspænding i et af verdens mest interessante områder – Arktis – hvor Danmark og Rusland har overlappende krav på Arktis ved FN.

Derfor er det særdeles relevant, at Danmark og danskere spørger sig selv, hvad de vil med det her rigsfællesskab. Og det er i ellevte time. Stormagterne ånder os i nakken og udnytter vores svagheder i vores danske stat.

Hvad vil Danmark med Grønland? foto: privat (Nauja Lynge)

Ved at synliggøre svaghederne i rigsfællesskabets konstruktion får vi bedre vilkår for debat om løsninger. Og hermed også for at finde ud af, hvordan rigsfællesskabet kommer helskindet gennem stormagternes opmærksomhed på Arktis.

Fredag den 15. november afholdes der en sikkerhedspolitisk konference på Christiansborg under overskriften 

Kapløbet om Arktis – Den nye verdens kampplads
Hvad vil Danmark med Arktis?

Konferencen afholdes i et samarbejde mellem Forsvarsudvalget og Folk & Sikkerhed.

Danske politikere har været berøringsangste overfor Grønland de sidste 40 år. Det offentlige Danmark har et selvindbildt koloniherretraume, som har gjort dem irrationelle. Derfor er det også så godt, at der bliver rejst netop dette spørgsmål på en konference i landstingsalen i Folketinget, hvor en række taler bliver fulgt op med debat. Og vel at mærke med debat, som ikke skal blokere for svar med krav fra grønlandsk side efterfulgt af tavshed fra dansk side. For vi er vist alle helt med på, hvilke krav grønlænderne stiller. Det er danskernes krav og visioner, som vi har til gode at høre om.

Jeg håber, Danmark én gang for alle tager sig sammen og tager ejerskab på rigsfællesskabet med alt det, som det medfører lige fra at slippe berøringsangsten til at investere i Grønland.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt næstformand i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
13.10.19, 20:20
På skjulte pladser og ved store klassikere mødes mennesker om at opleve arkitekturen. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.10.19, 06:02
Først kæmpede venstrefløjen for økonomisk socialisme, derpå for multikulti. Nu gælder det klimakampen, den nye religionserstatning. Læs mere
Af Harun Demirtas
12.10.19, 16:22
Jeg føler mig dansk, du føler dig dansk! Hvorfor føles det altid nemmere at bede et menneske, der har udenlandske rødder at forlade Danmark, til trods for at vedkommende har et hjerte, der slår kun for Danmark? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
11.10.19, 12:14
Privatskoler er for alle – ikke kun de rige Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
11.10.19, 11:05
Statsministeren tør slet ikke være realist. I stedet sætter hun sin lid til, at forskerne ad åre kommer med idéer til løsninger. Ansvaret væltes over på forskerne. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.10.19, 17:09
Og rådgiver for Enhedslisten forsvarer politisk motiveret hærværk, hvis det tjener et højere formål, defineret af venstreekstremister. Læs mere
Af Signe Munk
10.10.19, 14:30
Regningen for klimaets fremtid skal fordeles ligeligt. Læs mere
Af Søren Gade
10.10.19, 13:52
Tyrkiets militære offensiv mod Syrien udstiller ikke kun, at landet ingen midler skyr i denne sag og blæser højt på alliancen mellem Natos lande. Den udstiller også EU’s magtesløshed over for Tyrkiet Læs mere
Af Gitte Seeberg
10.10.19, 13:15
Svaret på at bekæmpe kriminalitet er ikke, at vi undergraver de frihedsrettigheder, vi har. De tiltag, der iværksættes for at bekæmpe kriminalitet, må og skal være proportionale i forhold til de problemer, vi som samfund står overfor. Læs mere
Af Mikael Jalving
10.10.19, 11:54
Mere overvågning løser ikke problemernes årsag, som er den importerede volds- og kriminalitetskultur. Læs mere