Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Befolkningen i Grønland skal skide i en spand, alt imens den politiske elite beriger sig selv

Det offentlige overforbrug sker på bekostning af den almindelige befolkning.

Landstinget i Grønland bygger dyre boliger til politikere, alt imens befolkningen mangler husly. Men det er bare dråben, der får bægeret til at flyde over.

Ifølge det grønlandske nyhedsmedie KNR er den generelle holdning hos læserne, at politikerne prioriterer sig selv over befolkningen. Og her har man fat i noget væsentligt. Der er efter min mening alt for mange offentlige ansatte og alt for mange politikere til at styre en befolkning på størrelse med en dansk provinsby.

Angiveligt vil nogle hellere skide i en spand end modtage en krone fra Danmark. For min skyld kan de godt starte med at skide i den spand nu. For det kommer de til alligevel, hvis den hurtige kurs mod løsrivelse fortsætter. De eneste, der ikke er villige til at skide i spanden, er de politikere, som altså bor i dyre embedsboliger, hvoraf nogle lige nu er ved at anskaffe sig embedsbolig nummer to.

Det er klart, at kommer man langvejs fra, så er der jo behov for en bolig i Nuuk. Derfor bygges der så 25 boliger i Nuuk til de politikere, der til daglig bor uden for Nuuk. Samtidig forringes befolkningens levevilkår. Ikke kun pga. de 25 boliger, men fordi alt for mange politikere har travlt med at føre løsrivelsespolitik for egen vindings skyld. For der kan ikke skaffes boliger til alle, før udgifterne reduceres på andre områder. Så hvorfor ikke tage disse løsrivelsespolitikere på ordet? Hvorfor kan de ikke skide i en spand og bo i tørvehytter, indtil der er skaffet boliger til resten af befolkningen?

Ifølge en ny analyse fra DTU præger dårlig vedligeholdelse, skimmelsvamp og manglende isolering en stor del af boligerne i Grønland og i en sådan grad, at de kræver omfattende renovering. Samtidig er der enorm boligmangel særligt i Nuuk, hvor størstedelen af den lille befolkning bor.

Skal de folkevalgte kun sørge for sig selv? Forringelsen af befolkningens levevilkår er i høj grad et selvskabt problem, fordi det bla. er dyrt at føre løsrivelsespolitik. Man skylder befolkningen en redegørelse over, hvordan levevilkårene vil se ud for den almindelige befolkning, efter Grønland har løsrevet sig. Tørvehytter og en spand til at skide i er slet ikke et urealistisk scenario.

De 25 boliger er en dråbe i ishavet. Men det er dråben, der får bægeret til at flyde over. Det offentlige overforbrug sker på bekostning af den almindelige befolkning. Og mon ikke befolkningen snart har fået nok. I hvert fald lurer der modstand lige i nærheden af Grønlands maskinrum, hvor eliten huserer.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt næstformand i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
17.07.19, 21:38
Under én af ud ti muslimske indvandrere bliver integreret Læs mere
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.19, 10:18
Min ringe person har netop fået tre dages karantæne. Læs mere
Af Jens Kindberg
10.07.19, 00:02
De fleste af os har vel været i berøring med hospitalsvæsnet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.19, 22:14
Af hjertet tak, Harun Demirtas, du fremskynder det tidspunkt, hvor omfattende hjemsendelser på grundlovens og retsstatens grund vil finde sted. Læs mere