Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nej, Martin Ågerup: Din analyse af sundhedsvæsenet er forsimplet

Ikke alle opgaver i samfundet løses bedst af erhvervslivet. Selv Trump sagde i 2017: »Nobody knew healthcare could be so complicated«.

Martin Ågerup mener, at man bare kan bruge flere midler af sundhedsvæsenets knappe ressourcer til forebyggelse for derefter umiddelbart at se en gevinst i form af færre omkostninger til behandling og pleje. Man må formode, at Ågerup har overset den “lille” komplikation, at forebyggende indsats tager mange år, inden det nedsætter behovet for behandling og pleje.

Derudover mener Ågerup som sædvanlig, at erhvervslivet bedst løser alle mulige problemer. Herunder nu også at skabe forebyggende indsatser.

At forvente, at sundhedsvæsenet ud af sine midler kan investere store ressourcer i forebyggende indsats, samtidig med at man skal fortsætte den gode udvikling, som sundhedsvæsenet har haft de senere år, er utopi.

Udfordringen er, at vi har haft en kæmpe produktivitetsstigning i sundhedsvæsenet over de sidste 10-11 år på mere end 30 pct., og at alle pengene bruges på behandling af akut syge patienter, patienter med kræftsygdomme og udredning og behandlingsret af andre lidelser. Over de næste år forventes et stigende antal patienter med kroniske sygdomme og flere lidelser per patient samt flere ældre mennesker med disse sygdomme. Dvs. at der ikke er råd til, i sundhedsvæsenet, at investere yderligere i forebyggelse, da der samtidig ikke forventes at blive tilført væsentligt flere midler. At tage ressourcer ud til forebyggelse vil alt andet lige forringe behandlingen af de nuværende syge mennesker, og effekten af den forebyggende indsats vil først indtræde i løbet af en længere årrække typisk 10-30 år.

Ågerup anfører som vanligt, at alt kan løses med økonomiske incitamenter. Men at anse effekter, der er så langsigtede, som incitamenter til investeringer, når ressourcerne i forvejen er for små, kan ikke forventes. Sundhedsvæsnet er allerede nu presset af mangel på læger og sygeplejersker og en meget stram økonomisk rammestyring.

Man kan være enig i, at det nuværende sundhedsvæsen ikke er indrettet til større indsatser inden for forebyggelse. Læger og sygeplejersker er primært uddannet til at udrede og behandle mennesker med sygdomme og ikke til at vurdere indsatsen hos raske mennesker, der forventes at kunne blive syge i løbet af en given periode.

Derfor kan man overveje, om det er de nuværende aktører, der skal forebygge, eller om der skal nogle helt andre kompetencer til med en anden uddannelsesbaggrund eller efteruddannelse. Hvis man forventer at skulle bruge de nuværende meget knappe ressourcer, vil det også i sig selv gå ud over behandlingen af de meget syge mennesker.

Man kan da undre sig over, at du som liberalist synes, at det er heldigt at borgerne tager hånd om deres egen sygdom. Det er vel i første række mennesket selv, der skal vurdere, hvilke risici man vil udsætte sig for ved en given livsstil.
Men selvfølgelig kan samfundet have en interesse i at understøtte en positiv udvikling af hensyn til de samfundsmæssige omkostninger ved sygdom.

Ågerup anfører, at det nuværende sundhedssystem ikke formår at udnytte de nye teknologiske muligheder. Det er udokumenteret, at sundhedsvæsenet ikke udnytter de teknologiske muligheder. I flere opgørelser fremgår det, at det danske sundhedsvæsen er et af de mest digitaliserede sundhedsvæsener i verden. Og der arbejdes kraftigt på at bruge telemedicinske løsninger i behandling af patienter. Et eksempel, som har været præsenteret i medierne for nylig, er det såkaldte GLAD-studie, hvor det dokumenteres, at træning kan nedbringe behovet for operation for slidgigt. I samme forbindelse undersøges det også, i hvilket omfang man kan bruge hjemmetræning med videokontakt til fysioterapeut i behandlingen.

Ågerup har som Cepos-mand altid den tilgang, at private aktører løser tingene bedre end det offentlige. Nu ønsker han tilmed amerikanske tilstande med et forsikringsbaseret sundhedsvæsen. Et forsikringsbaseret sundhedsvæsen som det amerikanske har hverken vist sig at være bedre, mere effektivt eller sikrer en større grad af forebyggende indsats i USA.

