Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvad kan vi lære af det trumpske teater?

Danmark tager ikke rollen som arktisk stat alvorlig. Derfor lever fantasier om køb af Grønland i bedste velgående.

Lad det være sagt med det samme. Trumps aflysning er en parodi. Det er barnligt og fornærmende. Vi er allierede, som har sendt vores børn i krig for USA. Vores Dronning, som efterhånden er det eneste kit, der binder os sammen i kongeriget, er i fuld gang med at pudse sølvtøjet. Han er et løsgående missil, der starter med at tweete om morgenen, før en vis herre får sko på. Et teater uden sidestykke.

Men hvad kan vi lære af Trumps teater?

Nu SKAL vi skære ud i pap, hvad Danmark vil med det her rigsfællesskab!

Amerikanerne vil presse citronen, så meget de kan i Arktis. Det var forudsigeligt. Spørgsmålet er mere, hvor langt han er parat til at gå. Og så er det en forsmag på, hvad der venter os. For Trump er langt fra den eneste, som fantaserer om at overtage Grønland.

Når man skærer Trumps teaterforestilling væk og ser på forberedelserne til teaterstykket, så bør det give anledning til noget selvransagelse i de skiftende danske regeringer gennem 40 år.

Jeg kan godt forstå, hvis der sidder nogle ”tosser” i USA, Kina eller i en by i Rusland og tænker: Det der rigsfællesskab tager de jo ikke engang selv alvorligt.

Man kan få den tanke, at Danmark vil af med Grønland. Vi fremstår ligeglade med Grønland. Taler kun om hvor stor en byrde Grønland er. Puster til Grønlands selvstændighed. Selvom vi ved, at Grønland vil blive opslugt af en af stormagterne indenfor fem minutter, hvis de kapper båndet til rigsfællesskabet. Selvom det er en umulighed, at Grønland kan løsrive sig fra den danske stat. Det kan kun ske ved at blive en stat i USA eller en kinesisk vasalstat. Og sidstnævnte vil hverken russerne eller amerikanerne tillade. Russerne vil øjeblikkelig blive aggressive og forsøge at tage ejerskab på Grønland, hvis Danmark skubbes væk.

At kineserne deler fantasier med Trump, bliver mere og mere tydeligt. Kina har for længst erklæret sig for værende en nær-arktisk stat. De forsøger på alle tænkelige måder at kile sig fast i Grønland. Men i en noget mere langsigtet strategi end Trump. Foreløbig. For hvad vil der ske, hvis kinesernes langsigtede investeringer kommer under pres? Vi ved det ikke. For vi har forsømt at sætte os ind i, hvad der skal til for at holde sammen på Danmark som arktisk stat. Det har Trump givet os en påmindelse om.

Grønland har hørt under Danmark siden 1814. Først som koloni, herefter som et amt indtil Grønland i 1979 fik Hjemmestyre. Herfra gik det galt. Engagement blev erstattet af ligegyldighed. Og det er synligt udenfor Danmarks grænser. Så selvom Trumps købstanker om Grønland er helt hen i vejret på nuværende tidspunkt, så kan man ikke fortænke det internationale samfund i at undre sig over Danmarks passive rolle overfor Grønland.

Den danske regering bør kræve at Grønlands selvstændighed sættes på standby, så vi i fællesskab kan gøre rigsfællesskabet til en udviklingsforretning til fælles gavn - og på et mere ligeværdigt grundlag. Det vil aflive stormagters fantasier om overtagelse af Grønland.

Det er pinligt, at vi skal under pres fra Trump for at tage rigsfællesskabet seriøst. Arktis kan blive en farlig legeplads. Det har alle danske statsborgere forhåbentlig fået øjnene op for. Indviklede emner kan være lettere at belyse i et teaterstykke. Det håber jeg denne teatralske farce har bidraget til.













Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt næstformand i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
19.01.20, 22:20
Det går muntert for sig i den fagre, nye, politisk korrekte verden. Underholdningsværdien er uovertruffen. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.20, 10:00
Ved skæbnens ironi blev jeg nytårsaften bænket sammen med en hel flok terapeuter. Det blev en længere snak. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.01.20, 23:16
Det grønlandske parti, Atassut, vil ikke fortsat deltage, hvis det blot er spild af økonomiske ressourcer. Det forstår jeg godt og har også flere gange foreslået at sætte den på hold af samme årsag. Læs mere
Af Isabella Arendt
18.01.20, 08:44
Da reformen blev indført, mente regeringen, at vi bare skulle være tålmodige, så ville den virke. Nu er den igen evalueret og dumper – til -3 endda. Hvor længe skal vi vente? Hvor længe skal vi være tålmodige, i et håb om at reformen virker »lige om lidt«? Læs mere
Af Nauja Lynge
17.01.20, 22:04
Måske er det på tide at vise vores egen styrke – og måske er det, hvad han provokerer os til. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.01.20, 11:30
Jakob Ellemann-Jensens reaktion over for Kristian Jensen var nødvendig, for den tidligere næstformand har – igen – opført sig forbløffende illoyalt. Den eneste sejrherre er Mette Frederiksen. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.01.20, 15:16
Alle dømte er arabere, afghanere eller andre fra ikkevestlige lande. Læs mere
Af Søren Gade
16.01.20, 14:59
Den svenske EU-kommissær Ylva Johansson er stolt af den meget lempelige svenske asylpolitik. Jeg begriber ikke, hvordan hun kan få sig selv til at rose, hvad enhver kan se har været en fiasko. Det er derfor dybt bekymrende, at netop hun skal stå i spidsen for et nyt asylsystem i Europa Læs mere