Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Udviste ”kriminelle” asylsøgere skulle sendes til Grønland

Men af hensyn til rigsfællesskabet valgte man så en knap så øde ø i Danmark.

Den danske regering og DF har netop vedtaget en ny finanslov, hvor der er afsat penge til at bygge et nyt udrejsecenter for udviste kriminelle asylasøgere på øen Lindholm i Vordingborg Kommune.

Udviste og tidligere kriminelle asylsøgere er blevet en slags absurd pseudopolitik for hele den danske stat. Jeg er tilhænger af, at vi skal behandle asylsøgere meget bedre, end danske politikere bredt er enige om. Men jeg frygter, at disse tidligere kriminelle, som det er blevet så svært at slippe af med, at selv nationalparken i Grønland er i spil, ufrivilligt bliver årsag til had over for alle asylsøgere og muslimer generelt. Det fylder nu så meget i dansk politik, at man næsten ikke har indtryk af, at der er andre emner på tapetet i valgkampen.

Denne gang faldt valget på Lindholm. Det er borgmesteren i Vordingborg utilfreds med, og han har selv et forslag, som kom frem i en debat på P1. Det undrer ham, at man ikke sender dem til Grønland, som jo netop er afsidesliggende.

Grønnedal og Nordøstgrønland har tidligere været foreslået som opbevaringsplads for de afviste asylsøgere.

Grønland er formodentlig blevet udelukket i første omgang af hensyn til rigsfællesskabets fremtid. Men spørgsmålet er, hvor længe Grønland kan blive fri for at modtage dem, for flere peger på Grønland som et oplagt sted. Og man har bemærket, at flere er rejst hjem fra Finland, netop fordi der var for koldt.

Om Grønland kan hjælpe med at fryse asylsøgere ud, ved jeg ikke. Men det er vist ikke helt gennemtænkt. Hvad sker der, når asylsøgere bliver spist af en isbjørn i Nordøstgrønland? Og hvad sker der, når en ekstremt lille befolkning skal modtage dem?

Måske kan man hente inspiration fra Australien, hvor man i sin tid sendte straffefanger til?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Redaktionen anbefaler
Mere
{"DriveBy-Authorized": 10900489,"DriveBy-NotAuthorized": 10900490,"Returning-Authorized": 10900493,"Returning-NotAuthorized": 10900497,"Fan-Authorized": 10900500,"Fan-NotAuthorized": 10900508,"Default": 10900490}
Læs mere på Jyllands-Posten

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her