Han mener også, at virksomheder vil have et incitament til at sikre forebyggelse af hensyn til deres medarbejderes helbred. Det er muligt, at større arbejdsgivere kan se en idé i at investere i forebyggelse. Men da det danske arbejdsmarked i langt overvejende grad er opbygget af små og mellemstore virksomheder, må man frygte, at den langsigtede indsats over for medarbejderne ikke har så stor betydning i vores fleksible arbejdsmarked. Man kan i hvert fald ikke konkludere, at faldet i arbejdsulykker skyldes arbejdsgivers fokus på arbejdsmiljøet. Men kan nok snarere påstå, at udviklingen skyldes en meget dedikeret indsats fra arbejdstilsynet, der pålægger og kontrollerer, at arbejdsgiveren opfylder sikkerhedsmæssige krav til arbejdet. Det er ikke dokumenteret, at arbejdsgiverne har den store interesse i medarbejdernes sundhedstilstand. Og man kan da godt frygte, at det i stedet vil føre til afskedigelser pga. medarbejdernes lidelser.

Ågerup er også af den opfattelse, at årlige sundhedscheck vil forbedre sundhedstilstanden. Det er vist udokumenteret, at årlige sundhedscheck på nogen måder forbedrer sundheden i samfundet. Der er overvejelser om, at man rent faktisk kan sygeliggøre en rask befolkning ved at lede efter skæve blodprøver, hvor hver og en af os har ca. 5 ud af 100 blodprøver, som ligger uden for normalområdet. Er det en sygdom? Man øger risikoen for at sygeliggøre raske mennesker ved at behandle tilstande, som organismen selv ville kunne korrigere. Det vil formodentligt øge omkostninger, herunder udgifter til medicin. Men det vil da selvfølgelig støtte den “skrantende” medicinalindustri.

Kære Martin Ågerup: Indsatsen i sundhedsvæsenet, herunder den forebyggende indsats, er langt mere kompliceret, end du giver udtryk for, og kan næppe løses ud fra et ultraliberalistisk synspunkt som dit. Selv Donald Trump har været nødt til at indse, at:

»Nobody knew healthcare could be so complicated«.



Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt næstformand i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
18.02.19, 12:03
Forfatterne kan da ikke selv tro på, at problemerne kan løses. Læs mere
Af Josephine Fock
18.02.19, 08:01
De konstante lovændringer på udlændingeområdet har enorme konsekvenser for mennesker med flygtningebaggrund. Samtidig efterlader stramningerne frivillige i meget vanskelige dilemmaer i forhold til flygtninges sundhed, familiesammenføring og integration Læs mere
Af Nauja Lynge
17.02.19, 17:40
Klogt; for det er nemlig blevet på bekostning af børn og unge, at uddannelse, sundhed og socialområdet nedprioriteres til fordel for kommissioner. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.02.19, 13:33
Statsrevisorerne bør honoreres efter fremmøde. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.02.19, 06:35
Her søger jeg mørke og stilhed for bedre at kunne håndtere lyset, larmen og løgnen. Læs mere
Af Christel Schaldemose
16.02.19, 10:03
Social dumping er en kæmpe udfordring i EU, derfor skal den også løses i EU. Der er gode tiltag på vej, men i Socialdemokratiet har vi flere svar på, hvordan vi bekæmper social dumping. Læs mere
Af Rune Lund
15.02.19, 22:02
Lønningerne for de store virksomheders topchefer fortsætter med at stikke helt af, mens arbejdsgiverne kræver løntilbageholdenhed for folk med almindelige lønninger. Der er brug for en millionærskat, der gør uhæmmet høje lønninger for landets erhvervselite mindre attraktive. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.02.19, 10:37
Sprogkravet kan dog ikke stå alene – heller ikke for danske læger. Men hvad med evnen til kommunikation og til at stille diagnose? Læs mere
Af Harun Demirtas
14.02.19, 14:49
Selv om bekymringer er vigtige, er vejen frem ikke at imødekomme uvidenheden med industrialisering af rekonstruktionen af mødomme. Det er ikke med blod, men med viden, vi skal vaske fordommene væk. Og et forbud er første skridt. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her