Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg hepper på Lars Løkke Rasmussen

Danmark har brug for en statsminister, der repræsenterer hele den danske stat.

Vi står over for store udfordringer i verden og i Danmark, som bedst løses, hvis vi er bevidste om de fællesskaber, som vi er en del af.

En dansk statsminister skal være statsminister for hele rigsfællesskabet. Grønland og Færøerne er ifølge grundloven dele af den danske stat. Så selv om Folketinget har uddelegeret ansvarsområder til selvstyret på Grønland og Færøerne, er statsministeren stadig repræsentant for hele den danske stat.

Hvorfor er rigsfællesskabet vigtigt for danskere?

Vi er kommet i familie med hinanden på godt og på ondt. Jeg tilhører selv en af de mange familier, som har familie flere steder i rigsfællesskabet. Lars Løkke Rasmussen er gift med en færing, og jeg synes, hans engagement for fællesskabet bliver mere og mere synligt. Samtidig har han en pragmatisk tilgang til de uendeligt mange krav, som de politiske kolleger på Færøerne og Grønland konstant stiller. Menneskeligt ser jeg det som en kæmpe fordel at have en statsminister, som føler sig forbundet med hele fællesskabet. Vi kan mærke, at der er noget på spil – at sammenhængskraften er vigtig for ham.

Grønland giver Danmark et stort vingefang og er bl.a. døråbner i Det Hvide Hus, i EU og giver i det hele taget Danmark en rolle som en vigtig arktisk stat. Arktis kan komme til at spille en afgørende rolle i sikkerhedspolitik ift. Rusland, Kina, Nato, EU osv.

Det betyder noget for sikkerheden i Danmark, at alle døre vogtes også i arktis. For vi er aldrig stærkere end det svageste led. Så også for sikkerhedens skyld er vi bedst tjent med en statsminister, som skaber bevidsthed i befolkningen om vigtigheden af at være en arktisk stat.

Danmark udgør (sammen med Færøerne) kun 2 pct. af den danske stat. Man kan finde det ligegyldigt, fordi indbyggertallet i Grønland kun svarer til en dansk provinsby. Men Grønland udgør altså 98 pct. af vores territorium. Danmarks størrelse og rolle som arktisk stat gør Danmark interessant, når statsministeren og udenrigsministeren repræsenterer Danmark ude i verden og har brug for at åbne døre. Det billede synes jeg er vigtig at fremmane for danske vælgere, som ikke til daglig tænker på, at døre åbnes for deres virksomhed netop pga. den danske stat. For ude i verden har stormagterne allerede et godt øje til Grønland.

Vi står ikke alene over for et Folketingsvalg, hvor det er afgørende, at den statsminister, vi vælger, er bevidst om det. Vi står også over for et valg til Europa-Parlamentet. Og også i Europa, i EU, spiller den danske stat en rolle som bindeled til det interessante arktis, hvor der lige nu udspiller sig en kamp om retten til nye områder.

Lars Løkke Rasmussen ønsker at bevare rigsfællesskabet. Og han siger, han vil gøre, hvad han kan, for at styrke samarbejdet og understøtte en god udvikling baseret på et stærkt fællesskab med plads til forskellighed. Hvis jeg forstår ham ret, vil han gøre det lettere at være borger i rigsfællesskabet. Det er tanker, han deler med partifællen Bertel Haarder, som ved at sætte fokus på rigsfællesskabets værdi og konstruktionsfejl er med til at udpege de indsatsområder, som kræver eftersyn i vores fællesskab.

For alle os mange grønlændere og færinger, som bor i Danmark, spiller det en rolle, at vores statsminister har en politik for rigsfællesskabet. Det betyder noget, at statsministeren har øje for den mangfoldighed. Vi er danske statsborgere, men så er vi så også hhv. grønlændere og færinger. Det kan der bedst skabes plads til, hvis den danske befolkning igen får rigsfællesskabet ind i sin bevidsthed. Og det kræver en plan og en vision fra statsministeren. Vores liv som borger i et moderne rigsfællesskab, hvor vi har familie på tværs af fællesskabet kan bedst fungere, hvis grænserne brydes ned. Vores børn og vores unge har brug for en statsminister, som vil være statsminister for alle børn, alle unge, ældre, syge, erhvervsdrivende og offentlige ansatte, uanset om vi bor i Danmark, Grønland eller på Færøerne.

