<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Her er opskriften på at redde rigsfællesskabet

Vi skal uddannes til at være borgere i et fællesskab allerede i folkeskolen.

Det er faktisk ret elementært. Færinger og særligt grønlændere bliver set ned på, og de bliver derfor ikke lukket ind i fællesskabet. Det kan kun skabe splid, og derved opstår et naturligt ønske om at ville være sig selv.

Grønlændere og færinger skal anerkendes som ligeværdige
Vi skal anerkende, at grønlændere og færinger kulturelt set er radikalt anderledes end os. Det kan ikke være anderledes med de forskelle, der er i livsbetingelserne i Danmark, Færøerne og Grønland. Vi skal tilegne os evnen til også at se verden fra både dansk, grønlandsk og færøsk perspektiv. Det kan vi kun gøre, hvis vi allerede i folkeskolen sætter rigsfællesskabet på skoleskemaet, med dertil hørende øvelser med at skabe billeder for hinanden. For vi fjerner kun fordomme, hvis vi samtidig opbygger denne evne til at sætte os i hinandens sted. Der skal udarbejdes øvelser, som skoleelever skal lære og gerne eksamineres i. Det skal være en del af det at blive et dannet menneske i et rigsfællesskab.

Vores generation er måske fortabte. Men vi kan sætte det her i værk, så vores børn kan vise os vejen.

Som det er nu, sætter vi danskere os ikke ind i grønlænderes og færingers holdninger. Mange skolebørn ved ikke engang, at de er en del af et rigsfællesskab. Og så er det jo lidt svært at mærke og se fællesskabets fordele. Fordi vi ser det ensidigt, skaber vi en konflikt, som er unødig, og som skaber afstand. En del af det at være i et fællesskab er at kunne se tingene med andres øjne. Hvis man kun ser det fra sin egen side, kan man ikke forholde sig til den anden. Det skal være en del af opdragelsen at anerkende færinger og grønlændere som en del af fællesskabet.

Den manglende anerkendelse fører til modstand og kamp. Det er helt ligegyldigt, hvor mange af de juridiske aspekter vi opfylder, hvis de ikke følges op med social anerkendelse. Det er også derfor, at blækket på selvstyreloven ikke var tørt, før det næste ønske om selvstændighed opstod.

Indlæringen er jo også et spørgsmål om formulering. Når man lærer børnene om bloktilskud, kunne det fremstilles som en gevinst frem for en byrde. For er det i grunden ikke fantastisk, at vi kan opretholde 99 % af vores territorium for så få midler. Ligeværdighed og anerkendelse er tæt forbundet.

Når vi anerkender, kan vi også bedre stille krav. Og især Grønland er afhængig af, at Danmark begynder at stille krav, for det er blevet på bekostning af børnene, at fokus forbliver på selvstændighed. Det er uværdigt, at vi ikke stiller krav. I sin bog ”Tavshedens tyranni” taler Flemming Rose om ”de lave forventningers racisme”. Han påpeger, at når man ikke tør være lige kontant over for visse grupper som andre, så behøver det ikke være et udtryk for respekt. Det kan også være udtryk for en nedladende og faderlig holdning om, at gruppen ikke er lige robust som andre.”

Danske skoleelever skal lære at forholde sig til rigsfællesskabet.

I en artikel til “Rigsfællesskabet til Debat” skrev Sjúrður Skaale:

“Det ville også være gavnligt, hvis man fra dansk side sagde, hvorfor man ønsker rigsfællesskabet. Man har ikke svært ved at sige, hvorfor man ønsker – eller ikke ønsker – at være med i EU. Man burde være lige konkret og ærlig, når det gælder rigsfællesskabet. Gør man ikke det, giver man et billede af forholdet, som om der er én part, der hjælper og betaler til de andre parter, men to parter modtager. Det er jo ikke tilfældet. Først og fremmest Grønland, men også Færøerne giver Danmark en betydning på verdensscenen, som Danmark i sig selv slet ikke ville have haft. Det ville være befriende, hvis man fra dansk side anerkendte det faktum.”

Uden anerkendelse kan individet ikke udvikle en personlig identitet. Det gælder også for alle borgere i rigsfællesskabet – grønlændere, færinger og danskere.



Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt næstformand i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
17.09.21, 16:40
Spørgsmålet om, hvorfor sygeplejerskerne er så vrede, og hvad mon man har udsat landets sygeplejersker for, siden de har nået hertil, har stadig ingen forholdt sig til. Læs mere
Af Marie Høgh
17.09.21, 15:30
Det er til at græde over, at ligestillingskampen er blevet så afstumpet, at moderskabet omtales som et biologisk pligtarbejde, man i virkeligheden er for kompetent og for ligestillet til at udføre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
17.09.21, 13:14
Den nye barselsordning er et udtryk for en forfejlet gammeldags tilgang til ligestilling og familielivet. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
17.09.21, 11:32
Vild natur er ikke at sætte et hegn omkring naturen og sætte semivilde dyr derind. Det er at lege noget, som ikke er. Læs mere
Af Carl Holst
17.09.21, 11:29
Hvem havde forestillet sig, at regeringen ville give myndighederne mulighed for tvangsvaccination og ekspropriation? Det er i tilspidsede situationer, man får forstærket folks styrker og svagheder. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.09.21, 09:57
Kære medborgere på Vestegnen. Nu ved vi så meget om vaccination, at vi tør lade os vaccinere. Læs mere
Af Søren Gade
16.09.21, 16:10
Jeg er umådeligt trist over, at EU blander sig i folks barsel. Som liberal arbejder jeg for at give familier flere valgmuligheder, ikke færre. De nye barselsregler er ikke liberale. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
16.09.21, 12:22
Hvorfor træffer skandinaviske kvinder mere kønsstereotype valg end kvinder i resten af verden? Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
16.09.21, 08:56
Danskerne går baglæns i ligestillingsdebatten – hvorfor går de ellers ind for, at kvinder skal pakkes ind, og er imod tvungen barsel til mændene? Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.09.21, 20:25
Først og fremmest burde der ikke herske nogen tvivl om, at vi i det kapitalistiske system, som vi lever under, bliver betragtet som arbejdere, der sælger vores arbejdskraft, og forbrugere, der køber de produkter, der bliver produceret – ikke ret meget andet. Læs mere