Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

En ny kold krig kan gøre Grønland til en farlig legeplads

Den gode nyhed er, at det kan forhindres med to byggesten.

Trump vil gerne sætte kløerne i mere af Arktis end Alaska, og står det til ham, går han i land med et tilbud på hele den store ø. Forsvarets Efterretningstjeneste advarer mod kinesiske investeringer i Grønland. For russerne vil Arktis kun forblive et lavspændingsområde, så længe Grønland er en del af den danske stat. I samme sekund Grønland måtte løsrive sig, vil Putin vise tænder og opruste på sin del af Arktis. Meget få oplyste mennesker tror på, at Grønland vil få lov til at være selvstændige ret længe, hvis de pludselig trykker på løsrivelsesknappen.

Hvordan kommer rigsfællesskabet helskindet gennem stormagternes opmærksomhed på Arktis?

I de senere år har uenighed og historiske hændelser / overgreb for mange grønlændere udviklet sig til had mod Danmark.
Der er kun en måde at ændre på det forhold.
Vi skal have alle de værste episoder fra rigsfællesskabets historie frem i lyset og én for én gennemgå dem.
Hvorfor besluttede man på det givne tidspunkt at gøre sådan. Hvem var involveret i beslutningen, og hvordan ser vi på den i dag? I denne proces kan man bruge det kendte princip fem gange. Hvorfor? På den måde graver man ned i det, fremfor kun at ridse i lakken.

Det var en kæmpe fejl fra dansk side at afvise Grønlands ønske om forsoning og blot afvise uden at give plads til debat om baggrunden for tidligere tiders handlinger. Ikke i den form, som blev fremlagt fra Grønlands side. Det behøver ikke handle om undskyldninger og økonomisk kompensation. Men vi skal hive ”spøgelserne” ud af skabet og gøre dem synlige. Kan vi sætte dem ind i en sammenhæng og begynde at forstå og forsone os med fortiden, er det en vigtig byggesten.

Martin Lidegaard og Bertel Haarder har tilkendegivet at de synes ideen er god. Hvad siger man i de andre partier?
Vil I være med til at trække i arbejdstøjet og skabe et godt funktionelt ligeværdigt rigsfællesskab som modvægt mod stormagternes indbyrdes rivalisering? Eller er Arktis kun noget I kan bruge i udenrigspolitikken, indtil Grønland udråber sig som selvstændig og dermed forringer indflydelsen for både Danmark og Grønland?

Grønlands forfatning er ved at blive skrevet. Den skal være færdig senest den 21. juni 2021 på 300 året efter Hans Egedes ankomst til Grønland. Men hvorfor starter man ikke med at hjemtage alle sagsområder? Og hvorfor er der ingen, der siger noget?

Og hvad værre er: Forfatningen kan ikke bruges til noget, fordi den er baseret på ønsketænkning og ikke på realiteter. Der er heller ikke taget højde for, at en ny kold krig kan blive brandvarm.

Det er lidt som børn, der begynder at indrette det slot, som de vil bo på som voksne. Mellemregninger, som skal indikere om projektet er realistisk, springer man over.
Når man fjerner de 57 procent fra det grønlandske statsbudget, som Danmark giver, så bliver der ikke engang råd til at få printet forfatningen ud. Der bliver ingen midler til social indsats, sundhedsvæsen og justitsvæsen. Ingen midler til at føre en udenrigspolitik og opretholdelsen af suveræniteten kan kun ske ved at underlægge sig en af de tre supermagter.

Grønlænderne er i gang med at sætte spir på en konstruktion, som ikke har noget fundament.

Samtidig er stadig flere danske politikere optaget af at bevare rigsfællesskabet. Lars Løkke Rasmussen søsatte en række initiativer, som skulle binde de tre dele af rigsfællesskabet tættere sammen. Senest med investeringer i lufthavne i Grønland. Der blev under den tidligere regering knyttet politisk og menneskelige bånd, som stille og roligt forplanter sig.

Færøerne ønsker ikke længere at ændre på forholdet til Danmark. Nu bliver der åbenlyst talt om at arbejde på et rigsfællesskab version 2. Og telefonerne i rigsfællesskabet er rødglødende i forhold til at få grundstenene til rigsfællesskabets udvikling på plads. Men selvom Færøerne nu ønsker at blive indenfor rammerne af rigsfællesskabet, så er der et stadigt stigende ønske om mere råderum indenfor fælleskabets rammer. Derfor tror jeg, at mere råderum, efter en forsoningsproces, er den anden byggesten, som kan være med til at danne fremtidens fundament.

Rigsfællesskabet er en enestående konstruktion med små konstruktionsfejl, som vi skal have rettet op på, før stormagter og uvidenhed fylder revnerne og skaber katastrofer.

Det gør tilsyneladende ikke det store indtryk på hverken grønlændere, færinger eller danskere, at vi er vævet sammen familiemæssigt gennem mange hundrede år. Vi skylder hinanden en forsoning af en eller anden art.
Vi er som danske statsborgere i vores fulde ret til at udtrykke vores bekymring for, hvad der skal ske med vores børn, sygehusvæsen, uddannelsessystem, forsvar, mindretal og rettigheder som oprindelige folk osv.

Det er netop den manglende forståelse, som giver plads til at stormagter kan kile sig fast, hvis Grønland river sig løs. Arktis er blevet verdens brandpunkt på grund af søveje, ressourcer, klimaforandringer og store sikkerhedspolitiske forgreninger.

Hverken Danmark eller Grønland kan i længden blive opfattet som en seriøs partner i Arktis, hvis vi slår rigsfællesskabet i stykker, eller hvis vi undlader at reparere på revnerne i vores fælles konstruktion. Det kan vi alene ved at skabe et bæredygtigt rigsfællesskab.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt næstformand i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Seneste blogs
Af Peter Kofod
21.10.19, 11:46
Lad mig sige det ligeud: Jeg håber, brexit bliver gennemført - og jeg ser mig til, at det endelig bliver klaret. Læs mere
Af Camilla Burgwald
21.10.19, 09:54
Kun halvdelen af forældre til børn i 4. og 7. klasse taler med deres børn om børnenes onlineliv. Så hvem skal lære børnene, at det også er sundt at slukke – Youtube, Snapchat eller Tiktok? Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
20.10.19, 22:17
Men ingen er skyldig uden dom Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.10.19, 00:23
Ingen vidste, hvad der egentlig blev stemt om i forbindelse med folkeafstemningen for tre år Læs mere
Af Mikael Jalving
19.10.19, 18:30
Det borgerlige menneske er blevet politisk hjemløst. Det anstændige ville være at give ham og hende et hjem, de kan kalde deres. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.10.19, 21:22
De ledende politifolk på Fyn må øjeblikkeligt arresteres og stilles for retten for højforræderi. Læs mere
Af Martin Ågerup
18.10.19, 14:19
Der, hvor kvaliteten er lav, kan højere normeringer forstærke den ringe kvalitet Læs mere
Af Anna Thygesen
18.10.19, 11:00
Religion skal ikke fylde mere end nu, og hvis vi skal til at vurdere, hvornår en eller anden udtalelse er religionskritik eller ej, så ender vi på en glidebane. Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.10.19, 07:02
Hvor meget ved vi egentlig om konflikten, udover det mainstream-medierne fortæller os? Læs mere