Jeg tror bedst, vi sikrer os mod trusler, uanset om det drejer sig om terrorangreb, cyber-sikkerhed eller udfordringer med Kina eller Rusland, hvis vi sikrer alle dele af staten. Og det kan vi ikke med en statsminister uden en vision for hele den danske stat. For udnyttelsen af undergrunden i arktis er tæt forbundet med verdens fremtidige magtstrukturer. Den forståelse mener jeg bør bibringes danske vælgere, som på bedste præsidentfacon bliver bedt om at vælge den ene eller den anden statsminister.

I dag har Mette Frederiksen meldt ud, at hun er parat til at give Grønland og Færøerne mere råderum udenrigspolitisk. Det siger hun til det selvstyreejede nyhedsmedie KNR. Men hun siger samtidig, at grundloven ikke skal ændres. Dermed siger hun nøjagtig det samme, som Lars Løkke Rasmussen, Bertel Haarder og flere andre har sagt mange gange gennem de sidste par år. Hun giver intet, og der er intet på spil for hende. Det eneste formål synes at levere noget til de nordatlantiske politikere, som stiller krav.

Lars Løkke Rasmussen har altså nøjagtig samme ambition, hvilket han også under rigsmøder har gjort opmærksom på. Han ønsker også, at Grønland og Færøerne får større råderum i udenrigspolitikken inden for rammerne af grundloven.

Problemet med Mette Frederiksens tilgang til rigsfællesskabet er, at hun alene ser det som hendes rolle at please de nordatlantiske politikere. Hun undlader helt at forholde sig til hele perspektivet og til det faktum, at hun skal være statsminister for alle børn i rigsfællesskabet og skabe en vision og forståelse for, hvor vigtig rigsfællesskabet er for den danske stat. Ikke mindst for hendes arbejde, hvis hun skulle blive statsminister.

For jeg mener ikke, vi kan have en statsminister, som kun har en vision for 1 pct. af rigsfællesskabet. Jeg ønsker også som vælger og som en del af et af mindretallene i Danmark, at vi bliver tænkt ind i en vision for rigsfællesskabet. For vi er også danske statsborgere, og vi skal sætte kryds på valgdagen.

Jeg vælger Lars Løkke Rasmussen, medmindre Mette Frederiksen tager sig sammen og kommer ind i kampen om fællesskabets fremtid.

Rettelse: Danmark udgør 1,94 pct. af det samlede areal, og Danmark og Færøerne tilsammen 2 pct.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Valgdebat

Kronik: Det forpligter at koble sig på Team Thunberg

Anna Ebbesen
De senere år har vist, at der kan være politisk succes i at definere sig som anderledes end de andre, men faldet kan være tilsvarende brat, når realiteterne viser, at man er som de andre.

Debat: Man kan ikke se enden på socialdemokratiernes krise

Christoph Arndt
Det er svært at se, hvordan det europæiske socialdemokrati vil genopstå som folkeparti ved EU-valget eller i den nærmere fremtid. De fleste socialdemokratiske partier i Europa har ikke fundet en løsning på krisen.

Kronik: Jobcentre gør mennesker syge – politikerne må handle nu

Anders Beich
Hvis man ikke kan fungere på arbejdsmarkedet, ej heller få timer i et fleksjob, så skal man kunne førtidspensioneres, uden først at skulle gennem et mangeårigt opslidende og nedværdigende forløb, som dræner den sidste livsvilje ud af enhver.
Der er:
00 dage
00 timer
00 minutter
00 sekunder
til valgstederne åbner

Få folketingsvalget direkte i indbakken Tilmeld dig nyhedsbrevet skrevet af vores politiske journalister og få hånd­plukkede historier om folketingsvalget

Modtag kl.
{"DriveBy-Authorized": 10900489,"DriveBy-NotAuthorized": 10900490,"Returning-Authorized": 10900493,"Returning-NotAuthorized": 10900497,"Fan-Authorized": 10900500,"Fan-NotAuthorized": 10900508,"Default": 10900490}